RF-behandling (Radiofrekvensbehandling)

Radiofrekvensbehandling er en lokalbehandling eksempelvis af en svulst i nyren.

Hvad er Radiofrekvensbehandling (RF behandling)

Radiofrekvensbehandling er en lokalbehandling eksempelvis af en svulst i nyren. Den forandring, der skal behandles, lokalisere vha. enten ultralyd eller CT-skanning. Lægen placerer ved hjælp af disse en såkaldt nåle-elektrode i svulsten, som opvarmes ved hjælp af radiobølger.

Indlæggelsesdagen

Du skal møde på sengeafsnittet, dagen før du skal opereres. Her vil du blive modtaget af en sygeplejerske, der vil guide dig gennem dagen, gennemgå operationsforløbet med dig og vil kunne besvare evt. spørgsmål.

  • Du skal også have optaget journal af en læge, som vil informere nærmere om operationen.
  • Du skal aflevere en urinprøve og have tager blodprøver.
  • Du skal evt. tale med en narkoselæge om bedøvelsen og afslappende medicin
  • Du skal faste fra kl. 02, men du må drikke 1-1½ glas vand eller saft indtil kl. 06.

Du er velkommen til at tage hjem og sove og møde ind på sengeafsnittet på behandlingsdagen kl. 6.30.

Hvis du får blodfortyndende medicin, vil du formentlig skulle holde en pause inden behandlingen; dette aftales med lægen inden indlæggelsen.

Behandlingsdagen

Du vil blive vækket om morgenen, hvor der måles blodtryk, puls og temperatur. Du vil blive tilbudt 2 glas sød saft. Herefter skal du i bad og have rent tøj på. Evt. makeup og neglelak skal fjernes. I løbet af dagen bliver du hentet af en portør og kørt til røntgenafsnittet, hvor behandlingen foregår.

Inden bedøvelsen får du anlagt et perifert venekateter (en tynd plastikkanyle) i en blodåre på håndryggen. Igennem kanylen gives der bedøvelse og væske.

Efter behandlingen

Du bliver kørt til opvågningsafsnittet, hvor du bliver, indtil du er helt vågen og velbefindende. Det er muligt at modtage besøg, men kun kort og efter aftale med personalet i afsnittet.

  • Du skal forholde dig i ro i sengen eller på en stol i 4 timer efter behandlingen. Toiletbesøg er tilladt.
  • Du må spise og drikke efter evne
  • Du har evt. et kateter (et tyndt silikone rør) i urinrøret, hvor igennem urin fra blæren løber ud i en pose. Dette kateter fjernes i løbet af dagen.
  • Du vil have forbinding over indstiksstederne, som kan fjernes dagen efter.

Smerter

Du kan have let ubehag fra indstiksstederne/ nyren som kan behandles med Parecetamol.

Udskrivelse

Du kan typisk gå hjem samme dag eller dagen efter, dette aftales med lægen efter behandlingen.

Der er sjældent komplikationer. Der kan forekomme lidt blod i urinen. Hvis du får temperaturforhøjelse, skal du kontakte sengeafsnittet.

Du vil få en ambulant tid til opfølgning efter 2-3 uger.

Redaktør