Koloskopi, udrensning af nyrepatienter

Heri findes information om udrensning til koloskopi af nyrepatienter.

Patientinformation

Dette er en vejledning om udrensning til koloskopi. Vejledningen er et supplement til den information du har/skal have om hvordan selve koloskopiundersøgelsen foregår.

Fordi du er nefrologisk patient skal du følge det særlige udrensningsprogram som er beskrevet i denne vejledning.

Kost

Du skal holde pause med jerntabletter og undgå kerneholdige fødevarer i ugen op til undersøgelsen.
På indlæggelsesdagen må du kun indtage tyndtflydende kost uden mælkeprodukter, eks. drikkebouillon, vand, saft, kaffe, te osv.

Medicin på indlæggelsesdagen

Kl.   8 skal du tage 2 Dulcolax tabletter, som er et afføringsmiddel.

Kl. 15 skal du tage 2 Dulcolax tabletter igen.

Kl. 16 skal du tage 1 tablet Emperal a´10 mg mod kvalme.

Kl. 17 skal du drikke en Movicolblanding, som også er et afføringsmiddel. 

Blandingen skal indtages i løbet af halvanden time.

Du vil kort tid efter få vandtynde diarreer. Efterfølgende må du fortsætte med at få tyndtflydende kost samt drikke væske i forhold til dit tilladelige væskeindtag, indtil kl. 6 næste morgen.

På undersøgelsesdagen

Du skal være fastende og tørstende fra kl. 6, men må få livsvigtig medicin med lidt vand. Dette aftales med lægen. 

Hvis du er diabetiker og får insulin, vil sygeplejersken aftale med dig hvor meget du skal tage.

Har du ikke fået udleveret information om koloskopiundersøgelsen, skal du henvende dig til personalet, der hvor du har fået vejledningen om udrensning til koloskopi.

Redaktør