Kyssesyge hos børn og unge (Mononukleose)

Information om symptomer, komplikationer og behandling af kyssesyge (Mononukleose) hos børn og unge.

Information til forældre om kyssesyge hos børn og unge.

Mor mærker på datters hals.

Kyssesyge skyldes oftest infektion med EpsteinBarr-virus (EBV).

Sygdommen smitter gennem spyt, deraf navnet. De fleste tilfælde forløber ubemærket hen, og mange har haft sygdommen som barn uden at vide det. Typisk er det de 10-19-årige, som udvikler sværere symptomer, og som får stillet diagnosen i forløbet.

Symptomer

Kyssesyge viser sig typisk ved halssmerter, feber og hævede lymfeknuder.

De fleste bliver i starten generelt utilpasse, får hovedpine og let feber. Siden stiger feberen, og barnet får halssmerter evt. med hævede mandler med grålige belægninger og dårlig ånde. Barnet får desuden typisk hævede lymfeknuder på halsen og hududslæt.

Barnet kan få mavesmerter og kvalme, og lægen kan måske mærke på maven, at leveren eller milten er forstørret. I sværere tilfælde kan barnets hud blive gullig, hvilket er tegn på leverpåvirkning.

Det akutte forløb varer typisk et par uger. Nogle oplever at være meget trætte, og trætheden kan strække sig over flere måneder. Meget små børn kan have et anderledes sygdomsbillede, fx med ondt i ørerne, forkølelse eller diarré.

Komplikationer – særlige forhold

Hvis barnet har en kraftigt hævet milt, er der en meget lille risiko for, at den kan springe, hvilket er alvorligt og giver voldsomme mavesmerter. Derfor fraråder vi al kontaktsport, som indebærer risiko for slag eller stød mod maven, de første 4-6 uger efter sygdommen er startet.

Barnet må gerne løbe, cykle og lege samt deltage i almindelig idræt i skolen.

Akutte komplikationer

Hvis barnets luftveje er hævede, hvis barnets lever er påvirket eller hvis barnet ikke kan indtage mad og væske, kan det komplicere det akutte forløb.

Hvis der er givet amoxicillin (antibiotika) i det akutte forløb, kan barnet risikere at udvikle et kraftigt hududslæt efterfølgende. Dette er ikke udtryk for allergi.

Hvornår skal man søge læge

Du skal søge læge, hvis barnet har:

  • Vejrtrækningsbesvær – fx pga. meget for - størrede mandler
  • Kraftige mavesmerter
  • Udslæt, der ikke forsvinder ved tryk, fx under et glas
  • Kløende udslæt
  • Påvirket almentilstand: dårlig kontakt, slapt barn, tisser sparsomt eller hvis du er bekymret for dit barn
  • Udtalt synkebesvær og manglende indtag af mad og væske

Behandling

Der er sjældent behov for blodprøver, men lægen kan vælge at tage en blodprøve, hvis der er usikkerhed om diagnosen, hvis barnet er svært
påvirket, eller hvis der er mistanke om, at barnets lever er påvirket.

Sygdommen bedres af sig selv, og der er sjældent behov for medicinsk behandling. Der findes ingen specifik behandling rettet mod selve sygdommen, men der kan i enkelte tilfælde blive behov for støttende behandling med væske, salt eller sukker i drop.

Lindring

Hvis barnet har feber eller smerter, kan det lindres med paracetamol, med mindre lægen har sagt andet. Derudover er det vigtigt at drikke rigeligt med væske, gerne sukkerholdigt som fx saft, især når appetitten svigter, eller der er høj feber. Barnet kan have et ekstra stort behov for hvile, alt efter træthed.

Alkohol

For unge er det vigtigt at undgå alkohol i hele sygdomsforløbet. Ved leverpåvirkning frarådes alkohol, indtil blodprøverne har rettet sig.

Daginstitution og skole

Barnet kan gå i skole eller daginstitution, når barnet er feberfrit (temperatur < 38,0°C)

Opfølgning

Lægen kan skønne, at der er behov for kontrolblodprøver. I så fald aftaler I med lægen, om blodprøverne kan tages hos egen læge eller skal tages på hospitalet.

Redaktør