Positionssøvnapnø

Information om, hvad du kan gøre, når du lider af søvnapnø, men kun når du ligger og sover på ryggen - såkaldt positionssøvnapnø.

Billede af en patient, der har klipset en hockey-bold på trøjen bag på ryggen.

Du lider af søvnapnø, men kun når du ligger og sover på ryggen – såkaldt positionssøvnapnø.

Ofte er denne type af søvnapnø i den lette til moderate ende, og helbredsskader på lang sigt er minimale.

Begrundelsen for behandling er din dagsøvnighed med tendens til at døse i ensformige situationer, når du sidder ned, samt din snorken.

Der findes forskellige behandlinger, der kan få dig til at sove mindre på ryggen, og derved nedsætte dine apnøer (vejrtrækningspauser).

Du får hermed en hockey-bold (=floorball) med en klips, du kan sætte fast i din nattrøje på ryggen mellem skulderbladene (se billede). Herved kan du ikke sove på ryggen. Anvend den hver nat i 2-3 uger, og får du derved en bedre søvn og mindre dagsøvnighed, kan du fortsætte med den.
 
Hvis du er overvægtig, vil et vægttab på 6-10 kg ofte bedre din søvnapnø.

Redaktør