Information om dysatri

Dysartri er betegnelsen for en motorisktaleforstyrrelse, som skyldes lammelse, svaghedeller problemer med at koordinere de muskler, vianvender, når vi taler.

Information og idéer til at gøre samtalen lettere

Hvad er dysartri?

Ordet dysartri kommer af det græske ”dys” og ”athroun” og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er betegnelsen for en motorisk taleforstyrrelse, som skyldes lammelse, svaghed eller problemer med at koordinere de muskler, vi anvender, når vi taler.
Mennesker med dysartri har derfor svært ved udtale/artikulation af ord, men har som regel ikke vanskeligheder med at forstå, skrive eller læse.

Hvad er årsagen til dysartri?

Dysartri opstår som følge af en skade eller en sygdom i hjernen og/eller i nerverne, der går ud til de organer, vi bruger til at tale med (se evt. illustrationer nedenfor). Det kan bl.a. skyldes en hjerneblødning, en tumor eller følgerne af
en ulykke og kan også ses ved bl.a. Parkinsons sygdom og dissemineret sklerose. Dysartri kan også skyldes ødem (hævelse), der kan komme som hjernens reaktion på f.eks. en tumor, en blødning eller efter operation i hjernen.

Hvordan viser dysartri sig?

Når vi taler, bruger vi både lunger, stemmebånd, ganesejl, tunge og læber - det som vi sammenfattende kalder taleorganerne. Dysartri kan give forskellige taleproblemer, men ofte vil talen blive langsommere eller hurtigere end normalt med utydelig artikulation og med en svag og hæs stemme/udtale.

Problemerne kan også omfatte:

  • Vejrtrækning
  • Stemme
  • Udtale
  • Taletempo
  • Sprogmelodi

Talen kan lyde forskelligt alt efter den neurologiske skades placering og omfang i nervesystemet. Hos nogle kan talen være let at forstå, og kun de nærmeste pårørende vil bemærke en ændring. Andre har så store problemer med at frembringe forståelig tale, at de er nødt til at udtrykke sig ved brug af f.eks. papir og blyant, alfabettavle, en lille skrivemaskine eller en computer. Det er almindeligt, at evnen til at tale og gøre sig forståelig kan svinge meget. Den ene dag fungerer talen godt, mens den er dårligere dagen efter.

Illustration af motorikkens (rød) og følesansens (blå) primære områder og baner i hjernen
Illustration af motorikkens (rød) og følesansens (blå) primære
områder og baner i hjernen
Illustration af motorikkens (rød) og følesansens (blå) primære områder og baner i hjernen
Illustration af motorikkens (rød) og følesansens (blå) primære
områder og baner i hjernen

Det går mest op og ned med taleevnen i begyndelsen, og udsvingene aftager oftest med tiden. Talen er desuden meget afhængig af, hvordan den dysartri-ramte har det. Det er derfor helt naturligt, at man oplever ændringer i talen, hvis man er træt, ked af det, glad, vred eller andet.

Hvordan er forløbet?

Det er meget forskelligt, hvordan forløbet er for den dysartri-ramte. Selvom forløbet er meget individuelt, er det fælles for dysartri-patienter, at det i de første dage og uger efter en skade fortsat er for tidligt at udtale sig om, hvor alvorlig og/eller varende dysartrien er, og at der selv i tiden herefter er mulighed for yderligere bedring af talefunktionen.
Hvis der kommer ødem (hævelse) i hjernen i timerne eller dagene efter f.eks. en hjerneoperation, kan dysartrien midlertidigt forværres, hvis hævelsen trykker på de områder af hjernen, der har med mundmotorikken at gøre. Det kan være, at en patient, der umiddelbart efter sin operation slet ingen problemer havde med talen, men i timerne eller dagene herefter får dysartri pga. ødem. Hvis det drejer sig om ødem, vil dysartrien dog i langt de fleste tilfælde bedres eller forsvinde igen i takt med, at hævelsen forsvinder.

Hvilke andre vanskeligheder kan der være?

