Hvad har jeg ret til?

Formålet med denne vejledning er at informere om, hvad man har ret til som kronisk smertepatient

Hvillken rettigheder og pligter har jeg i forhold til støtte og ydelser fra min kommune

Formålet med denne vejledning er at informere om hvad du ret til som kronisk smertepatient.

Aktindsigt

Ønsker du indblik i behandlingen af din ansøgning, har du ret til at læse alle oplysningerne i din sag, hvilket du kan få ved aktindsigt. For at få aktindsigt skal du kontakte den afdeling i kommunen som behandler din sag. Når du beder om aktindsigt skal du have svar inden 10 arbejdsdage. Det er kommunen, der afgør, hvordan du kan få aktindsigt. Det kan derfor være en god ide, at skrive 
hvordan du ønsker aktindsigt, eksempelvis ved at få kopier af sagen. Får du afslag på aktindsigt, har du ret til en skriftlig begrundelse og en klagevejledning, så du kan klage over afslaget. 
Retten til aktindsigt er beskrevet i Forvaltningsloven, kap. 4.

Fremmøde

Når du modtager en forsørgelsesydelse har du som hovedregel pligt til fremmøde ved samtaler i i kommunens Jobcenter.
Det gælder for aktivitetsparate, uddannelseshjælps-og kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller sygedagpengemodtagere, at der skal tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb. 
Ligeledes står der i retssikkerhedsloven § 4, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen skal derfor tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at 
udnytte denne mulighed. 
Som udgangspunkt skal samtalerne ske ved borgerens personlige fremmøde. I disse tilfælde kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden vis.
Opfølgning kan kun foregå uden kontakt til sygemeldte personer hvor der er tale om alvorlig sygdom (LAB § 18, stk. 6) og det lægges vægt om den er livstruende.

Bisidder

Til samtalen har du altid ret til at tage en bisidder med. En bisidder er din støtte, som kan hjælpe dig med at stille relevante spørgsmål og hjælpe med at huske dig på, hvad der blev talt om på mødet. En bisidder er kun med til at lytte og støtte dig og har ikke ret til at udtale sig på dine vegne. En bisidder kan være et familiemedlem, en person fra fagforeningen eller andet.

Partsrepræsentant

Du har også mulighed for en partsrepræsentant, som kan tage sig af din sag i kommunen og være med til møder på dine vegne, uden din tilstedeværelse. Modsat bisidderfunktionen kan en partsrepræsentant træffe beslutninger på dine vegne i din sag. Der kan dog være møder, hvor kommunen kan kræve, at 
du deltager f.eks. til et rehabiliteringsmøde. 
Retten til en partsrepræsentant er skrevet ind i Forvaltningslovens § 8.

Tolkebistand

Udlændinge i Danmark har i nogle situationer ret til tolkebistand. Der er også mulighed for tolkning for hørehæmmede. Det gælder ved samtaler hos praktiserende læge eller på sygehuset.Ved samtaler hos den kommunale 
sagsbehandler er det sagsbehandleren der vurderer, om det er nødvendigt med tolk. Det er personalet fra kommunen og hospitalerne der bestiller og betaler tolken. Får du afslag på tolkebistand, betragtes det som afgørelse som du kan klage over.

Oplysninger og samtykke 

For at kommunen kan træffe afgørelse i din sag, er det vigtigt at du medvirker til at kommunen kan få de oplysninger frem, som er nødvendige for at træffe en afgørelse. Din medvirken er dog frivillig. Manglende medvirken kan dog betyde, at du ikke modtager den hjælp, som du måske er berettiget til.
Når du bliver bevilget en ydelse, har du derimod pligt til at oplyse om ændringer i dine forhold, som kan have betydning for hjælpen. Det kan eksempelvis være ift. indtægter, arv, fra- og tilflytning på din bopæl mm.

Samtykke

For at sagsbehandleren i kommunen kan indhente helbredsmæssige oplysninger, skal du afgive samtykke hertil. Samtykke til indhentning af oplysninger betyder, at kommunen kun må indhente relevante oplysninger. 
Samtykket kan altid trækkes tilbage. 
Du kan også give samtykke til, at kommunen må videregive oplysninger, men igen kun hvis det er relevant for sagen.

Hvis du ikke vil give samtykke til indhentning af oplysninger, kan kommunen træffe afgørelse på de foreliggende oplysninger i sagen. Manglende samtykke kan betyde, at kommunen træffer afgørelse uden måske at have alle væsentlige oplysninger, og det kan få betydning for sagens udfald. 
Det er kommunens ansvar, at indhente relevante helbredsmæssige oplysninger enten ved at anmode læge og hospitaler om status, speciallægeerklæringer eller journaler. 

