Paragrafjunglen

En guide til unge over 17 år om love og regler.

Hvorfor er det vigtigt med en guide til unge?

Denne guide er til dig, som har en kronisk sygdom eller en langvarig lidelse, og som snart fylder 18 år. Når du fylder 18 år, bliver du myndig. Du får stemmeret og kan træffe selvstændige beslutninger.

Dine forældre har ikke længere forsørgelsespligt overfor dig. Den støtte, som de måske har modtaget på grund af særlige udgifter i forbindelse med din sygdom, vil fremover blive givet direkte til dig og efter andre regler. Du overtager selv ansvaret for kontakten til din kommune og du får din egen sagsbehandler.

Nogle unge beskriver den nye verden af love og regler som en jungle af paragraffer

Vi håber, at guiden giver dig et overblik over, hvad du har ret til, så du på lige vilkår med andre unge, kan forsørge dig selv, gennemføre en uddannelse, få et job eller på anden måde få et ungdoms- og voksenliv, der svarer til dine muligheder og ønsker.

Det er en god idé, at tage kontakt til din sagsbehandler i kommunen ca. et halvt år inden du fylder 18 år. Nogle kommuner indkalder selv til en samtale, men procedurerne er forskellige fra kommune til kommune.

Kontakt til kommunen

Det er vigtigere, at du ved hvor og hvornår, du skal henvende dig, ikke at du kan alle paragrafferne uden ad! Kontakt Borgerservice i din kommune, hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig. Du finder oplysninger om Borgerservice på din kommunes hjemmeside.

Hvad er en sagsbehandler?

En sagsbehandler er ansat i kommunen og varetager behandlingen af din sag. Det kan være sager angående økonomi og forsørgelse, beskæftigelse og uddannelse og sociale forhold. Sagsbehandleren kender alt til kommunens ydelser og til dine muligheder for at søge om støtte.

Hvornår og hvordan skal jeg kontakte min sagsbehandler?

Når du fylder 18 år, er det dit ansvar at have kontakt til kommunen. Dine forældre involveres kun, hvis du giver tilladelse til det. Tag kontakt til kommunen allerede et halvt år inden du fylder 18 år, og bed om en samtale. Jo bedre forberedt du er, des større chance er der for, at du får den støtte, du har brug for på det rigtige tidspunkt. Flytter du til en anden kommune, skal du hurtigt tage kontakt for at få en ny sagsbehandler der.

Din sagsbehandler er en vigtig ressourceperson for dig. Sæt sagsbehandleren godt ind i din situation og din sag. Det giver et godt grundlag for, at I sammen kan finde de bedste muligheder og løsninger for dig.

Hvis du allerede har en, skal du tage kontakt til ham/hende. Hvis ikke, kan Borgerservice i din kommune hjælpe dig med at få en. Derefter kan du tage kontakt ved at ringe eller maile.

Hvad hvis jeg har flere sagsbehandlere?

Hvis du skal have støtte til flere ting, er det muligt, at du har, eller får, flere sagsbehandlere i kommunen. Det kan gøre det svært at finde ud af, hvem du skal tale med. Her kan Borgerservice også hjælpe dig. Du kan altid bede om et koordinerende møde, så du er sikker på, at alle involverede ved, hvad du har brug for

Sagsbehandling

Alle sager behandles individuelt. Det er ud fra din situation, der tages stilling til støtte. Ikke din sygdom eller andre udfordringer. Det er derfor vanskeligt at sammenligne dine muligheder med andres.

Hvordan søger jeg om støtte?

Du kan få hjælp af din sagsbehandler til at søge om støtte. Når du søger kommunen om støtte, skal du give dem alle de informationer, der kan belyse din situation. Det kan være nødvendigt for din sagsbehandler at indhente informationer fra andre for eksempel lægeudtalelser, specialerklæringer, kvitteringer for medicinudgifter og lønsedler.

