Patienter indlagt på Hjerte- og Lungesygdomme, intensiv behandling 4141, Information til Pårørende

Intensivafsnit 4141 beskæftiger sig med intensive pleje- og behandlingsforløb i forhold til hjerteoperationer for både børn og voksne. Patientinformationen informere pårørende om forløb og forventninger under et forløb på intensivafsnit 4141.

Velkommen

Denne pjece indeholder information og praktiske oplysninger til dig, der har et familiemedlem eller en nær ven indlagt på intensivafsnittet. 

Pjecen er tiltænkt som supplement til den mundtlige information, du løbende vil modtage fra personalet. Vi håber, at pjecen giver dig et indblik i, hvad der foregår omkring din nære, og hvordan afsnittet fungerer. Samtidig vil pjecen informere dig om de muligheder og rammer, som afsnittet kan tilbyde.

Der er forskel på de indlæggelsesforløb, som den indlagte patient gennemgår.  Denne pjece henvender sig bredt til alle, og derfor vil der være forskel på, hvor relevant alle dele af pjecen vil være for dig som pårørende.

Intensivafsnittet

Hjerte- og Lungesygdomme, intensiv behandling 4141 er et kirurgisk afsnit og en del af Hjertecentret på Rigshospitalet.

På afsnittet indlægges patienter, der har brug for intensiv pleje, overvågning og behandling. Der er tale om såvel voksne og børn helt ned til nyfødte. En stor del af patienterne er indlagt efter hjerte- eller lungeoperation, hvor en periode med eksempelvis respiratorbehandling ofte er nødvendig.

Nogle af indlæggelserne i afsnittet er planlagte, og andre vil være akutte. Nogle indlæggelser er korte, andre af længere varighed. Forløbet op til indlæggelsen og længden af denne ved vi kan have betydning for pårørendes behov.

Vi er et intensivt afsnit med en stor personalebemanding fordelt på forskellige faggrupper. Pleje, behandling og diagnostik varetages af intensivlæger samt sygeplejersker med specialuddannelse i intensiv sygepleje. Dette foregår i tæt samarbejde med bl.a. hjerte- og lungekirurger samt hjertemedicinske læger.

Samtidig er Rigshospitalet et universitetshospital, og det betyder, at der uddannes personale på hospitalet. Du kan derfor møde læger, sygeplejersker og andre under uddannelse, som vil tage del i indlæggelsesforløbet.

Ved længerevarende indlæggelse vil din pårørende blive tildelt en kontaktlæge og en kontaktsygeplejerske. Disse vil indgå i et tæt samarbejde i plejen og behandlingen, og de bestræber sig på i fællesskab at give patienten og dig et godt, velinformeret og sammenhængende forløb. Personalet arbejder i to- og treholdsskift, og du vil derfor møde flere forskellige læger og sygeplejersker. Vi tilstræber, at det bliver de samme personer, du møder.

At besøge sin pårørende på et intensivafsnit

Din tilstedeværelse er for din pårørende en stor trøst og støtte. Personalet vil skabe mulighed for, at du kan være mest muligt sammen med din pårørende på stuen under hensynstagen til medpatienter og de fysiske forhold.

Selvom der er meget udstyr på sengestuen, kan du som pårørende stadig være tæt på din kære. Personalet vil hjælpe dig med at være hos din pårørende, således at I begge får så meget som muligt ud af besøget. De fysiske rammer på afsnittet kan betyde, at der ikke er plads til så mange besøgende. Sygeplejersken kan hjælpe med at planlægge dette.

Vær forberedt på, at der kan være ventetid

Der er ingen fast besøgstid i afsnittet, og pårørende kan komme på besøg på alle tider af døgnet. Under vagtskiftet i tidsrummene 07.15 – 07.45, 14.45 – 15.15 og 23.00 – 23.30 kan der være tilfælde, hvor vi vil bede dig om at vente i pårørenderummet. 

