Remdesivir hæmmer corona-virus i at formere sig. Det gives mod COVID-19 lungebetændelse og kan gøre dig hurtigere rask.
Hvis man starter behandlingen tidligt, er der også mindre risiko for, at man bliver svært syg.
Medicinen gives ind i en blodåre én gang om dagen. Du får medicin i højst 5 dage. Du behandles kun, mens du er indlagt.
Bivirkninger
Du kan opleve kvalme.
I sjældne tilfælde kan man få en allergisk reaktion.
Blodprøver kan vise forhøjede lever- og nyretal under og i en periode efter behandling.
Særlige hensyn
Du får taget blodprøver hver dag, mens du får medicinen for at holde øje med lever- og nyretal.
Lægemiddelstyrelsen har midlertidigt godkendt Remdesivir til brug mod COVID-19.
Det betyder, at vi skal holde ekstra øje med, om der opstår bivirkninger ved brug af medicinen.