Langtids kateter - minimum 3 uger

Et kateter er en blød plastikslange, der føres op i blæren gennem urinrøret.

Hvad er et kateter? 

Et kateter er en blød plastikslange, der føres op i blæren gennem urinrøret. Kateteret bliver holdt på plads i blæren med en lille ballon med væske i.  

Hvorfor anvende kateter?  

Forskellige sygdomme eller operationer kan påvirke blærens evne til at tømme sig. Det kan derfor være nødvendigt at have et kateter i blæren for at tømme urinen ud af blæren.  

Dagligdagen med kateter  

Kateteret sættes fast ved at holde penis op ad maven med et par tætsiddende trusser og sætte kateteret fast på maven med et plaster. Kateteret tilsluttes en urinpose. Posen skal altid befinde sig under blæreniveau. Det vil sige på låret/læggen, når du er oppe, og på sengekanten, når du ligger i din seng/på din sofa. Placeringen af urinposen sker ved hjælp af en poseholder.  

Da du skal have blærekateteret i mere end 3 uger, skal urinposen skiftes en gang om ugen eller ved behov.  Om natten kan du tilslutte dagposen til en større natpose. Natposeslangen tilsluttes bundventilen på urinposen på benet. Berør ikke studsen på natposen. (Husk at åbne bundventilen på urinposen på benet). Dagposen og natposen kan anvendes i op til en uge. Den brugte urinpose tømmes for urin i toilettet og kasseres som almindelig dagrenovation.  

Hygiejne  

Det er vigtigt at være omhyggelig med den personlige hygiejne, når man har kateter. Du skal altid vaske hænder før og efter, du rører ved kateter og urinpose.  
Vask omkring kateteret kan gøres i forbindelse med brusebad, tøm urinposen inden. Urinposen kan sagtens tåle vand. Du kan også bruge en engangsvaskeklud. Vask ved urinrørsåbningen og den øverste del af kateteret, hvor der kan sidde tørre skorper. Vask fra urinrøret og udad. Du behøver kun at vaske dig forneden 1 x i døgnet, medmindre der er meget sekret. 

Hvordan tømmes urinposen?  

Urinposen tømmes gennem bundventilen efter behov. Urinposen skal tømmes senest, når den er 3/4 fuld. 

Når du skal tømme urinposen, står du ved toilettet, åbner bundventilen og lader urinen løbe ud i toilettet. Studsen aftørres med toiletpapir. Husk håndvask både før og efter du tømmer posen. 

Væskeindtagelse 

For at skylle urinvejene godt igennem og dermed undgå blærebetændelse, er det vigtigt, at du drikker rigeligt i løbet af dagen - gerne to liter. 

Generer kateteret? 

I begyndelsen kan kateteret give en del ubehag såsom konstant vandladningstrang, irritation eller lette smerter ved urinrøret. Efter kortere tid plejer disse gener at forsvinde. Du kan evt. tage tablet Paracetamol som smertestillende. Af og til kan der ses gulligt sekret på kateteret ved urinrørsmundingen. Det kan ligne betændelse, men er som oftest blot sekret fra små kirtler i urinrøret.  

Ved udskrivelsen vil du blive vejledt i at passe kateteret. Hvis du ikke selv kan passe det, vil sygeplejersken sørge for kontakt til en hjemmesygeplejerske.  

Du vil få information om hvorvidt dit kateter skal være permanent åbent, eller om du kan bruge en ventil. I dette tilfælde finder opsamlingen af urin sted i blæren som før - og ikke i en pose på benet. Du vil få udleveret en vejledning i pasning af blærekateter med ventil. 

Seksualitet 

Der kan for nogen være ubehag forbundet med at få rejsning efter kateteret er anlagt. Det er fortsat muligt at have et aktivt sexliv, også med kateter. Det anbefales at begge partnere vasker sig forneden inden samleje. Mænd kan folde kateteret op langs penis og holde det på plads med et kondom. Kvinder kan fastgøre kateteret på maven, så det holdes væk fra vagina. Vær opmærksom på ikke at trække for meget i kateteret.  

Hvis du skulle have nogle problemer eller spørgsmål i den forbindelse, er du meget velkommen til at drøfte det med afsnittets læger eller sygeplejersker.  

Hvor længe skal du have kateteret?  

Ved udskrivelsen vil du blive informeret om, hvor længe kateteret skal ligge. Du vil også blive orienteret om hvor det skal skiftes, hvis det er aktuelt. 

Problemer med kateteret  

Kommer der pludselig ingen urin gennem kateteret, kan det skyldes, at der er knæk på slangen, eller at kateteret er stoppet til. Er det sidste tilfældet, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske eller din egen læge/ vagtlæge. 

Der vil altid være bakterier i urinen, når man har et blærekateter. Derfor  kan urinen blive grumset, ildelugtende og blodig. Det kan være tegn på, at du er ved at få en blærebetændelse, som ikke kræver behandling, men hvis du får temperaturforhøjelse eller smerter i blæren, skal du henvende dig til din egen læge. 

Det er vigtigt, at kateterslangen er godt fastgjort og at posen anbringes, så der ikke trækkes i kateteret. Desuden skal du være opmærksom på, at der ikke dannes knæk på slangen, så urinen ikke løber frit. 

Sådan kan du være med til at forebygge, at du får blærebetændelse

  • Vask hænder før og efter du rører kateteret eller urinposen. 
  • Du tjekker, om urinen løber frit ned i posen. 
  • Du ikke skiller pose og kateter unødigt ad. 
  • Du drikker ca. 2 liter væske dagligt. Urinen bør have en klar lys farve. 

Anskaffelse af hjælpemidler 

Så længe dit behov for et kateter er midlertidigt, skal du have hjælpemidler fra det afsnit, der har ordineret kateteret. Er kateteret varigt, søges der om bevilling hos din hjemkommune. Hjælpemidlerne er gratis. 

Redaktør