Dysartri kan forekomme sammen med andre fysiske forstyrrelser som f.eks. kraftnedsættelse, spasticitet, slaphed, koordinationsvanskeligheder, rysten og muskelstivhed. I nogle tilfælde optræder dysartri sammen med afasi, der bl.a. kan vise sig som vanskeligheder med at forstå tale, formulere sig samt stave- og læseproblemer (se nedenfor). Hyppigt ses ufrivillige gråd- eller latterudbrud.
Hvis der er lammelse i ansigt og svælg, kan der være tendens til at savle. Da taleorganerne jo også anvendes ved fødeindtagelse, ses synkeproblemer ofte som ledsagende symptom. Det kan derfor være nødvendigt, at der tages særlige hensyn ved spisning.

Afasi

Et menneske, der rammes af afasi, mister i et vist omfang evnen til at forstå og/eller tale. Det kan eksempelvis vise sig ved, at den afasiramte
leder efter ordene, siger forkerte ord eller svarer på noget andet, end man har spurgt om. Hvor det ved dysartri er mundmotorikken, der udfordrer talen, er det ved afasi ”det indre sprog”, der er påvirket. Den afasiramte kan derfor også have problemer med at læse, skrive, gentage og forstå.

Oral og verbal apraksi

Oral og verbal apraksi kan som dysartri også give problemer med evnen til at udtale. Apraksierne kan forekomme alene eller samtidigt med dysartri. Oral apraksi er en betegnelse for problemer med viljesstyrede mundbevægelser, f.eks. kan man have svært ved at række tunge eller lave fløjtemund. Verbal apraksi (også kaldet taleapraksi) er en betegnelse for forstyrrelser i udtalen af sproglyde og med at skifte fra en sproglyd til en anden.

Hvad kan der gøres?

Den dysartri-ramte kan blive tilset af en talepædagog/logopæd, hvilket oftest sker, når man er kommet til lokal neurologisk afdeling. Talepædagogen/ logopæden foretager en afdækning af, hvordan talen er påvirket og iværksætter eventuelt genoptræning af talen. Desuden giver talepædagogen/ logopæden råd og vejledning om daglig kommunikation til den pågældende, pårørende og plejepersonale. Genoptræningen af talen/stemmen vil som regel både tage sigte på at styrke den svækkede muskulatur og udnytte personens bevarede ressourcer.

Selv efter intensiv genoptræning kan der være problemer med at gøre sig forståelig, og det er vigtigt, at den pågældende fortsat opmuntres til
at tale.
Taleorganerne har ligesom kroppen i øvrigt godt af at blive holdt i gang, og daglig samtale med andre er en god måde at gøre det på.

Sådan lettes samtalen

Råd til dig med dysartri

  • Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt
  • Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v.
  • Tal langsomt
  • Tal i korte sætninger og hold pause mellem hver sætning
  • Læg særligt vægt på indholdsord (navneord og udsagnsord)
  • Prøv at gøre dine mundbevægelser ekstra tydelige
  • Læg mærke til din samtalepartners ansigtsudtryk - har han/hun forstået?
  • Prøv at sige det du vil på en anden måde, når du ikke bliver forstået. Brug evt. papir og blyant
  • Lad være med at tale, hvis du er uoplagt eller træt
  • Accepter, at du ind imellem har brug for hvile

Råd til dig som er pårørende

  • Sørg for at tale på tomandshånd - ansigt til ansigt
  • Begræns al unødig støj - dvs. sluk for tv, radio m.v.
  • Giv dig god tid og lad være med at afbryde
  • Hvis taletempoet er for hurtigt, så bed personen om at tale langsommere
  • Det kan være en hjælp at opfordre til mange pauser - gerne mellem hver sætning. Korte sætninger er bedst
  • Kig på mund, ansigtsudtryk og/eller håndbevægelser, mens du lytter
  • Bed personen med dysartri om at overdrive mundbevægelserne, da det kan gøre talen tydeligere
  • Hav papir og blyant parat i tilfælde af, at personen ikke kan gøre sig forståelig ved tale
  • Aftal hvordan du må hjælpe, når du ikke forstår, hvad der bliver sagt

Rev. af logopæd Inger Roed Sørensen
Pjecen er yderligere redigeret og tilpasset patienter og pårørende i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet-Glostrup, af neuropsykologerne Johanne Asperud Thomsen og Christina Malling Engelmann med tilladelse fra logopædSigne Grøn Feddersen, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup.

Redaktør