Pårørendebesøg - information

Heri findes information vedrørende patientbesøg

Besøg 

Der er ubegrænset mulighed for besøg af pårørende, når besøg kan foregå uden for i haven eller i lokalområdet.  
Patienter der ikke har mulighed for at komme uden for kan, efter aftale med afdelingssygeplejersken, have begrænset besøg i forhallen. Der gælder særlige regler for kritisk syge. Spørg personalet, hvis du er i tvivl.  

Besøgende opfordres til at blive testet for Corona inden besøg og ved regelmæssige besøg at blive testet regelmæssigt. Typen af test er ikke vigtig – det vigtigste er at blive testet. Test før besøg er et ikke et krav, men vi appellerer til test - det hjælper os med at passe på patienter og personale.  

Kun besøg af raske pårørende  

Bliv hjemme ved følelse af sygdom, fx ondt i halsen, muskelsmerter, tør hoste og feber eller hvis man er i tvivl. Man skal have været uden symptomer i 48 timer inden besøg.  

Følg disse regler ved besøg:  

  • Besøgende skal bruge engangsmundbind. Besøgende uden engangsmundbind kan afvises. Mundbind er valgfrit for børn under 12 år. 
  • Sprit dine hænder ofte – og altid:  
    - når du ankommer og forlader hospitalet  
    - hvis du har rørt ved dit ansigt 
    - efter toiletbesøg  
  • Hold så vidt muligt 2 meters afstand. 
  • Undgå ansigt til ansigt kontakt, fx kindkys og kram. 
  • Mad og drikke må ikke medbringes. 

Følg altid personalets anvisninger.

Tak for din forståelse. 

Redaktør