Knoglestyrkende behandling (antiresorptiv) og "død kæbe" (osteonekrose)

Information om knoglestyrkende behandling og "død kæbe" som er en kendt bivirkning hos patienter i knoglestyrkende behandling.

Vejledning for Patienter:

”Knoglestyrkende” (antiresorptiv) behandling og ”død kæbe” (osteonekrose)

Bisfosfonater og denosumab er en gruppe af lægemidler, som på fagsprog kaldes antiresorptiv medicin, i daglig tale ”knoglestyrkende” medicin. Medicinens primære virkning er at styrke knoglerne.

Bisfosfonat og Denosumab kan gives i lavdosis (Fosamax®, Alendronat®, Prolia®, Aclasta® m.fl.), som adjuverende (Zometa®, Xgeva®) eller i højdosis (Zometa®, Bondronat®, Xgeva® m.fl.). Lavdosis gives som udgangspunkt til patienter med knogleskørhed, adjuverende gives ved cancer uden metastaser, mens højdosis gives ved cancer med metastaser til knoglerne.

Hvem får ”knoglestyrkende” (antiresorptiv) medicin?

  • Lavdosis knoglestyrkende medicin ordineres oftest til patienter med knogleskørhed (osteoporose), sjældnere til patienter med andre godartede knoglesygdomme.
  • Adjuverende knoglestyrkende medicin gives til cancerpatienter uden metastaser.
  • Højdosis knoglestyrkende medicin gives til en række kræftsygdomme med spredning til knoglerne (metastaser). Hyppigst ved knoglemarvskræft (myelomatose), bryst- og prostatakræft med metastaser, men kan også anvendes ved andre typer af cancer.

Hvorfor gives ”knoglestyrkende” (antiresorptiv) medicin?

  • Bisfosfonater styrker knoglerne ved at øge mineralindholdet. Det sker ved at ændre balancen mellem knogle-opbyggende celler (knogle-dannere) og knogle-nedbrydende (knogle-spisere) celler. Da bisfosfonater hæmmer de knogle-nedbrydende celler, mens de knogle-opbyggende celler ikke hæmmes, øges knogledannelsen, og mineralindholdet i knoglen stiger.
  • Denosumab er et antistof, som ikke indbygges i knoglen, men som binder sig til receptorer udenpå knoglen. Ligesom bisfosfonat virker denosumab knoglestyrkende.

Hvad er det gode ved ”knoglestyrkende” (antiresorptiv medicin)?

  • Nedsætter risikoen for brud på knoglerne, som f.eks. kan medføre sammenfald i ryggen
  • Nedsætter smerter i knoglerne
  • Kan måske hæmme spredningen af kræft i knoglerne

Hvor mange danskere er i ”knoglestyrkende” (antiresorptiv) behandling?

132.000 mennesker med knogleskørhed (osteoporose) er i lavdosis bisfosfonat eller denosumab behandling. 6000-8000 patienter er i højdosis bisfosfonat eller denosumab behandling på grund af spredning af kræft til knoglerne.

Hvad er ”død kæbe” (osteonekrose) og hvorfor får man det?

Død kæbe er en kendt bivirkning hos patienter i knoglestyrkende behandling. Symptomerne på død kæbe kan variere fra patient til patient. Oftest viser død kæbe sig klinisk ved, at et stykke af kæben er blottet, dvs. der er hul i slimhinden/tandkødet, som normalt dækker knoglen.

Dog kan død kæbe også ligge under en intakt slimhinde/tandkød. Symptomer herpå er ofte smerte og hævelse eller en dårlig smag i munden, som skyldes infektionen i kæben. I 2/3 af tilfældene opstår død kæbe efter en tandudtrækning, hvor ”hullet” efter tanden ikke heler, eller efter et tryksår under en protese, som ikke vil læges. I 1/3 af tilfældene kan man ikke påvise en ydre årsag; men som oftest er det den knoglestyrkende medicin i kombination med andre faktorer, der medfører død kæbe. Udviklingen af død kæbe kan være gradvis med næsten ingen symptomer, eller den kan være akut med en byld (absces) med hævelse, smerter og feber, der kræver akut behandling.

Er jeg i risiko for at udvikle ”død kæbe” (osteonekrose)?

Du er som patient i risiko for at udvikle død kæbe, hvis du er i behandling med knoglestyrkende medicin, dvs. bisfosfonat eller denosumab. Risikoen afhænger af, hvilken type af bisfosfonat eller denosumab du er i behandling med, hvilken dosis du får, og varigheden (antal år) du har modtaget den knoglestyrkende behandling. Død kæbe er generelt meget sjælden hos patienter med knogleskørhed (osteoporose), risikoen vurderes til 0,001-0,4 %. Har du derimod cancer med spredning til knoglerne, da er din risiko højere, da du behandles med en stærkere type og i højere dosis, risikoen vurderes til 2-10 %.

Hvordan forebygger jeg ”død kæbe” (osteonekrose)?

