Information om forberedelse til undersøgelse af det indre øres balancesystem

Heri findes information om forberedelse til undersøgelse af det indre øres balancegang.

Formålet med pjecen er at informere om svimmelhedsundersøgelse, som også kaldes for vestibulær undersøgelse.

Vestibulær undersøgelse er en undersøgelse af det indre øres balancesystem. Undersøgelsen foretages oftest i forbindelse med svimmelhedsgener, og for at udrede årsagen til svimmelheden. Undersøgelsen bruges desuden, når man af andre grunde ønsker at vurdere funktionen af det indre øre.

24 timer før undersøgelsen bør du ikke indtage alkohol, sovemedicin, søsygemedicin, beroligende eller stærk smertestillende medicin.

Da mange undersøgelser udføres med en video-brille der måler øjnenes bevægelser, bør du undlade brug af mascara på undersøgelsesdagen, da det forstyrrer målingerne.
Undersøgelserne kan tage et par timer og der kan være ventetid mellem undersøgelserne, tag derfor gerne en bog eller andet med.

Hvis du har flere spørgsmål til undersøgelsen kan du kontakte; Vestibulogi assistent Gerd Hansen på tlf: 35 45 94 47

Redaktør