Sekundært progressiv dissemineret sklerose med beta-interferon, behandling

Information til patienter om behandling af sekundært progressiv dissemineret sklerose medbeta-interferon.

Information til patienter

Om beta-inteferon

Beta-interferon er en kunstigt fremstillet udgave af et signalstof, som kroppens immunforsvar danner under virusinfektioner. Kroppens eget beta-interferon kan også i beskeden grad dæmpe sygdomsaktiviteten ved sklerose, og behandling med beta-interferon dæmper de betændelsesreaktioner, der ses ved sklerose. Derved nedsættes antallet af sygdomsangreb (attakker) på hjerne og rygmarv. Beta-interferon til sclerosebehandling fremstilles syntetisk ved gensplejsningsteknik.

Hvad er ’sekundær progressiv’ dissemineret sklerose?

Der er to typer sygdomsaktivitet ved dissemineret sklerose: 

  1. attakker (sygdomsangreb) og
  2. progression (gradvis forværring). 

Ved attakker forstås ret pludseligt opståede eller forværrede symptomer, der ofte igen aftager i løbet af dage, uger eller måneder. Symptomer efter attakker kan især i begyndelsen af sygdommen forsvinde helt. Hvis man har haft flere attakker, eller har haft et enkelt attak men tegn på at der stadig er aktiv sygdom på en MR-scanning, kan man stille diagnosen attakvis dissemineret sklerose. 

Gradvis forværring (progression) kan være til stede fra sygdommens start, men begynder hos de fleste først en del år senere. Ved sekundær progressiv dissemineret sklerose forstås, at patienter, der har eller har haft attakker, nu også oplever gradvist fremadskridende symptomer uden attack. Denne fremadskriden forløber oftest langsomt gennem mange år, men kan hos nogle forløbe hastigt.

Beta-interferon: Påvirkning af sygdommen 

Beta-interferon reducerer sygdomsaktiviteten ved sekundært progressiv dissemineret sklerose. Der er foretaget flere store undersøgelser af effekten af beta-interferon ved sekundær progressiv sklerose, som har vist, at antallet af attakker falder med ca. 30 %.

Nogle undersøgelser har også vist positiv effekt på den gradvise sygdomsudvikling. Ved at sammenholde resultaterne af behandling i de forskellige undersøgelser har man kunnet konkludere, at behandling med beta-interferon kan forventes at have en vis effekt, hvis der stadig er attakker, eller hvis sygdommen er hurtigt fremadskridende.
Derimod kan beta-interferon hverken standse eller helbrede dissemineret sklerose, og allerede erhvervede kroniske symptomer bedres ikke under behandlingen.

Hvem kan få behandling?

Beta-interferonbehandling ved sekundær progressiv dissemineret sklerose er forbeholdt patienter med tegn på aktivitet i sygdommen, visende sig ved mærkbar symptomforværring eller forekomsten af mindst to sikre attakker i løbet af de sidste 24 måneder.
Patienter, der er i et svært fremskredet stadie af sygdommen med kroniske symptomer og alvorlige handicap, kan ikke forventes at have gavn af behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandling med beta-interferon igangsættes og følges på Skleroseklinikken, hvorfra medicinen bliver udleveret. Man skal således ikke selv betale for medicinen. 

Afhængigt af præparatvalg tages medicinen som indsprøjtning under huden, for eksempel på lårene. Indsprøjtning under huden kan bedst sammenlignes med, hvordan sukkersygepatienter tager insulin. 

Den skleroseramte eller en pårørende oplæres i selv at foretage indsprøjtningerne af beta-interferon, og kun sjældent er der brug for, at en hjemmesygeplejerske skal foretage injektionerne. 

De behandlede patienter kommer sædvanligvis til kontrol hos lægen og ambulatoriesygeplejersken efter tre og seks måneder og derefter hver 6. måned. Hos lægen bliver man udspurgt om symptomer, attakker og evt. bivirkninger, og tilstanden bliver bedømt ved en kort neurologisk undersøgelse, og der bliver taget blodprøver.

Bivirkninger og forsigtighedsregler

De fleste patienter, der behandles med beta-interferon, får bivirkninger i starten. Hyppigste bivirkninger er irritation, rødme og eventuelt smerte på injektionsstederne. Hos de fleste patienter aftager eller svinder disse gener i løbet af de første ugers behandling. 

Omtrent halvdelen af beta-interferon behandlede får influenzalignende symptomer efter hver indsprøjtning, sædvanligvis af nogle timers varighed. Det drejer sig om feber, muskelsmerter og almen utilpashed. Symptomerne kommer ofte kun efter de første injektioner, og kan behandles med paracetamol (som findes i Panodil, Pamol, Pinex m.v.).

Sjældnere bivirkninger er menstruationsforstyrrelser, ængstelse og følelsesmæssige svingninger. Enkelte undersøgelser har rapporteret depression som en mulig bivirkning. Behandlingen bør derfor ikke anvendes til skleroseramte, der tidligere har haft alvorlige depressioner. 

Ligeledes kan behandlingen heller ikke gives til patienter med dårlig lever- eller nyrefunktion eller til patienter med dårligt kontrolleret epilepsi. Der kan, omend yderst sjældent, ses påvirkning af knoglemarven og leverfunktionen eller påvirkning af stofskiftehormonerne. Derfor kontrolleres disse funktioner ved regelmæssige blodprøver under behandlingen.

En del af patienterne i behandling med betainterferon danner antistoffer mod præparatet, enten forbigående eller permanent. Antistofferne kan, hvis de optræder i høje mængder, ophæve virkningen af beta-interferon. Derfor tages hver 6. måned blodprøver til bestemmelse af antistoffer under de første to års behandling. Høje mængder af antistoffer kan medføre, at lægen beslutter, at behandlingen skal ophøre, at der skal skiftes til et andet præparat, eller at der skal tages yderligere blodprøver for at undersøge, om behandlingen med beta-interferon stadig har effekt.

Graviditet og amning

Behandling med beta-interferon menes ikke at medføre væsentlig risiko for fosterskader, men giver muligvis en øget risiko for tidlig abort og let nedsat fødselsvægt. Behandlingen bør kun i undtagelsestilfælde gives til gravide, ligesom kvinder i den fødedygtige alder bør anvende sikker prævention (p-piller, spiral, kondom eller pessar med sæddræbende creme eller pause/ophør af seksualliv). Hvis disse forhold ændrer sig undervejs hos en kvinde i behandling, skal hun straks underrette den behandlede læge. Beta-interferon må ikke gives til kvinder, der ammer.

Hvornår bør behandlingen ophøre?

Beta-interferon virker ikke på alle sklerosepatienter, og behandlingen bør ophøre, hvis sygdomsaktiviteten øges, eller hvis man kommer ind i et kronisk, fremskredent stadium af sygdommen, hvor fortsat behandling er nytteløs. Behandlingen bør også ophøre, hvis der opstår alvorlige bivirkninger, eller hvis blodprøverne viser, at man danner store mængder antistoffer mod beta-interferon. Hvis en patient gentagne gange undlader at møde op til kontrol, blodprøvetagning m.v. eller ikke tager medicinen som foreskrevet, vil behandlingen blive standset og medicinudleveringen ophøre.

Præparater 

  • Betaferon® - Interferon-beta-1b fra firmaet Bayer. Der gives 8 millioner enheder hver 2. dag ved indsprøjtning under huden.
  • Extavia® - Interferon-beta-1b fra firmaet Novartis. Der gives 8 millioner enheder hver 2. dag ved indsprøjtning under huden
Redaktør