Nemid

Nogle borgere bliver bedt om at medbringe deres NEM-id på kommunen, så sagsbehandleren kan hente helbredsmæssige oplysninger fra sundhed.dk. Dette frarådes dog, da man som borger ikke har overblik over hvilke oplysninger der indhentes, og det kan betyde, at du ikke bliver partshørt.

Ansøgning og afgørelse 

Når du afleverer en ansøgning til kommunen, skal det registreres, at de har modtaget din ansøgning. Kommunen har pligt til at sørge for, at din ansøgning lander i den rigtige afdeling.

Afgørelse

Du har ret til en afgørelse, når du ansøger om hjælp. Kommunen skal partshøre dig inden de træffer en afgørelse, som ikke er gunstig for dig (Partshøring betyder, at du bliver oplyst om hvilke oplysninger der er i din sag, for at sikre at der ikke er nogen oplysninger i sagen som du ikke er bekendt med). Vil du vide mere om partshøring, kan du læse i forvaltningsloven § 19. Afgørelsen kan være både mundtlig og skriftlig. Det anbefales, at du får afgørelsen skriftlig, medmindre du får fuldt medhold og derved får det, som du har søgt om. Hvis du får afgørelsen mundligt, kan du bede om at få den på skrift. Der skal i afgørelsen være en kort redegørelse og begrundelse for, hvordan kommunen er 
kommet frem til afgørelsen og en henvisning til lovgrundlaget, som afgørelsen træffes på. 
Flere oplysninger står i Forvaltningsloven § 22-24.
I en afgørelse skal der være en klagevejledning, så du ved hvor du kan klage, og fristen for hvornår din klage skal afleveres. 

Sagsbehandlingstider

Kommunen kan individuelt fastlægge regler for hvor lang tid det tager, at sagsbehandle f.eks. en ansøgning om hjælpemidler. Disse regler kan ofte findes på kommunens hjemmeside. Det er god praksis, at kommunen fortæller hvornår en sag kan forventes afgjort. Hvis ikke kommunen kan holde den 
tidsramme, skal det meddeles, hvornår der så kan forventes en afgørelse.
Du kan klage over afgørelser, sagsbehandlingen eller sagsbehandleren. Når du klager, skal du skrive hvad du klager over og hvorfor.

Klage over afgørelser

Når du modtager en afgørelse, har du altid mulighed for at klage over afgørelsen. Ofte er det bedst at bede sagsbehandleren om at give dig en skriftlig afgørelse ved afslag på din ansøgning, fordi det er lettere at se, hvad man skal klage over, end ved et mundtlige afslag. 
Når du klager over et afslag på en ansøgning, har du som en regel 4 uger fra du modtager afgørelsen, til du skal have afleveret din klage. Klagen sendes til den myndighed/sagsbehandler, som har afgjort sagen. De vurderer igen, om de på baggrund af din klage vil ændre afgørelsen. Hvis de ændrer deres afgørelse, får du tilsendt en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke ændrer afgørelsen, sendes 
afgørelsen samt din klage til Ankestyrelsen, som så vurderer sagen. Ankestyrelsen kan give kommunen medhold i deres afgørelse, ændre afgørelsen eller sende sagen tilbage til kommunen til ny afgørelse. Læs mere i Forvaltningensloven § 25.

Klage over sagsbehandlingen eller sagsbehandleren

Du kan også klage over sagsbehandlingen af din sag eller din sagsbehandler. Du skal aflevere klagen til den afdeling, hvor sagsbehandlingen foregår. Her er det ofte lederen eller særlige afdelinger, som besvarer din klage. Man kan også vælge at sende sin klage til borgmesteren.
I nogle kommuner har man en Borgerrådgiver, som er en uvildiginstans, der kan være behjælpelig og vejlede om dine rettigheder ift. sagsbehandling og klager. Som regel skal man klage først til afdelingen, før man henvender sig Borgerrådgiveren.

Beskæftigelsesrettet indsats

Er du ledig eller sygemeldt og tilknyttet jobcentret, kan du blive tilbudt forskellige beskæftigelsesrettede aktiviteter.
Beskæftigelsesrettede forløb under ledighed eller sygdom tilrettelægges i samarbejde med jobcentret. Aktiviteterne iværksættes hovedsagligt på baggrund af ”min plan”, som jobcentrets medarbejder har lavet i samarbejde med dig.
Det overordnede mål vil være, at finde den korteste vej tilbage i job eller uddannelse. 
Det dækker over flere ting som mentor, afklaring af arbejdsevne, praktik mm. 
Tilbud om beskæftigelsesrettede forløb skal være rettet mod beskæftigelse inden for det område, hvor der er behov for arbejdskraft og det gives med inddragelse af den enkeltes ønsker og forudsætninger.
Læs mere om de forskellige tilbud i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap 8-12.

