Pårørendeinformation - Neurointensivafsnit 2093

Pårørendeinformation til neurointensivafsnit 2093, som er Rigshospitalets afsnit for patienter med sygdomme i nervesystemet.

Velkommen til Neurointensivafsnit 2093. Denne pjece er tænkt som en hjælp og hurtig adgang til praktiske oplysninger om vores afsnit og generelle forhold på Rigshospitalet. Vi ved, at det er en svær tid at være pårørende i, og vi vil hjælpe jer, så godt vi overhovedet kan.

Afsnittets speciale

Neurointensivafsnit 2093 er Rigshospitalets afsnit for patienter med sygdomme i nervesystemet. Mange af vores patienter kommer her efter operation i hovedet. Afsnittet er en del af Neurocentret og modtager kritisk syge patienter herfra og fra resten af landet, Grønland og Færøerne.

Neurointensivafsnittets indretning

Vi har plads til 20 patienter fordelt på flere områder. For at sikre, at I kommer til at tale med den sygeplejerske, der kender jeres pårørende bedst, bedes I notere jer, i hvilken gruppe jeres pårørende ligger og ringe direkte til gruppen.

  • Gruppe 1: 3545 3097 / 3545 8723
  • Gruppe 2: 3545 2990 / 3545 8740
  • Gruppe 3: 3545 0712
  • Gruppe 4: 3545 8699
  • Gruppe 5: 3545 8706 / 3545 8746

Neurointensivafsnittets personale

På afsnittet arbejder læger og sygeplejersker sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter og portører. Lægerne udgøres af anæstesilæger, som i samarbejde med neurokirurger og neurologer varetager den lægefaglige behandling.

Patient og sygeplejerske

Behandlingen

En intensiv patient er kritisk syg og/eller kræver særlig overvågning. Mange intensivpatienter har brug for respiratorbehandling. Det sker ved, at der under bedøvelse anlægges et plastikrør ned i luftrøret forbi stemmelæberne. Via plastslanger tilsluttes røret til respiratoren. Nogle patienter vil få medicin (oftest sove- eller smertestillende) for at acceptere respiratorbehandlingen, andre har ikke behov. Respiratorpatienter kan ikke tale, fordi røret passerer stemmelæberne, men de kan ofte udtrykke sig på andre måder, f.eks. trykke i hånd, blinke, nikke osv.

Kontakt

Hver patient har en behandlingsansvarlig læge og sygeplejerske. Lægen er en af intensivafsnittets overlæger, og sygeplejersken er en af afdelingssygeplejerskerne. Da et intensivt afsnit er aktivt alle ugens dage i alle døgnets timer, vil samtalerne og kontakten finde sted med det vagthavende personale. Vi tilstræber en lægesamtale mindst én gang om ugen, men det er altid muligt at få samtaler ud over det. Vi henstiller til, at familien har en repræsentant, som har kontakten til afsnittet og videreformidler kontakten til resten af familien.

Besøg

Vores mål er at patient og pårørende skal have bedst mulig kontakt under opholdet. Neurokirurgiske/neurologiske intensivpatienter er ofte i en sårbar situation. I tillæg til chok og krisereaktioner kan smerter, kvalme og lysfølsomhed høre med til sygdomsbilledet. Patienter med svær sygdom og skader i hovedet kan være bevidstløse eller svært søvnige. Nogen kan være urolige, have problemer med kropsbeherskelse, sprog eller hukommelse og være ude af stand til at fortolke sine omgivelser på en normal måde. Patientens behov for besøg må derfor til enhver tid vurderes op imod behovet for ro, hvile og at blive skærmet. I samråd med patienten og pårørende ønsker vi at finde frem til den bedst mulige løsning for hver enkelt. Nogen gange betyder det, at besøgets hyppighed eller længde må begrænses. Vanligvis bør patienten ikke have besøg af mere end to personer ad gangen, og det er sjældent til patientens bedste med besøg af andre end sine nærmeste pårørende.

Vi beder om at have forståelse for at der er i et vist omfang kan være ventetid. Tilbring ventetid i pårørenderummet eller i forhallen og ikke i vores observationsrum eller på gangen af hensyn til trafik af senge ind og ud af afsnittet. Børn med nære relationer til patienten er også velkomne til at komme på besøg. Tal med personalet hvis du er i tvivl om hvorvidt det er en god idé, at børn eller børnebørn kommer på besøg. Personalet kan også vejlede dig i forhold til at forberede børnene på besøget og hvad der kan være brug for at tale med dem om efterfølgende. Afsnittet har fri besøgstid, men det er en god idé at undgå de tidspunkter, hvor der er vagtskifte (07.00-07.30, 15.00-15.30, 23.00-23.30).

Hygiejne

Af hensyn til din pårørende er det meget vigtigt, at også besøgende på stuen har en høj hygiejne. Inden besøg på stuen er korrekt hånddesinfektion væsentlig. Du er velkommen til at anvende den håndsprit, som er ophængt ved håndvaskene og rundt på afsnittet. Er en af jer forkølet, bedes I begrænse besøg. Toilet til pårørende findes ud for gruppe 1.

Mad

Der står ofte vand/saft i pårørenderummet, hvis ikke, så spørg efter det hos personalet. I Café Arcade (stueetagen mellem opgang 2 og 3) kan der købes mad og kaffe. Åbningstiderne er hverdage kl. 06.30-19.00, weekend 08.00-18.30. Der er sandwichautomater og 7-Eleven samme sted. Vi har ikke køkkenfaciliteter til pårørende ud over mulighed for enkelte ting i køleskabet (i spiseområdet på naboafsnittet 2094) beregnet til pårørende.

Pårørenderummet

Opholdssted

Der er et pårørenderum på etagen ved opgang 2. Tag for en sikkerheds skyld værdigenstande med jer, hvis I forlader rummet. I har også mulighed for at opholde jer i hospitalets forhal, hvor der bl.a. er bibliotek og læsesal med aviser, blade m.v. Vi beder om, at I ikke opholder jer på afsnittets gang, heller ikke i kortere tidsrum, både af diskretionshensyn til de andre patienter og af hensyn til vores arbejdsgange. Rigshospitalet er røgfrit.

Overnatning

Det er ikke muligt at overnatte på patientstuen, men hvis man kommer langvejs fra er der overnatningsmuligheder på Patienthotellet, Ronald McDonald-huset (kun for pårørende til børn),

Hotel Torshavn (færinger) og Det Grønlandske Patienthjem. Vi kan være behjælpelig med kontakten hertil.

Blomster

På intensivafsnittet kan vi af hygiejniske grunde ikke have blomster på de intensive sengestuer. Vent derfor med at tage blomster med.

Mobiltelefoni

Mobiltelefoner kan forstyrre overvågningsudstyret og skal derfor være slukket. Samtale i mobiltelefon kan finde sted i forhallen eller på hospitalets udendørsarealer.

Parkering

Der er desværre ikke deciderede parkeringsområder for pårørende. I dagtimerne foregår parkering på offentlig vej, mens der i aften og nattetid kan parkeres på Rigshospitalets område. Se venligst på de opstillede skilte på parkeringsområdet.

Yderligere information

På Rigshospitalets hjemmeside www.rigshospitalet.dk/praktisk-information kan der findes yderligere information om at være patient og pårørende på Rigshospitalet.

Redaktør