Vigtig forberedelse
Du/I modtager denne information, da du/I har en telefonkonsultation i Afdeling for Fertilitet
Vi vil kontakte dig/jer på aftaletidspunktet pr. telefon. Du/I skal være opmærksom på, vi altid ringer fra skjult/hemmeligt telefonnummer.
- Bliv aktiv på www.minsundhedsplatform.dk, idet det er her, at al kommunikation foregår. Findes også som app; MinSP
- HUSK at opdatere dit/jeres telefonnummer via MinSundhedsplatform
- Hvis I er et par, skal I begge være klar ved telefonen. Vi vil kontakte jer via kvindes telefonnummer
- Download app’en Medicinkortet, så du kan følge med i, om du har recept på den medicin, du skal bruge i behandlingen
For at vi kan gennemføre konsultationen, skal du/I SENEST 2 UGER INDEN samtalen have foretaget dig/jer nedenstående:
- Besvaret elektronisk spørgeskema fra Afdeling for Fertilitet. Spørgeskema tilgås via via MinSundhedsplatform
- Udfyldt og indsendt samtykke til udlevering af helbredsoplysninger - hver fil indsendes separat til afdelingen på hvert af jeres CPR nr. via MinSundhedsplatform
Det er meget vigtigt, at du/I har foretaget dig/jer ovenstående senest 2 uger inden samtalen - ellers kan samtalen ikke gennemføres, og din/jeres samtale vil blive udsat!
- Samtykke til behandling skal afdelingen først modtage, når første samtale ér gennemført. Hvis man er et par, skal begge underskrive den samme samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen skal sendes til afdelingen via MinSundhedsplatform
Ønsker du/I at komme på vores afbudsliste, kan dette lade sig gøre, så snart vi har modtaget besvaret elektronisk spørgeskema samt fået tilsendt samtykkeerklæring til udlevering af helbredsoplysninger fra dig/jer.
Giv os besked via MinSundhedsplatform, hvis du/I ønsker dette.
Hvad kan du bruge ventetiden til
For at øge dine chancer for at blive gravid skal du være opmærksom på følgende:
- Vægt
Hvis du har en BMI højere end 30, øges din risiko for komplikationer under fertilitetsbehandling og graviditet. Hvis din BMI er mindre end 19 kan det også være svært at blive gravid. Du kan med fordel bruge ventetiden til at optimere din vægt - Rygning
Rygning nedsætter chancen for at blive gravid og øger risikoen for graviditetskomplikationer. Derfor er det meget vigtigt, at du eller din eventuelle partner ikke ryger. Søg eventuelt hjælp til rygestop hos egen læge - Folinsyre
Folinsyre forebygger misdannelse af rygmarven hos fosteret. Det anbefales, at du tager 400 ug Folinsyre dagligt allerede 3 måneder før, du planlægger at blive gravid. Folinsyre kan købes i håndkøb på apoteket - Vi kan anbefale jer at downloade pjecen; Ufrivillig barnløshed (se vores hjemmeside)
For dig, der har brug for en sæddonor
For dig/jer som på forhånd ved, du/I skal anvende sæddonor i din/jeres behandling, har vi vedhæftet:
- Vejledning til par og enlige i forbindelse med anvendelse af donorsæd
- Vejledning ved bestilling af donorsæd fra Cryos
- Samtykke i forbindelse med anvendelse af donorsæd (ved kendt sæddonation gælder særlige regler for udfyldelse af samtykke)
Ved konsultationen vil der blive drøftet donortype. Samtykke til anvendelse af donorsæd skal først underskrives efter konsultationen.
Vi skal gøre opmærksom på, du/I ikke skal bestille donorsæd, før du/I har fået yderligere information ved telefonkonsultationen.
Ved spørgsmål kan du kontakte Afdeling for Fertilitet på tlf. 35 45 40 71, tast 2 alle hverdage kl. 10.00-12.00 eller via MinSundhedsplatform (sikker korrespondance).
Værd at vide