Skolioseoperation - Information ved udskrivelse

Gode råd og information om livet efter en skolioseoperation.

Plaster

Når du bliver udskrevet, vil du have et plaster over operationsarret og på arret vil der sidde steristrips henover. Plastret behøver ikke at være på, hvis arret er lukket. Steristripsne skal sidde på indtil de selv falder af. Efter du har været i bad, duppes steristripsne tørre. Det kan være rart at have plaster på i to-tre uger, hvis arret bliver irriteret af f.eks. BH eller andet tøj.

Ar

For at få det flotteste ar, anbefaler vi at bruge solcreme de første to år eller dække det til på anden vis f.eks. med sportstape.

Fysisk aktivitet

Det anbefales, at du ikke dyrker kontaktsport og ingen rygspecifik træning i ca. 3 måneder/indtil første lægekontrol. Derudover må du gradvis genoptage hverdagsaktiviteter, bare det ikke gør ondt. Du må gå i svømmehal, når såret er helet.

Sygemelding

Hvis du har fået indopereret en Magic rod eller har en idopatisk skoliose, vil der normalvis gå to til seks uger, før du er klar til at komme i skole. Hvis du har en neuromuskulær skoliose, kan der gå op til tre måneder før du er klar til at komme i skole igen. Det er vigtigt, at du informerer skolen, klassen og dine lærer om, at du kan få behov for at lægge dig ned på en sofa, briks eller madras og tage nogle hvil i løbet af dagen eller gå en tur og strække ryggen.

Infektion

Det kan ske, at der går infektion i operationsarret. Formentlig er det kun en overfladisk infektion, men du skal reagere hvis arret bliver rødt, hævet, ømt, kommer pus ud af det og du får uforklarlig feber. Kontakt afdelingen på telefonnummer 35 45 30 83, hvis dette forekommer.

Kontrol og røntgen

Du vil blive indkaldt til røntgen og lægesamtale efter 3, 12 og 24 måneder hos den læge som har opereret dig. 

Redaktør