Kan børn få gigt?

Ja, børn kan få leddegigt, men sygdommen er ikke særligt udbredt. Den rammer ca. 1000 børn i Danmark og er en af de hyppigste kroniske sygdomme med debut i barnealderen.  Hvert år får ca. 100 børn, især piger, børnegigt. Denne er en kronisk betændelsestilstand, som forårsager smerter, ømhed, hævelse og stivhed i et eller flere led. Andre symptomer kan være feber, udslæt, træthed, vægttab og væksthæmning.

Man kan ikke helbrede sygdommen. Men symptomerne kan lindres og fejlstillinger kan forebygges ved hjælp af medicin, skinnebehandling, hjælpemidler, fysioterapi, varmtvandssvømning, ergoterapi og regelmæssig lægekontrol.  

Følger for barnet.

Sygdommen varierer meget fra barn til barn. For det enkelte barn varierer sygdommen fra dag til dag – og fra morgenen til aftenen!  Det, som barnet kan gøre den ene dag, kan være uoverkommeligt den næste. Ja, selv noget som er helt umuligt om morgenen kan let klares senere på dagen.

Det er almindeligt, at gigtramte led kan være meget stive om morgenen. Det kan tage op til 2 timer, før de er ”varmet op”. Barnet kan have smerter og nedsat bevægelighed om formiddagen, leger måske fint om eftermiddagen, men udtrættes hurtigt og får smerter sidst på dagen. Dette bevirker bl.a., at barnet kan have problemer med at få omgivelsernes forståelse og i værste fald mistænkes for at være ”doven” eller ”forkælet.”

Hos nogle børn  kan det ofte slet ikke ses at de har gigt, når de løber og leger på lige fod med andre. Men de ”betaler prisen”, især om aftenen, med opblusning af symptomer som træthed, smerte og hævelse. Skolen må regne med en del fravær for det gigtramte barn. Barnet skal til regelmæssig kontrol på hospitalet og der kan opstå længere fraværsperioder ved evt. indlæggelser.

Et barn med gigt har ofte brug for særlige hensyn i sit skoleforløb.
Der kan f.eks. være behov for:

• en polstret arbejdsstol.
• et højdeindstilleligt bord, hvis bordplade kan stilles skråt.
• en computer som kompenserende skrivehjælpe middel.
• særlige skriveredskaber.
• hjælpemidler til skolekøkken, sløjd, m.m.
• to sæt skolebøger:  ét til hjemmet og ét i skolen.
• finger- og håndledsskinner.
• bygningsmæssige ændringer på skolen, så barnet kan komme omkring, åbne døre og bruge toilettet.
• Barnet skal have en optimal arbejdsstilling, for at lindre smerte og forebygge eventuelle vedvarende ledforandringer.

Det er meget vigtigt at forstå, at barnets adfærd ofte afspejler sygdommens lunefulde karakter!

Hvad er skolens ansvar?

Da barnet har mange forsømmelser pga. sin sygdom, kan der være  behov for ekstra undervisning eller, i sjældne tilfælde, hjemmeundervisning for at kunne følge med klassen.
Iflg. Folkeskolelovens §26, skal skolen sørge for barnets kørsel til og fra skole, hvis det ikke selv kan komme frem og tilbage.

Iflg. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand §1 stk.2, har skolen ansvaret for at anskaffe særlige undervisnings- og tekniske hjælpemidler, når hjælpemidlet er nødvendigt for skolearbejdet.  Dette gælder også anskaffelse af PC og teknologistøttet undervisnings materiale, både i skolen og  i hjemmet.  Det er skolen i samarbejde med PPR og evt. andre rådgivere der vurderer, om et teknisk hjælpemiddel er nødvendigt eller ej.