Information om behandling af modermærkekræft med lokal kemoterapi

I nogle tilfælde kan tilbagefald eller spredning af modermærkekræft på arme eller ben behandles med lokal kemoterapi. Behandlingen kaldes også Hyperterm Regional Perfusion (HRP).

Med denne pjece vil vi gerne informere dig om dit indlæggelsesforløb, hvor du skal have lokal (regional) kemoterapi.

Hyperterm Regional Perfusion (HRP)

I nogle tilfælde kan tilbagefald eller spredning af modermærkekræft på arme eller ben behandles med lokal kemoterapi. Behandlingen kaldes også Hyperterm Regional Perfusion (HRP). 
HRP gives som en engangsbehandling, der foregår i fuld bedøvelse og varer ca. seks timer. Behandlingen blev udviklet i 1960’erne i USA og foretages her i Danmark kun på Rigshospitalet.

Kemoterapien er regional, dvs. at den kun gives i det ben eller den arm, hvortil modermærkekræften har bredt sig. Ved denne teknik isoleres blodomløbet i armen/benet fra resten af kroppen. Armen/benet kobles til en hjerte-lungemaskine, der cirkulerer blodet, som samtidig opvarmes til 39-40 grader (hyperterm).  Armen/benet tilsættes kemoterapi, som er en cellegift, der virker ved at slå de aktive kræftceller ihjel. Erfaringer viser, at behandlingen kan mindske den lokale spredning hos 60-80 % af patienter med modermærkekræft.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen foregår som en operation i fuld bedøvelse. Lægen lægger et kirurgisk snit i armhulen eller i lysken. Blodkarrene til armen/benet fritlægges og forbindes via plastikslanger med en hjertelungemaskine. Herefter indsprøjtes opvarmet kemoterapi, der cirkulerer i armen/benet i ca. en time. Når behandlingen er færdig, skylles armen/ benet efter med saltvand og det mistede blod erstattes med blod fra blodbanken. Til sidst fjernes slangerne og det kirurgiske snit syes sammen. Under operationen vil der blive anvendt et radioaktivt sporstof. Det radioaktive sporstof anvendes til at kontrollere, om cellegiften slipper uden for den behandlede arm/ben, hvilket der er en lille risiko for. Hvis dette sker, må behandlingen stoppes med det samme. Det radioaktive stof gives i en lille dosis og er hurtigt ude af kroppen igen, så det er ikke forbundet med nogen sundhedsrisiko.

Hvad skal der ske dagen inden behandlingen?

  • Lægen der skal operere dig vil komme og informere dig om operationen. 
  • Du må ikke spise fra kl. 24.00 aftenen før operationen – Se venligst uddybende information om dette i pjecen ”Anæstesi/Bedøvelse.” 

Hvordan forløber behandlingsdagen?

  • For at forebygge infektion er det vigtigt, at du tager et brusebad om morgenen. Se badevejledningen i baderummet.
  • Du får beroligende medicin inden operationen, hvis du på forhånd har aftalt det med narkoselægen.
  • En portør vil køre dig til operationsgangen, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske.
  • Under operationen får du lagt en tynd plastikslange(kateter) ind i en blodåre. Som regel lægges den på halsen. Via katetret vil du få tilført væske, både under operationen og de første dage efter. Desuden vil plejepersonalet tage blodprøver fra katetret i de første fem døgn efter operationen.

Hvad sker der efter behandlingen?

