Kost og forhøjet kolesterol

Her findes råd om kost og forhøjet kolesterol til patienter, der ikke har forhøjet fosfat og/eller kalium og ikke er i behandling med dialyse.

Til patienter, der ikke har forhøjet fosfat og/eller kalium og ikke er i behandling med dialyse

Patientinformation

Har du forhøjet kolesterol, skal du være opmærksom på det fedt, du spiser og derudover sørge for at få en masse fibre.

Fedt

Kolesterol er nødvendigt for en lang række funktioner i kroppen. Kolesterol dannes i kroppen, men findes også i den mad vi spiser.

Kolesterol i maden har meget lille betydning for kolesteroltallet, til gengæld har det stor betydning, hvilken slags fedt vi spiser.

Man skal ikke forsage fedt, men begrænse indtaget og vælge det umættede frem for det mættede.

Billedet viser et Y: Det øverste felt svarer til en femtedel af tallerkenen, og de øvrige to felter er to femtedele hver.

Kostfibre

Indtaget af kostfibre fra fuldkorn, frugt og grønt kan være med til at nedsætte risikoen for kolesterolaflejringer, derfor er det vigtig at øge indtaget af disse. Fuldkorn mætter desuden, så du spiser mindre.

Hvis du deler din tallerken op i tre felter - som var der et stort Y på den - er det lettere for dig at spise sundt. Se også vores gode råd til en sund og varieret kost.

Forestil dig et stort Y på din runde tallerken. Det vil dele tallerkenen op i tre felter: Det øverste felt svarer til en femtedel af tallerkenen, og de øvrige to felter er to femtedele hver.

Fylder du felterne op med mad på den måde, som Hjerteforeningen anviser her, bliver det meget lettere for dig at spise sundt

  • 1/5 er til kød, æg, fisk og mejeriprodukter
  • 2/5 er til kartofler, ris, pasta eller brød
  • 2/5 er til frugt og grøntsager

Derud over kan du med fordel kombinere Y-tallerkenen med Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Hold igen med mad og drikke, der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som f.eks. fastfood, snacks, sodavand og slik. Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet. Gå efter Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket, når du køber ind.

Spis frugt og mange grøntsager

Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g grøntsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grøntsager. 100 g grøntsager svarer til en stor gulerod eller et æble. Vælg især de grove grøntsager som f.eks. løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner. Spis grøntsager til alle dine hovedmåltider, og spis frugt og grøntsager som mellemmåltider. Så når du nemmest op på 600 g om dagen.

Spis mere fisk

Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen. Heraf ca. 200 g fed fisk som laks, ørred, makrel og sild. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger.

Vælg fuldkorn

Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. 75 g fuldkorn svarer til f.eks. 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. Vælg fuldkorn først – det er nemt, hvis du går efter Fuldkornsmærket, når du køber ind. Du kan vælge fuldkornsris eller – pasta som en del af dit varme hovedmåltid en gang imellem.

Vælg magert kød og kødpålæg

Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Vælg fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

Vælg magre mejeriprodukter

Vælg skummet, mini- eller kærnemælk. Vælg surmælksprodukter, f.eks. yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, f.eks. fløde og smør. ¼ -1/2 liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når du spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver magert ost (ca. 25 g).

Spis mindre mættet fedt

Vælg planteolier f.eks. rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Skrab brødet - eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grøntsager i olie frem for smør, og smid stegefedtet væk.

Spis mad med mindre salt

Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad. Smag på maden, før du salter. Både når du laver mad og ved bordet. Fastfood og andre færdigretter indeholder ofte meget salt.

Spis mindre sukker

Skær ned på de søde sager og drikke i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager. Drik maks. en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen.

Drik vand

Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1-11/2 liter væske i døgnet. Vælg vand fra hanen. Vand fra hanen i Danmark er rent. Kaffe og te tæller med i dit væskeregnskab.
Husk dog at spare på sukkeret og fløden.

Redaktør