Hjerterytmeoptager - hjemme igen efter indsættelse af

Læs om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem efter indsættelse af en hjerterytmeoptager.

Ubehag eller smerter

Kontakt os, hvis du får det værre

Hvis du oplever hjerterytmeforstyrrelser, besvimelser eller lignende skal du kontakte os. Ved akut forværring skal du kontakte Akuttelefonen 1813.

Vær opmærksom på betændelse

Det er normalt at være let hævet og have ondt omkring såret. Du skal dog være opmærksom på, at der kan gå betændelse i såret, og symptomerne blandt andet kan være øget hævelse og forværring af smerter. Hvis du får betændelse, skal du have antibiotika. Kontakt derfor klinik for Pacemaker og ICD, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer:

  • Rødme.
  • Øget hævelse.
  • Øget ømhed.
  • Varme omkring såret.
  • Feber.
  • Forværring af smerter.
  • Væske fra såret.
  • Såret åbner sig.

Tag smertestillende medicin, hvis du har ondt

Hvis du har brug for smertestillende medicin, anbefaler vi medicin med paracetamol. Smertestillende medicin kan købes i håndkøb på apoteket og i supermarkeder.

Pleje og hygiejne

Tag kun brusebade

Du må gerne tage brusebad, men du skal undgå at bade i havet, gå i karbad eller svømmehal, indtil såret er helet, da det øger risikoen for infektioner. Behold plasteret på, mens du er i brusebad, og skift det efterfølgende. Efter 2-3 dage er det ikke længere nødvendigt med plaster.

Bevægelse og hvile

Du må dyrke motion

Du kan dyrke motion med det samme efter operationen. Du skal dog undgå bevægelser, som strækker i såret, før det er helet.

Genoptag seksuel aktivitet, når du er klar

Du kan genoptage seksuel aktivitet, når du har kræfter og lyst til det. Det kan ikke skade dig.

Praktiske forhold

Hjemmemonitorering

Efter din operation skal du registrere hjerterytmeforstyrrelser med en app på telefonen eller med en boks, som vi har instrueret dig i på hospitalet. Du bliver derfor ikke indkaldt til kontrol.
Hvis vi ser hjerterytmeforstyrrelser af betydning, kontakter vi dig.

Optageren skal fjernes

Vi fjerner hjerterytmeoptageren, når vi kan stille en diagnose ud fra optagelserne. Optageren kan dog højst sidde i cirka tre år, da den har begrænset batteri. Vi fjerner optageren ved en operation, der ligner den, hvor du fik sat optageren ind.

Værd at vide

Vi giver din læge besked

Vi sender information om dit forløb på hospitalet til din praktiserende læge. Hvis du ikke ønsker, at din læge skal modtage besked fra hospitalet, skal du sige det til os.

Fortæl om din oplevelse

Vi vil gerne høre fra dig med både ris og ros. Hvis du overvejer at klage, kan du kontakte hospitalets patientvejledere, som er uvildige rådgivere. Læs mere om dine rettigheder som patient på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Få mere viden

Redaktør