  • Efter behandlingen bliver du observeret nogle timer på opvågningsafdelingen, inden du kommer tilbage til sengeafdelingen. Det betyder, at du tidligst er tilbage på afdelingen først på aftenen. I enkelte tilfælde bliver du på opvågningen til næste dag. 
  • Det er almindeligt at have ondt efter operationen, og du vil derfor få smertestillende medicin flere gange i døgnet. Hvis du trods den smertestillende medicin fortsat har ondt, er det vigtigt, at du henvender dig til sygeplejersken for at få yderligere smertestillende.
  • Hvis du får kvalme efter operationen er det vigtigt at du henvender dig til sygeplejersken for at få noget medicin mod kvalme.
  • Du vil have 1-2 sugedræn i operationsområdet. Sugedrænene er tynde plastikslanger, som leder overskydende lymfevæske og blod fra operationsområdet ud i en lille plastikbeholder.
  • Aftenen efter operation får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Risikoen for at udvikle en blodprop i den behandlede arm/ben er ca. 5 %. Du får den blodfortyndende medicin én gang daglig under hele indlæggelsen.
  • Du vil have et kateter i blæren, dvs. en gummislange som via urinrøret ligger i blæren. De første døgn er det nødvendigt at vi kan observere, hvor meget urin du udskiller for at se om du drikker tilstrækkeligt. Blærekatetret fjernes som regel efter et par dage.
  • Du får taget blodprøver dagligt for bl.a. at kontrollere din blodprocent. 
  • Du må komme ud af sengen så snart du kan, dvs. som regel dagen efter behandlingen. Når du sidder eller ligger ned, skal armen/benet ligge lidt højt, fx på en pude, for at reducere hævelse de første dage
  • I dagene efter behandlingen bliver armen/ benet almindeligvis hævet og rødt. Det fortager sig gradvist over de følgende uger. Hvis behandlingen er foretaget på dit ben, vil du og sygeplejersken sammen med lægen vurdere, om du skal bruge støttestrømpe eller støttebind og hvor længe du eventuelt skal bruge den. Mange har brug for den i tre måneder. Du må gerne tage strømpen af om natten. Du vil blive vejledt af en fysioterapeut om, hvad du selv kan gøre for at forebygge langvarig hævelse (lymfødem)
  • Kemoterapien som du er blevet behandlet med, er ude af kroppen senest efter fem dage. Udskillelsen foregår igennem urin, afføring og sved. Plejepersonalet skal beskytte sig mod at optage disse stoffer. Derfor har de overtrækskitler eller forklæder på, når de skal hjælpe dig med personlig pleje, tømning af blærekateter, drænposer osv. Dine besøgende skal ikke bruge overtrækskitler 
  • Du skal regne med at være indlagt ca. 10 dage 

Kan der opstå komplikationer efter operationen?

Der er risiko for: 

  • blivende hævelse som følge af væskeophobning i det behandlede arm/ben (hos ca. 20 % af behandlede patienter).
  • nedsat følesans i fingerspidserne/fodsålen, som følge af cellegiftens virkning på de tynde følenerver (ca. 20 %)
  • blodprop i armen/benet (5 %)
  • kroniske smerter i armen/benet (3-5 %)
  • at miste armen/benet som følge af komplikationer, hvilket skønnes at være 1 % ud fra erfaringer fra andre hospitaler.

Hvornår skal jeg komme til kontrol?

Trådene skal fjernes ca. 14 dage efter operationen hos din egen læge. På 10. og 14. dagen efter operationen skal du have taget blodprøver for at kontrollere kemoterapiens bivirkninger på knoglemarven. Hvis du er blevet udskrevet inden da, skal du have taget prøverne hos din egen læge. Ved udskrivelsen vil du få et brev med til din egen læge om blodprøverne. Ca. fire uger og tre måneder efter behandlingen skal du til kontrol i Led og Knoglekirurgi og Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, klinik 7036, Opgang 7, 3. etage.
Efterfølgende kontroller vil enten foregå i klinikken eller hos den læge eller afdeling, der har henvist dig til afdelingen.

Hvad skal jeg være opmærksom på efter udskrivelsen?

  • Det er bedre at gå end at stå. Vi anbefaler, at du hviler dig flere gange dagligt med det opererede ben oppe på en stol.
  • Ugen efter du er kommet hjem, skal du tage den med ro. Du må gerne gå små ture, lave mad og gå i brusebad
  • To uger efter kan du gradvist genoptage dine daglige aktiviteter
  • Du bør først dyrke motion en måned efter din udskrivelse.
  • Du må ikke køre bil før du er i stand til at reagere som du plejede før behandlingen.
Redaktør