Udover de oplysninger, som du har pligt til at give, er det en god idé at beskrive din hverdag så præcist som muligt. Hvis din sygdom giver dig problemer i din hverdag, så beskriv det. Det kan for eksempel være bivirkninger ved din medicin, fysiske forhindringer og psykiske følger. Det er en god ide, at beskrive hvordan en typisk uge ser ud for dig: Hvad laver du fra du står op, til du går i seng.

Du kan også invitere din sagsbehandler hjem på besøg. Det er dog ikke alle kommuner, der tilbyder hjemmebesøg.

Hvordan forbereder jeg mig til møder og telefonsamtaler?

Forbered dig ved at skrive dine spørgsmål ned på forhånd. Tag noter under selve mødet eller telefonsamtalen. Skriv eventuelt et kort referat, og mail det til din sagsbehandler, så du er sikker på, at I har forstået hinanden rigtigt.

Har min sagsbehandler tavshedspligt?

Hvad du fortæller din sagsbehandler, skal blive mellem jer. Det betyder, at der kun må gives oplysninger videre til andre om dig og din sag, hvis du giver tilladelse til det – det hedder, at give samtykke. Dette gælder også, hvis du ønsker, at dine forældre skal have oplysninger om din sag.

Må jeg se, hvad der står i min sag?

Du har ret til at se alle notater i din sag, det vil sige, du har ret til at få aktindsigt. Aktindsigt giver dig mulighed for at få indblik i de oplysninger, som kommunen bruger, når de skal træffe beslutninger i din sag. Du får aktindsigt gennem din sagsbehandler.

Må jeg tage en ven eller forælder med til møderne?

Det kan være en god idé at tage en ven eller forælder, en såkaldt bisidder, med til møderne. Det kan også være en repræsentant fra din patientforening. En bisidder kan hjælpe dig ved for eksempel at tage noter fra mødet og huske dig på at få spurgt om det hele, så du får mest muligt ud af mødet med sagsbehandleren.

Hvad hvis jeg ønsker en ny sagsbehandler?

Hvis du oplever, at der ikke er god kontakt mellem dig og din sagsbehandler, kan du søge om at få en anden sagsbehandler. Det er dog ikke muligt i alle kommuner. Du skal søge skriftligt, og begrunde hvorfor det er vigtigt for dig. Her kan noter fra dit forløb være en hjælp.

Hvor lang tid tager en sagsbehandling?

En sagsbehandling kan tage lang tid. Du kan tjekke på din kommunes hjemmeside eller spørge din sagsbehandler om, hvor lang sagsbehandlingsfrist der er på din ansøgning. Kommunen skal sætte tidsfrister på, hvor lang tid de er om at behandle forskellige ansøgninger.

Hvordan klager jeg over en afgørelse?

Du har altid ret til, at få en skriftlig begrundelse på den afgørelse der er truffet i din sag. Hvis du er uenig i afgørelsen, kan du klage. Vejledning i hvordan og hvortil du kan klage, skal du have af kommunen. Det hedder at anke. Du kan eventuelt få din patientforening til at hjælpe dig. Hvis du anker, har kommunen pligt til at gennemgå din sag én gang til. Fastholder de afgørelsen, skal de sende sagen videre til Det Sociale Nævn.

Muligheder for støtte

Der findes forskellige støttemuligheder bådei forbindelse med din dagligdag, uddannelse og job. Det er vigtigt, at du og din sagsbehandler finder de støttemuligheder, der passer bedst til dig.

Merudgifter og andre udgifter i forbindelse med dagligdagen - hvilke udgifter kan jeg søge at få dækket?

Medicin og/eller særlig kost

Du kan ansøge kommunen om at dække særligt høje udgifter til medicin og speciel kost. Spørg også den læge, der behandler dig på hospitalet, hvilke muligheder der er.

