Information om glukosebelastning for gravide

Information om undersøgelse for glukosebelastning for gravide der kan være disponeret for at udvikle graviditetsbetinget diabetes.

Du har fået tid til glukosebelastning i afsnit 4002, opgang 4, stuen, Rigshospitalet

_____________dag    d. __________ / ___________    kl. ____________


Hvem skal undersøges?

Da det har vist sig, at du er disponeret for at udvikle graviditetsbetinget diabetes, anbefaler vi, at du får undersøgt dit sukkerstofskifte.

  • Du kan være disponeret for at udvikle graviditetsbetinget diabetes, hvis:
  • Dit BMI er over 27 (før graviditet)
  • Du har diabetes i familien
  • Du tidligere har født barn over 4,5 kg
  • Du tidligere har haft graviditetsbetinget diabetes
  • Du har/har haft sukker i urinen
  • Du venter tvillinger/trillinger
  • Du har PCOS

Afhængig af hvilke og hvor mange risikofaktorer du har, skal du undersøges 1 eller 2 gange i graviditeten. Din jordemoder eller læge vil vurdere, hvornår du skal have tid til glukosebelastning, samt sørge for at du får en tid.

Hvorfor skal du undersøges?

Man kan ikke mærke en graviditetsbetinget diabetes! Det er vigtigt for både dit barns og din sundhed, at en graviditetsbetinget diabetes bliver opdaget og behandlet. Det skal sikre, at dit barn ikke bliver for stort, samt forebygge at barnet får for lavt blodsukker efter fødslen.

Hvordan laves undersøgelsen?

Forberedelse:

Du skal spise normal fuldkost (inklusiv kulhydrater og fedt) i 3 dage inden undersøgelsen
Du skal faste og tørste fra aftenen før kl. 22.00. Det indebærer også ingen rygning og ingen brugaf tyggegummi

  • Er du syg, har feber eller får antibiotika bedes du kontakte afsnittet med henblik på udsættelse af undersøgelsen
  • Får du epilepsimedicin, må du gerne tage dette med lidt vand – al anden medicin skal du vente med at tage til efter undersøgelsen.

Selve undersøgelsen:

Du skal drikke 3 dl. sukkervand (evt. tilsat citronsaft) og vente i afsnittet i 2 timer. I de 2 timer må du ikke spise, drikke, ryge eller sove, du skal holde dig i ro men må gerne gå på toilettet. Du må tygge sukkerfrit tyggegummi, som du selv medbringer. Medbring gerne lidt læsestof eller lignende til ventetiden. Der er gratis Wi-Fi i venteværelset.

Efter 2 timer får du målt dit blodsukker i fingeren eller øret, og du får svar med det samme. Herefter må du spise og drikke igen.

Undersøgelsen varer ca. 2½ time.

Gener/bivirkninger ved undersøgelsen

Enkelte kan få kvalme eller blive lidt utilpasse, det kan afhjælpes ved at lægge sig på en briks i venteværelset. Du kan med fordel medbringe en madpakke, du kan spise efter svar på undersøgelsen.

Afbud

Såfremt du skulle blive forhindret i at komme, bedes du ringe til diabeteslaboratoriet på tlf. 35 45 47 59, mellem kl. 12.30 – 14.00 og få
ændret tiden. Ved afbud på selve undersøgelsesdagen bedes du ringe 34 54 95 50.

Redaktør