Der kan endvidere være andre situationer, hvor vi af hensyn til medpatienter, din pårørendes integritet, de fysiske forhold eller den pågældende pleje må bede dig om at vente. Vores prioriteringer vil altid i sidste ende dreje sig om din pårørendes sikkerhed.

Døgnrytme i afsnittet

Der kan i nogle tilfælde være en fordel at aftale med personalet, hvornår det er bedst at komme på besøg. Specielt om dagen er der mange aktiviteter.  Det kan være personlig pleje, øvelser og genoptræning ved fysioterapeuter, stuegang, tilsyn fra speciallæger, røntgenundersøgelser, blodprøver, scanninger og andre behandlinger. Selv de mindste aktiviteter kan virke udmattende for den indlagte. 

Et langt sengeleje kan være hårdt, både fysisk og mentalt, og derfor kan patienten virke usædvanlig træt og have et stort søvnbehov selv efter få og kortvarige aktiviteter.

Vi forsøger at hjælpe patienterne med at bevare en normal døgnrytme og henstiller derfor til, at der er ro på stuen sent om aftenen og om natten.

Husk at spritte og vaske hænder

God håndhygiejne er vigtig for at beskytte de indlagte patienter. Personalet vil derfor instruere dig i at vaske og spritte dine hænder, inden du kommer ind til din pårørende, og når du forlader denne. Vi beder dig af hygiejniske årsager om at efterlade din jakke eller lignende uden for patientstuen. Der findes knager til dette formål i pårørenderummet. 

Udstyret omkring patienten

Personalet observerer de indlagte tæt, og derfor tilkobles en del teknisk behandlings- og overvågningsudstyr til den indlagte.

Apparaturet er udstyret med alarmer, som kan virke stressende på både den indlagte og pårørende. Personalet kan tolke alarmerne og ved, hvordan de skal reagere i situationen. Betragt derfor alarmen som en tryghed og som et arbejdsredskab for personalet. 

Det tekniske udstyr ved sengen kan virke overvældende for dig som pårørende. Det tilkoblede udstyr kan medvirke til, at du synes din pårørende er svær at genkende.
  
I nogle tilfælde kan den indlagtes almene tilstand medvirke til ændret udseende, hvilket kan være en voldsom oplevelse at se.

Det kan i mange tilfælde virke beroligende at tale med personalet om, hvad det er, der sker, så vær ikke bange for at spørge eller give udtryk for din undren. Tag gerne et fotografi med af din pårørende. Det hjælper alle til at se patienten som før sygdommen.

Mobiltelefoner kan påvirke udstyret omkring patienterne, og den skal derfor holdes slukket, når du er på afsnittet.

Samtalen med din pårørende

Der er stor forskel på, hvor meget patienten og du kan kommunikere. Tit er det nok at være til sted, sidde ved siden af sengen og eksempelvis holde i hånd.

Når du taler til og med din pårørende, så vær opmærksom på, at denne kan have svært ved at bevare koncentrationen og huske, hvad der bliver sagt. Det er ikke altid din pårørendes behov at holde en samtale i gang. Selvom din pårørende er i stand til at tale, er det ikke sikkert, at I vil kunne snakke sammen, som I plejer at gøre. Din pårørende bruger meget energi på at have besøg. Lad være med at stille for mange krav og tænk på, at det ofte er nok at være til stede ved siden af sengen.

Nogle patienter bliver holdt sovende med medicin i forbindelse med respiratorbehandling eller som følge af sygdom. De vil ofte ikke være i stand til at reagere på, at du taler. Det betyder ikke, at din pårørende ikke kan registrere, at du er der. En kendt stemme kan give tryghed.

Patienter i respirator har en tube i halsen, og det medfører, at de midlertidigt ikke kan bruge stemmen, fordi tuben går ned forbi stemmelæberne. Det kan være svært at kommunikere med en vågen patient i respirator. Måske kan din pårørende med mimik og fagter gør sig forståelig. Hvis han/hun ikke er stand til dette, vil vi være behjælpelige med blyant og papir, pegetavle og en lille computer, der kan gøre kommunikationen nemmere. 