Rehabiliteringsteam og rehabiliteringsteammøde

Rehabiliteringsteamet har kompetencen til at indstille borgere til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mm. Vurderingen af din sag og en indstilling laves på baggrund af et rehabiliteringsmøde. Inden mødet skal der 
udarbejdes en rehabiliteringsplan med sagsbehandleren og der skal indhentes helbredsoplysninger bl.a. en lægeattest 265. Efter rehabiliteringsteamet har lavet en indstilling om, hvad der vurderes du er berettiget til, træffer forvaltningen en afgørelse. Inden du modtager afgørelsen, har du mulighed for at komme med kommentarer til indstillingen og senere kan du klage over afgørelsen.

Rehabiliteringsteam 

Teamet består af 4-5 medarbejdere. Medarbejderne skal ifølge loven være repræsentanter fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet samt en sundhedskoordinator, som er en læge fra regionen. I sager med borgere under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse, skal også en repræsentant fra uddannelsesområdet deltage.

Rehabiliteringsteammøde og rehabiliteringsplan

Et møde hvor rehabiliteringsteamet møder borgeren. Inden mødet har sagsbehandleren forberedt sagen og indhentet relevante oplysninger, som teamet har modtaget og læst. På mødet deltager sagsbehandleren også. Rehabiliteringsteamet har mulighed for at spørge dig og få uddybet sagen. 

Efter mødet laver rehabiliteringsteamet en beskrivelse af og en indstilling til, hvad de mener du er berettiget til fremadrettet.
Inden mødet skal du sammen med sagsbehandleren udfylde en rehabiliteringsplan. 
Denne forberedende plan skal indeholde erfaringer og ressourcer ift. job og uddannelse, personlige ressourcer, netværk, fremtidige ønsker om job og uddannelse mm.

Lægeattest 265 

Lægeattesten skal laves til rehabiliteringsteammødet. Det er en attest som praktiserende læge udfylder sammen med borgeren.

Forskellige ydelser og muligheder for støtte

  • Offentlige forsørgelsesydelser: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, dagpenge, SU, førtidspension, seniorførtidspension, efterløn, folkepension, fleksjobtilskud
  • Indsatser ift beskæftigelse: Jobafklaringsforløb/afklaring af arbejdsevne, virksomhedspraktik, mentor, job med løntilskud, ressourceforløb, udviklingsforløb, undervisning, individuel vejledning.
  • Arbejdsplads: Sygedagpengelovens §56 for kronisk syge, fleksjob, fastholdelsesfleksjob, tilskud til selvstændig erhvervsdrivende, arbejdspladsindretning,
  • hjælpemidler og personlig assistance på arbejdsplads, isbryderordning og fortrinsret, kontakt til fastholdelseskonsulent. 
  • Støtte og hjælp i hjemmet: Hjemmevejleder, mentor, boligrådgiver, BPA Borgerstyret personlig assistance), madudbringning, tøjvask, rengøring, ledsagerordning
  • Økonomiske tilskud: Enkeltydelser efter AKL §81 til diverse nødvendige udgifter, AKL §82 til medicin og behandlingsudgifter, §100 merudgifter. Enkelttilskud til medicin søges af egen læge. Kronikertilskud fås automatisk.
  • Bolig: Boligstøtte, boligsikring, §34 særlig støtte til høje boligudgifter, boligændringer og hjælpemidler,
  • Børn: Børnetilskud, tilskud til institutionsplads, særligt børnetilskud, 
  • Transport: Handicapbil, el-scooter, elcykel, bevilling til transport ved beskæftigelsesrettede indsats, flextrafik, transport til speciallæge, handicapparkeringkort.

Eksempler på hvor kan du få flere informationer

  • www.Borger.dk
  • www.Gigtforeningen.dk
  • www.Cabi.dk(Center for Aktiv Beskræftigelsesindsats)
  • www.Beskæftigelseministeriet.dk
  • www.parkeringskort.dk (handicapparkingsskilt)

Eksempler for mulighed for personlig rådgivning

  • www.Dukh.dk (Den uvildige konsulentordning på Handicapområdet)
  • www.FAKS.dk (Foreningen af kroniske smertepatienter)
  • www.LAFS.dk (Landsforeningen for Fleks og Skånejobbere)
Redaktør