Kronisk lungesygdom

Symptomer og behandling af kronisk lungesygdom (bronkopulmonal dysplasi)

I denne pjece kan du læse om symptomer og behandling af kronisk lungesygdom (bronkopulmonal dysplasi).

Hvorfor bliver nogle for tidligt fødte børn ved med at have problemer med vejrtrækningen?

For tidligt fødte børn har umodne lunger. Det betyder, at de ofte har besvær med at trække vejret lige efter fødslen. Normalt bliver vejrtrækningen bedre i løbet af de første uger. Men det kan ske, at vejrtrækningen derefter igen bliver mere besværet. Det kan være tegn på lungebetændelse eller tegn på, at det lille blodkar (ductus arteriosus), som i fostertilværelsen forbinder kropspulsåren med lungepulsåren, ikke har lukke sig som det normalt gør efter fødslen. Hvis det ikke er et af disse problemer, drejer det sig om kronisk lungesygdom (bronkopulmonal dysplasi/chronic lung disease of prematury).

Kronisk skal her forstås som en sygdom eller tilstand, som udvikler sig langsomt og vedvarer længe (modsat akut). Det er ikke ensbetydende med, at sygdommen eller tilstanden er uhelbredelig (Klinisk ordbog).

Hvad er kronisk lungesygdom?

Kronisk lungesygdom er en tilstand, hvor lungevævet bliver stivere og blodforsyningen til lungerne bliver også påvirket. Det betyder at barnets behov for ilt bliver større og vejrtrækning bliver besværet.

Tegning af Carl Quist Møller

Hvad skyldes kronisk lungesygdom?

Vi kender ikke den præcise årsag til, at det sker, og kan derfor desværre ikke forebygge kronisk lungesygdom.

Sygdommens udvikling

Som regel udvikler sygdommen sig langsomt. Efter en periode med forværring, bliver det gradvist bedre igen. Men det kan betyde, at barnet har brug for tilskud af ilt og CPAP i flere måneder.

Cirka 40% af børn født før 28. uge får kronisk lungesygdom og har brug for CPAP, når de er 36 uger. Risikoen for at udvikle kronisk lungesygdom er størst for de allermest for tidligt fødte børn.

Børn født efter 30. uge får sjældent kronisk lungesygdom.

Kronisk lungesygdom gør det sværere for barnet at komme i trivsel. De fleste børn med kronisk lungesygdom bliver også ved at have problemer med apnøer (pauser med vejrtrækningen). De skal derfor overvåges.

Enkelte børn må i respirator, og i sjældne tilfælde har barnet brug for en respirator i mange uger. Hvis lægen vurderer, at barnets tilstand er alvorlig, kan der blive tale om at forsøge behandling med binyrebarkhormon.

Nogle enkelte børn (én til to børn om året) med kronisk lungesygdom har behov for ilt på næsekateter i mange måneder efter det ellers er blevet raskt. Disse børn kan komme hjem med iltflaske og et pulsoximeter, hvis deres forældre ønsker det. Børn, der behandles med ilt hjemme følges af børneafdelingen og børnelæger med særlig erfaring i lungesygdomme.

Kan barnet blive helt rask?

De fleste børn har næsten normal vejrtrækning, når de kommer hjem. Men lungerne er mere sarte end andre børns. Det er vigtigt, at prøve at undgå, at barnet bliver smittet af almindelige forkølelsessygdomme i den første vinter.

I de første år har disse børn større risiko for at få astmatisk vejrtrækning ved infektioner i luftvejene. De har også større risiko for at få behov for behandling på en børneafdeling.

Der er også større risiko for astma senere i barndommen, men det kan gå over igen i løbet af nogle år. Hvis man måler lungefunktionen vil den typisk være lidt nedsat, men det forhindrer ikke barnet i at deltage i normal leg og sport. 

Redaktør