Alligevel er det ikke sikkert, at du eller personalet kan tolke, hvad din pårørende ønsker at fortælle. Hvis du stiller spørgsmål, så formulér det på en sådan måde, at din pårørende kan besvare med et nik eller rysten på hovedet.
 
Hvordan du som pårørende bedst kan tale med patienten, er helt afhængigt af tilstanden. Mange patienter hare en ændret tidsfornemmelse, og korttidshukommelsen kan være påvirket. Nogle patienter er vågne og kan følge med i det, som foregår. Andre er omtågede og har svært ved at holde styr på, hvad der sker. Både medicin, behandling samt bivirkninger af selve sygdommen kan påvirke patientens evne til at føre samtaler.
 

På billedet ses det udstry der er omkring patienten på stuen.
Udstyret omkring patienten

Information om patientens situation

Under din pårørendes indlæggelse vil personalet være behjælpeligt med information, samtaler og give dig mulighed for at stille spørgsmål. Du er velkommen til at spørge efter muligheden for en samtale.

Lægesamtaler foregår oftest i dagtiden, da der her er flere læger til stede end resten af døgnet. Der kan være tilfælde, hvor du har aftalt et tidspunkt for en lægesamtale, men hvor lægen uden varsel er blevet kaldt til akutte opgaver andre steder på hospitalet.

Samtalerne kan foregå i afsnittets samtalerum eller ved din pårørendes seng. I forbindelse med lægesamtaler ved vi, at det kan være svært at huske alt, hvad der er blevet sagt. Det kan være en god idé at tage et familiemedlem eller en god ven med, da I så kan hjælpe hinanden med at huske information og støtte hinanden. 

Nogle pårørende har god erfaring med at skrive spørgsmål og svar ned under samtalen. Spørg ind til det, vi siger, hvis der er noget, du ikke forstår. 

Du vil ofte have spørgsmål, der dukker op på alle tidspunkter af døgnet. Vi opfordrer dig til at skrive eventuelle spørgsmål ned, der undrer dig. Sidst i pjecen har vi levnet plads til, at du kan skrive egne noter eller spørgsmål ned, som du gerne vil huske.

Informationen vil blive givet ud fra, om der er en samtykkeerklæring i journalen. Her fremgår det, hvem din pårørende har givet tilladelse til, at der må videregives oplysninger til.  Hvis erklæringen ikke forefindes skal din pårørende spørges. Hvis patienten ikke inden indlæggelsen har udvalgt en kontaktperson, opfordres de pårørende til at udvælge 1 – 2 kontaktpersoner, der har kontakten til afsnittet for at indhente information vedrørende din pårørende.

Indlagte børn på intensivafsnit

Afsnittet har også børn indlagt efter hjerteoperationer. Vi vil i videst mulige omfang forsøge at skærme børn og voksne fra hinanden. 

Fortæl os om patientens vaner

Personalet vil under din pårørendes indlæggelse opfatte din viden og forståelsen af denne som ressource og gøre brug af den i pleje og behandlingen. Vi anerkender dig som en vigtig samarbejdspartner i hele forløbet. 

Du har mulighed for efter eget og ikke mindst patientens ønske og behov for at deltage i plejen. Vi opfordrer til, at du tager nogle af din pårørendes personlige ejendele med som toiletting, hjemmesko og lignende. Endvidere kan det være en god idé at tage billeder med af din pårørende og andre familiemedlemmer.

Et liv som pårørende til en patient på intensivafsnit

Det kan være svært at være pårørende i et intensivafsnit. Din pårørendes indlæggelse kan gribe ind i flere aspekter af jeres fælles liv og være årsagen til, at hverdagen kan være svær at overkomme. 

Det kan være en svær balance at passe det derhjemme og samtidig være på hospitalet. Personalet kan være behjælpeligt med at give råd til, hvordan du passer på dig selv under indlæggelsen.

Det er i orden at holde fri fra hospitalet en gang imellem. Det kan være en god idé, at du benytter familie og venner, som ofte gerne vil hjælpe med praktiske ting.

