SPECT/DAT-skanning

SPECT er en skanningsmetode, der kan bruges til at undersøge funktionen af signalstoffet dopamin i hjernen.

Undersøgelse af hjernens dopamintransporter (DAT)

Hvad

SPECT er en skanningsmetode, der kan bruges til at undersøge funktionen af signalstoffet dopamin i hjernen. Dette gøres ved hjælp af et radioaktivt stof, der indsprøjtes i en armvene. Herved får man et indtryk af hjernens evne til at optage dopamin. SPECT står for single photon emission computer tomography, hvilket er en teknisk beskrivelse for skanningen.

Hvordan

Undersøgelsen varer i alt ca. 4 timer. De får lagt en lille plastikkanyle i en blodåre i armen, igennem den får De indgivet det radioaktive sporstof. Herefter er der en pause på 3 timer.
Det er derfor en god idé at medbringe læsestof eller lignende.
Efter ventetiden får De taget billeder af Deres hjerne ved hjælp af en SPECT-skanner. De skal ligge på ryggen med hovedet i en hovedstøtte. Skanneren drejer langsomt rundt om hovedet og tager billeder i ca. 60 minutter. 
Når skanningen er færdig, kan De tage hjem. De skal tage Deres medicin som sædvanligt.

Hvem

SPECT-skanning kan være relevant for diagnose og behandling hos personer med hukommelsesforstyrrelser og demens, Parkinsons sygdom og ved mistanke om andre hjernesygdomme med parkinsonistiske symptomer.

Risiko og ubehag

Der er ingen kendt risiko forbundet med undersøgelsen. Den stråledosis, De udsættes for ved undersøgelsen, er i samme størrelsesorden som ved visse røntgenundersøgelser. Der er udover anlæggelse af tynd plastikslange intet ubehag forbundet med undersøgelsen.

Svar på undersøgelsen

Resultat og billeder af undersøgelsen fremsendes til den læge eller afdeling, der har henvist Dem, efter ca. 1 uge.

Hvor

Undersøgelsen foregår på

SPECT Hjerneskanning 6002
Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, afsnit 6002
Rigshospitalet

Gerda Thomsen       
ledende bioanalytiker        

Svitlana Olsen bioanalytiker 

Glenna Skouboe bioanalytiker 

Redaktør