Bolig, indretning og praktisk hjælp

Når du flytter hjemmefra, skal du ligesom andre unge selv sørge for at finde en bolig. Med en kronisk sygdom eller en langvarig lidelse kan det virker overvældende at skulle finde en bolig og at bo alene. Du kan, hvis du har en funktionsnedsættelse, få hjælp til en lejebolig.

Du kan også søge om støtte til boligindretning. Det kan være, at den bolig, du gerne vil bo i, skal ændres/bygges om, så du bedst muligt kan klare din hverdag. Hvis du har et omfattende behov for hjælp, kan du være berettiget til et botilbud.

Det er også en mulighed at søge om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet. For eksempel til indkøb, madlavning, tøjvask, støvsugning og rengøring. Kommunen vurderer om du har en funktionsnedsættelse, der gør, at du ikke selv kan.

Du kan også søge om hjælp til genoptræning og udvikling af dine færdigheder til at kunne varetage praktiske opgaver, så du bedre kan fungere i dit hjem. Det kan for eksempel være støtte til, at du selv kan klare dagligdagsopgaver.

Du kan søge om særlige hjælpemidler som kørestol og/eller arbejdsredskaber, som kan hjælpe dig, hvis du har en funktionsnedsættelse. Dette gøres gennem kommunens hjælpemiddelafdeling.

Ledsagelse og transport

Du har mulighed for at søge om at få en ledsager i op til 15 timer om måneden, hvis du ikke kan færdes alene på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan for eksempel være til biografbesøg eller en anden aktivitet, som du godt kan lide.

Hvis din mulighed for at gennemføre en uddannelse eller tage til og fra arbejde er væsentligt forringet på grund af din sygdom og/eller funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge støtte til køb af bil som et hjælpemiddel. Støtten ydes som et rentefrit lån, som du skal betale tilbage. Dette skal søges gennem kommunens hjælpemiddelafdeling.

Psykologhjælp

Hvis du har en kronisk sygdom, og du støder på en særlig udfordring og/eller begivenhed der gør, at du har brug for at tale med en psykolog, skal du bede din læge om en henvisning. Henvisning til psykologen skal ske indenfor 6 måneder.

Du kan få tilskud til samtaler hos psykologen, men vær opmærksom på, at du skal selv betale ca. 370 kr. pr. gang afhængig af din indtægt. Du kan muligvis få dækket det beløb, som du selv skal betale via Aktivloven. Tal med din sagsbehandler om den mulighed, inden du går i gang med psykologbehandlingen.

Din læge, din sagsbehandler, eller en anden du har tillid til, kan hjælpe dig med at finde en psykolog. Du kan også søge på www.psykologeridanmark.dk. Der kan være ventetid til psykologbehandling.

Uddannelse - hvilke muligheder har jeg?

Alle unge har ret til uddannelse og der findes forskellige støttemuligheder, både til at finde den rette uddannelse og til at gennemføre den.

Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver vejledning til unge under 25 år. UU kan hjælpe dig med at træffe det rigtige studievalg og rådgive om særligt tilrettelagte uddannelser.

UU kan også vejlede dig i forskellige muligheder for støtte, hvis der skal tages særlige forholdsregler, for at du kan passe dit studie. Du finder nærmeste UU-afdeling på uddannelsesguiden www.ug.dk.

Hvis du ikke kan følge undervisningen på grund af funktionsnedsættelse eller længerevarende sygdom, har du ret til sygeundervisning og i nogle tilfælde specialundervisning. Du kan eventuelt også få forlænget din uddannelse.

eVejledning via telefon, mail og chat

Du kan få råd via telefon, sms, mail eller ved at chatte med en vejleder. Find eVejledning på www.ug.dk/evejeldning.

Ungdomsuddannelse

Hvis du ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse på grund af din sygdom eller funktionsnedsættelse, kan du være berettiget til et Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelsesforløb også kaldet STU eller USB (Unge med Særlige Behov). Forløbet tager 3 år, og starter, hvor folkeskolen slipper. Din kommune kan på baggrund af en indstilling fra UU bevilge dig et STU/ USB forløb.