Brug gerne hospitalets andre faciliteter 

Hvis I er mange, som besøger jeres pårørende på samme tid, kan pladsen i pårørenderummet være trang. I hospitalets stueetage findes områder med borde og bænke. Her er der plads til flere mennesker på samme tid, og der er bedre mulighed for i ventetiden at være sammen og snakke. 

I stuetagen kan du også købe friske drikkevarer, frugt, mad osv. fra butikken og hospitalets café. Når du skal have en pause, er der også mulighed for at opholde sig i hospitalets have. 

Der kan være meget ventetid. Du kan medbringe musik og høretelefoner eller tage noget læsestof med. På hospitalets opslagstavler kan du finde information om aktiviteter og arrangementer.

Praktiske oplysninger

På Rigshospitalet er der mulighed for at tale med både præster og imaner, som står til rådighed for patienter og pårørende til samtale og religiøse handlinger.

Alle patienter og pårørende kan henvende si g til Rigshospitalets præster – uanset medlemskab af Folkekirken og religiøs overbevisning. Du kan både kontakte præsterne direkte eller gennem personalet.

Vi opfordrer dig til at tage kontakt til egen læge og dit kommunekontor med henblik på at få hjælp til dig selv og økonomiske anliggende. Det kan være en god idé at gemme kvitteringer på udgifter.

Mobiltelefoner

Vær opmærksom på, hvor det ikke er tilladt at benytte mobiltelefon på Rigshospitalet.

Netadgang

Har du behov for at komme på nettet, kan du få hjælp fra personalet til at få adgang til Rigshospitalet gæstenet.

Rygning

På Rigshospitalet findes en rygepavillon, som er placeret ved glasgangen mellem opgang 2 og Auditorium 1 og 2.

Overnatningsmuligheder

Afsnittet har ikke mulighed for at tilbyde overnatning. Hvis du har brug for at overnatte i nærheden af hospitalet i længere perioder, er der forskellige muligheder. Klik ind på hospitalets hjemmeside www. Rigshospitalet.dk for yderligere oplysninger. 

I nogle tilfælde kan din hjemkommune hjælpe dig økonomisk med at betale for overnatningen. Kontakt din sagsbehandler i kommunen for dette.

Parkering

Der findes forskellige parkeringsregler og -muligheder på Rigshospitalet. Det kan være en fordel at orientere sig på Rigshospitalets hjemmeside omkring mulighederne for parkering og alternative transportmuligheder. 

Afsnittets sekretærer har desværre ikke mulighed for at udlevere tilladelser til parkering på hospitalets grund.

Klædt på som pårørende, gode råd

 

  • Spørg hvis du er i tvivl, bekymret eller har brug for at vide mere
  • Lav aftaler i familien om 1 - 2 kontaktpersoner, som har primær telefonisk kontakt til afsnittet, og som giver informationen videre til resten af familien
  • Planlæg besøgene i den nærmeste familie
  • Du skal være forberedt på, at der kan være ventetid
  • Tillad dig selv at være ked af det
  • Pas på dig selv. Forsøg at få sovet om natten, spis sund mad og få frisk luft
  • Selvom din pårørende sover, kan hørelsen godt være intakt, så tænk over hvad du siger
  • Det kan være en god ide at samle alle indtryk og oplevelser i en dagbog
  • Tænk på at det ofte er nok bare at være til stede ved side af sengen
  • Medbring gerne toiletting, hjemmesko og fotografier af din pårørende og familie og fortæl os om patientens vaner
  • Lad være med at tage blomster med. Af hygiejniske grunde er det ikke muligt at have blomster på stuerne

 
Foreninger

Forslag til foreninger, som kan kontaktes ved yderligere behov for støtte og info:
Hjerteforeningen: https://www.hjerteforeningen.dk/
Lungeforeningen: https://www.lunge.dk/
Foreningen Børn, unge & sorg: http://www.bornungesorg.dk/
Kræftens Bekæmpelse: https://www.cancer.dk/ Plads til egne noter:
 

Redaktør