Før du starter behandling med bisfosfonat eller denosumab, bør du få en undersøgelse af dine tænder og mundhule hos din privatpraktiserende tandlæge. Dårlige tænder skal repareres eller, om nødvendigt, trækkes ud, inden behandling med knoglestyrkende medicin igangsættes. Dette for at forebygge senere tandudtrækninger, som evt. kan udløse død kæbe. Samtidig tandsygdom som parodontose eller andre infektioner omkring tænderne, dårlig mundhygiejne eller dårligt tilpassede proteser øger også risikoen for død kæbe. Er du tandløs eller delvis tandløs og bærer protese, er det vigtigt, du får dem tilpasset og vedligeholdt, så tryksår undgås.

Du anbefales at få regelmæssig tandlægekontrol, f.eks. hvert halve år, livslangt, når du er eller har været i knoglestyrkende behandling. Det følger af ovennævnte, at risiko for død kæbe kan nedsættes ved at sørge for, at al tandbehandling og mundhule-kirurgi er foretaget inden opstart af behandling med knoglestyrkende medicin.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg allerede får knoglestyrkende (antiresorptiv) medicin?

Pga. ovenstående er det vigtigt, at du informerer din private tandlæge om din behandling med knoglestyrkende medicin og evt. anden medicin. Medbring et kort med din aktuelle medicin, så tandlægen kan se hvad du får. Det er vigtigt, at dit tandsæt og/eller dine proteser vedligeholdes for at minimere risikoen for udvikling af død kæbe. Hyppige kontroller og tandrensninger hos din tandlæge anbefales.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får symptomer på ”død kæbe” (osteonekrose)?

Hvis du får symptomer fra munden i form af blottet knogle, tandpine, smerter eller hævelse, skal du først og fremmest henvende dig hos din private tandlæge. Tandlægen vil vurdere din situation. Hvis tandlægen har mistanke om død kæbe, vil han/hun henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling på hospitalet.

Der findes kæbekirurgiske afdelinger i alle regioner i Danmark. Her vil du blive undersøgt og behandlet.

Hvad skal jeg gøre hvis jeg har brug for at få trukket en tand ud?

  • Lavdosis behandling, knogleskørhed (osteoporose): 
    • Under 4 år: Du skal primært henvende dig hos din tandlæge som vil kunne varetage tandudtrækningen.
    • Over 4 år: Styrelsen for Patient Sikkerhed anbefaler, at du får foretaget kirurgi ved en privatpraktiserende kæbekirurg.
  • Adjuverende behandling cancerpatient uden metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en privatpraktiserende kæbekirurg.
  • Højdosis knoglestyrkende behandling cancerpatient med metastaser: din tandlæge skal henvise dig til en kæbekirurgisk afdeling på hospital.

Hvad hvis jeg ikke har en tandlæge?

Det er vigtigt, at du som patient i knoglestyrkende behandling har en tandlæge der kan varetage dine tænder og sundhed i munden.

Hvis du har ”død kæbe” (osteonekrose), hvad er så behandlingen?

Hvis du er blevet henvist for mistanke om død kæbe til en kæbekirurgisk hospitalsafdeling, vil en kæbekirurg undersøge dig grundigt. Undersøgelsen består af en samtale, undersøgelse af mundhulen, røntgenbillede og evt. scanninger af din kæbe. Herefter kan behandlingen planlægges. Behandlingen af død kæbe kan variere fra observation uden aktiv behandling, til operation i fuldbedøvelse under indlæggelse. Ofte vil der blive givet antibiotika for at behandle den samtidige infektion i kæben.

Ved operation for død kæbe fjernes det døde knoglevæv og tænder, hvor knoglen omkring er angrebet. Det er vigtigt at understrege, at død kæbe er en sygdom, som kan behandles, idet op mod 90 % af alle patienter med død kæbe bliver kureret for død kæbe og således helt raske, hvad angår kæben. Husk at informere din onkolog eller lægelige behandler for din almensygdom, samt din almindelige tandlæge, når du har været til behandling for ”død kæbe” på hospital.

Skal jeg gå til kontrol efter behandling for død kæbe?

Ja, det er nødvendigt, at du kommer til jævnlig kontrol af din kæbe. Hvor tit det skal ske og hvor længe, afhænger af din situation og bliver aftalt med den behandlende kæbekirurg.

Forskning i død kæbe

Vi forsker i død kæbe for hele tiden at forbedre diagnostik og behandling, så resultaterne kan blive bedst mulige. Dette er en fortsat proces. Det er derfor muligt, at du bliver spurgt om deltagelse i specifikke forskningsprojekter, som foregår i afdelingen.

Sidste nyt om død kæbe

Er der andre medikamenter, som kan medføre død kæbe?
Ja, det har for nylig vist sig, at nogle særlige kemoterapi-stoffer (såkaldte tyrosin-kinase-hæmmere) tillige kan føre til død kæbe. Dette er medikamenter, der anvendes til flere forskellige typer cancer (inkl. lungecancer, nyrecancer og mave-tarm cancer). Der er kun påvist nogle få tilfælde indtil nu, men denne gruppe medikamenter følges tæt mhp. eventuelle bivirkninger i form af
død kæbe.

Har du spørgsmål til denne vejledning, er du velkommen til at spørge din kæbekirurg eller onkolog ved næste konsultation.

Redaktør