Har du episodisk eller kronisk migræne, har vi i Dansk Hovedpinecenter (DHC) et tilbud til dig, hvor du kan møde og tale med andre patienter med migræne og samtidig få mere viden om sygdommen.
Formål
At styrke din forståelse for migræne, så du bedre kan håndtere hverdagen
Kurset forløber over 4 onsdage formiddage fra kl. 9.30-12.00. Der er plads til 12 kursister på hvert hold, hvor samtaler og undervisning vil tage udgangspunkt i jeres behov for viden. Undervisningen kræver, at man deltager aktivt.
Det er vigtigt, at du kan deltage alle 4 dage.
Indhold
Hovedpineskolen afholdes af 2 sygeplejersker fra DHC. Der vil være hold forår og efterår.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte holds ønsker, der kan derfor være forskel på, hvilke emner vi kommer til at lægge mest vægt på. Vores erfaring er, at nedenstående emner er relevante for de fleste patienter med migræne.
- Mekanismer ved migræne med og uden aura, før, under og efter anfald.
- Faresignaler.
- Triggerfaktorer.
- Livet med migræne.
- Farmakologisk og non-farmakologisk behandling.
- MOH (medicinoverforbrugshovedpine).
- Kend forskel på migræne og spændingshovedpine.
- Tilbud i DHC.
Tilmelding
Du kan tilmelde enten via vores sekretærer eller sygeplejerskerne.
Sygeplejegruppens telefon
Har du spørgsmål til din behandling, kan du ringe til sygeplejegruppen på telefon 38 63 22 75.
Min Sundhedsplatform
På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i din behandling, se kommende aftaler, melde afbud, se prøvesvar og udfylde spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål til din behandling, kan du også skrive direkte til os. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.
Du kan også læse i din egen journal på sundhed.dk.
Afbud og tidsbestilling
I tilfælde af afbud kan du ringe til sekretæren i Dansk Hovedpinecenter på telefon 38 63 20 62 eller skrive til os via MinSP.
Hvis din henvendelse ikke indeholder personfølsomme oplysninger, kan du sende en mail til os på hovedpine@regionh.dk.