For unge mellem 16 og 30 år, der ikke er bogligt interesserede, kan en Erhversfaglig Grunduddannelse (EGU) være en mulighed. EGU er en individuelt tilrettelagt uddannelse, hvor der lægges vægt på praktik. Du kan få såkaldt skoleydelse, som er et økonomisk tilskud, under skoleopholdet. Uddannelsen varer 2 år.

Videregående uddannelse

Er du i gang med en videregående uddannelse, hvor du modtager SU, kan du søge handicaptillæg. Tillægget kan søges, hvis du har et handicap eller funktionsnedsættelse, der gør, at du ikke som andre unge kan supplere din SU med indtægter fra et fritids-/studiejob. Du søger om dette tilskud direkte hos Uddannelsesstyrelsen. Du kan ikke få handicaptillæg, når du går i gymnasiet. Du kan læse mere på www.su.dk.

Særlig pædagogisk støtte

På uddannelsessteder og erhvervsskoler er der mulighed for at søge Særlig Pædagogisk Støtte (SPS) til for eksempel særlige undervisningsmaterialer, sekretærhjælp, it-rygsæk eller særlig tilrettelagt eksamen. SPS-støtten skal sikre, at du kan tage en uddannelse på lige fod med andre unge.

Hvis du har behov for denne form for støtte, skal du henvende dig til din uddannelsesinstitution.

Mentorordning - hjælpelærer

Kommunen kan også støtte dig med bevilling til en hjælpelærer (en mentor). Mentoren kan hjælpe dig med at skabe struktur omkring din uddannelse og dine lektier. Mentorordningen søges hos kommunens Jobcenter. Du kan også spørge en af dine lærere.

Revalidering

Hvis du har en funktionsnedsættelse, kan du søge revalidering til at gennemføre din uddannelse. Dette gælder både erhvervsfaglige, gymnasiale og videregående uddannelser. Bevilges du revalidering af din kommune, udarbejdes der en revalideringsplan for dit uddannelsesforløb. Støtte til revalidering vurderes på baggrund af en ressourceprofil.

En ressourceprofil er en beskrivelse af dine faglige og personlige ressourcer, dine udviklingsmuligheder og forhindringerne for disse. Dette bliver sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner du vil kunne varetage på arbejdsmarkedet. Din sagsbehandler kan oplyse dig om, hvilke informationer hun/han har brug for, for at kunne vurdere, om du er berettiget til revalidering.

Arbejde og forsørgelse - hvilke muligheder har jeg for at få mig en indtægt?

På arbejdsmarkedet

Hvis du har behov for støtte til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, er der forskellige muligheder for hjælp. Jobcentret i din kommune ved, hvilke muligheder der er, og hvad det kræver at komme i betragtning. Det kan for eksempel være et fleksjob, en aftale med din arbejdsgiver om ret til sygefravær, personlig assistance eller andet.

Førtidspension og ressourceforløb

For at få førtidspension skal du være så påvirket af din sygdom, eller have så betydelig funktionsnedsættelse at kommunen vurderer, du ikke kan arbejde. Du skal måske arbejdsprøves inden, og der skal udarbejdes en ressourceprofil. Alt det ved kommunens arbejdsmarkedsafdeling eller Jobcenter meget mere om.

Regeringen har vedtaget en reform af førtidspensionen, der som udgangspunkt betyder, at ingen unge under 40 år kan bevilges førtidspension. Reformen er endnu ikke vedtaget, men forventes at træde i kraft 1. januar 2013. Når reformen er trådt i kraft, vil unge under 40 år med nedsat erhvervsevne blive tilbudt ressourceforløb i rehabiliteringsteams i kommunen. Ressourceforløbet er en individuel tilrettelagt plan, der skal styrke den unges kompetencer.

