Knoglemarv - donation af

Knoglemarvstransplantation er en behandling, der anvendes ved vidt forskellige sygdomme, bl.a. blodkræft, knoglemarvssvigt samt forskellige medfødte sygdomme.

Patientvejledning

Med denne pjece vil vi fortælle, hvad det indebærer at donere knoglemarv, det vil sige at være donor. Pjecen er et supplement til den samtale du senere skal have med lægen. Vi håber, at den vil give dig svar på nogle af dine spørgsmål.

Hvorfor behandle med knoglemarvstransplantation

Knoglemarvstransplantation er en behandling, der anvendes ved vidt forskellige sygdomme, bl.a. blodkræft (leukæmi), knoglemarvssvigt (aplastisk anæmi) samt forskellige medfødte sygdomme. Fælles for sygdommene er, at de påvirker knoglemarvens funktion. Transplantation med knoglemarv fra en rask donor erstatter den syge marv og genopretter knoglemarvens funktion.

Knoglemarven er en tyktflydende blodtilblandet væske, der findes inde i hulrummene i de store knogler. Den flydende knoglemarv bliver suget ud fra hoftekammen hos donoren og givet til patienten gennem en blodåre som en almindelig blodtransfusion. Du vil være i fuld bedøvelse, når lægen tapper knoglemarven. Vi kalder det at høste knoglemarv. Se mere information senere.

Billedet viser knogle, knoglevæv og knoglemarv

Før donation af knoglemarv 

Vi skal være sikre på, at du er rask, før du kan donere knoglemarv. Vi beder dig derfor om at møde til forundersøgelse på Rigshospitalet. 
Forundersøgelsen varer én dag og omfatter en samtale og en almindelig lægeundersøgelse, hvor du blandt andet bliver lyttet på hjerte og lunger.

Personer over 18 år får også taget røntgenbillede af lungerne og du skal tale med en narkoselæge, idet du skal i fuld bedøvelse når knoglemarven bliver taget ud. Desuden tager vi blodprøver, dels for at sikre at dine blodtal er normale, dels for at få oplysninger om, hvilke typer af infektioner du tidligere har haft. Blandt andet skal vi, ifølge loven, udføre en HIV-test. Ligeledes fryser vi en 
blodprøve ned, der opbevares til eventuelt senere undersøgelser, som måske bliver nødvendige af hensyn til patientens behandling.I forbindelse med forundersøgelsen kan der eventuelt blive tale om at udføre ekstraundersøgelser. Personalet vil informere dig hvis det bliver aktuelt for dig. 

Som knoglemarvsdonor indlægges du om dagen før selve marvhøsten på 
Rigshospitalet. Oplysninger om tid og sted finder du i indkaldelsesbrevet. Vi forventer at du kan udskrives dagen efter donationen. Den samlede  indlæggelsestid vil blive på 2 dage.

Du behøver ikke at følge specielle forsigtighedsregler før donation af knoglemarv, men du bør undgå at udsætte dit helbred for unødig risiko, 
herunder at blive udsat for smitte. Fra midnat skal du faste og tørste, dvs. at du ikke må spise, drikke eller ryge. Om formiddagen på selve transplantationsdagen bliver du kørt til operationsstuen. Her bliver du bedøvet, så du ikke mærker noget under selve indgrebet. Knoglemarven suges ud fra hoftekammen ved hjælp af specielle kanyler.

Hoftekammen ligger under huden og består af en tynd skal omkring det hulrum, hvor knoglemarven ligger. Du bliver stukket flere gange i begge hoftekamme, og der suges op mod 1500 ml væske (knoglemarv og blod) ud. Mængden afhænger af din og patientens størrelse.

Selve indgrebet varer ca. 1½ time. Knoglemarven, der suges ud, udgør kun en lille del af kroppens samlede bloddannende knoglemarv. Da alle raske 
mennesker har et betydeligt overskud af knoglemarv, kommer du ikke til at mangle knoglemarv efter donation. Den høstede knoglemarvgendannes i løbet af få uger. Du vil få væske intravenøst til erstatning af knoglemarven. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at give blodtransfusion.

Ulemper og risici for dig

Du kan få kvalme de første timer efter bedøvelsen. I de første par døgn er du øm, der hvor knoglemarven er taget ud. Ømheden forsvinder hurtigt, og de fleste donorer føler sig friske 2-3 dage efter knoglemarvshøsten. Hos enkelte kan der gå lidt længere tid.

Vi anbefaler sædvanligvis 4 dages sygemelding efter knoglemarvshøsten. I nogle tilfælde kan der opstå overfladisk hudinfektion, der hvor du er blevet stukket. Det viser sig ved hævelse, ømhed, rødme og eventuelt feber. I disse tilfælde kan antibiotika i tabeletform komme på tale. Du skal i så fald kontakte afdelingen, hvor du var indlagt eller din egen læge.

Ved enhver bedøvelse er der en risiko. Denne risiko er dog ekstremt lille, når det gælder raske personer. Risikoen for alvorlige komplikationer i forbindelse med bedøvelsen skønnes af være 1 ud af 50.000. Donor er forsikret af hospitalets 
patientforsikring. Fire uger efter donationen får du taget en blodprøve til kontrol af din blodprocent. Dette kan foregå på Rigshospitalet eller hos din egen læge.

Dækning af udgifter

Sundhedsministeriet yder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v. (f.eks. nødvendige udgifter i forbindelse med transport, hjemmehjælp og lignende) i forbindelse med afgivelse af knoglemarv og/eller forundersøgelse.

Se særskilt information om dette.

Redaktør