Retningslinjer for dagkirurgi

Information om retningslinjer til patienter der skal have foretaget dagkirurgi i Afdeling for Kæbekirurgi.

Guideline for Kæbekirurgiske patienter

I dag skal du igennem følgende samtaler og forundersøgelser:

  • Samtale med kæbekirurg, der skriver din indlæggelsesjournal.
  • Blodtryk, puls, vejrtrækningsfrekvens og iltmætning måles af en sygeplejerske.
  • Øre-Næse-Halslæge samtale, hvor du skal lyttes på hjerte og lunger. Øre-Næse-Halslægen skriver din medicinske journal.
  • Samtale med sygeplejerske, der informerer om indlæggelsesforløbet og spørger om flere oplysninger til din journal.
  • Hvis du skal til Narkoselægesamtale, skal du henvende dig hos sekretæren i informationen på Afdeling for Kæbekirurgi. Hun opretter en booking til narkoselægesamtale. Narkoselægesamtalen foregår i Nordfløjen, opgang 6. Tjek ind i forhallen. Oversigtsskærmen i forhallen oplyser hvor du skal gå hen. Sygeplejersken i ambulatoriet fortæller dig om du skal til narkoselægesamtale i dag.
  • Hvis du får ordineret blodprøver, skal du til blodprøvetagning i Blodprøvetagning, klinik 5001, som ligger mellem opgang 4 og 5 i stueetagen.

Du skal faste før operationen

  • Hvis du skal opereres mandag, tirsdag, onsdag eller fredag som nummer 1, skal du faste fra kl. 2.00 og tørste fra kl. 6.00
  • Hvis du skal opereres torsdag som nummer 1 skal du faste fra kl. 3.00 og tørste fra kl. 7.00
  • Hvis du skal opereres mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag som nummer 2, 3 eller 4 bliver du orienteret om faste og tørste tidspunkt af sygeplejersken i ambulatoriet.

Du skal faste fra kl. __________________ og tørste fra kl. __________________

På operationsdagen skal du møde i Nordfløjen, opgang 6.

Tjek ind i forhallen. Oversigtsskærmen i forhallen oplyser hvor du skal gå hen.

  • Hvis du skal opereres mandag, tirsdag, onsdag eller fredag som nummer 1 skal du møde kl. 7.00
  • Hvis du skal opereres torsdag, som nummer 1 skal du møde kl. 8.00
  • Hvis du skal opereres mandag, tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag, som nummer 2, 3 eller 4 bliver du orienteret om mødetidspunkt af sygeplejersken i ambulatoriet.

Du skal møde kl. __________________

Ændring i operationsprogrammet.

HVIS der sker ændringer i operationsprogrammet, vil du blive kontaktet telefonisk og få oplyst ny mødetid og nye faste/tørste tider. Vi ringer mellem klokken 14.00 – 15.00 den sidste hverdag inden operationsdatoen. Vær opmærksom på, at der kan stå ”ukendt nummer” på din telefon, når vi ringer op.

Redaktør