Kontanthjælp

Har du ikke indtægt fra for eksempel SU eller arbejde, har du mulighed for at søge din kommune om kontanthjælp. Kontanthjælpens størrelse afhænger af, om du bor hjemme eller ude, din alder (over eller under 25 år), og om du har børn. Vær opmærksom på, at hvis du for eksempel har en børneopsparing, eller anden formue, kan kommunen kræve, du skal bruge den først.

Nyttige informationer

Socialrådgiveren i din patientforening kan være til stor hjælp. Hvis du ikke ved, hvilken patientforening du hører til, kan du kontakte Danske Handicap Organisationer på www.handicap.dk

Links

Patientforeningen

Hvis du ikke ved, hvilken patientforening du hører til, kan du kontakte Danske Handicap Organisationer på www.handicap.dk

Rådgivning på hospitalet

De fleste afdelinger har tilknyttet en socialrådgiver. Spørg på din afdeling.

Ordbog

Anke: at klage over en afgørelse

Bevilling: et beløb, der ydes till noget bestemt.

Bisidder: en person der støtter en, under en sagsbehandling.

Forsørgelsespligt: pligten til at forsørge sine børn.

Funktionsnedsættelse: nedsat funktion af dele af kroppen. Næsten 700.000 danskere har en funktionsnedsættelse. Ca. 45 % har udfordringer, som stammer fra ryg, ben og arme, ca. 42 % har nedsat funktion af organer pga. kroniske sygdomme.

Kommune: administrativ enhed for et landområde, som bl.a. står for social- og sundhedsvæsen, skoler, biblioteker og veje. Der er 98 kommuner i Danmark.

Love: et sæt regler, som alle borgere i et samfund har pligt til at rette sig efter.

Mentor: en erfaren og respekteret lærer eller rådgiver.

Merudgifter: Udgifter forbundet med en langvarig lidelse, og hermed nedsat funktionsevne, som har indgribende konsekvenser for dig i din daglige tilværelse og som medfører at du har behov for hjælp- og/eller hjælpemidler. Medudgifter kan fx være medicin, ekstra vask, transport til uddannelse, arbejde, behandling og fritidsinteresser.

Paragraffer: et nummereret afsnit i en tekst, især i juridiske dokumenter – dvs. en del af lovtekst. Angives med tegnet: §.

Revalidering: betyder at hjælpe personer som har vanskeligt ved at få erhvervsarbejde pga. af helbredet ind i erhvervslivet igen ved hjælp af uddannelse, omskoling og/eller optræning.

Sagsbehandler: En offentlig medarbejder, der tager sig af den enkelte borgers sag, og som kan give personlig vejledning.

Samtykke: at give tilladelse til. Alt hvad der vedrører dig og din sag, er fortroligt mellem dig og dine sagsbehandlere. Du skal give samtykke, som regel skriftligt, hvis andre, herunder også dine forældre, skal have adgang til dine sagsakter.

Kilder: Nudansk ordbog og www.dukh.dk

Du er altid velkommen til at kontakte os

Ungdomsmedicinsk Enhed/HR BERG
Afsnit 4101
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø

Telefon: 35 45 44 33
Mail: ungdomsmedicin@rh.regionh.dk

www.ungdomsmedicin.dk

Facebook-gruppe 'HR BERG' under profilen 'Ungdomsmedicinsk Videnscenter'

Guiden er udarbejdet af Ungdomsmedicinsk Enhed (UME), Rigshospitalet i 2010. Revideret af Pernille G. Hertz og Charlotte Blix, i samarbejde med UMV’s Ungepanel og Den Psykosociale Enhed, oktober 2012. Illustrationer: Regner Lotz. Grafik: Karina Suhr. Kontakt: Ungdomsmedicinsk Enhed, afsnit 4101, tlf. 35454433. www.ungdomsmedicin.dk
Redaktør