Information til patienter og forældre om hjerterytmeforstyrrelser, symptomer og behandling

Den normale hjerterytme, sinusrytme, styres fra sinusknuden i højre forkammer. Sinusknuden udsender regelmæssigt impulser, som breder sig gennem hjertemuskulaturen og får den til at trække sig sammen. 

Børn har indimellem forskellige småforstyrrelser i den ellers regelmæssige hjerterytme. Ekstraslag kan være så hyppige, at de fører til undersøgelse, selv om de knapt nok mærkes. Hvis de optræder i et ellers rask hjerte, er de uskadelige. Men hvis hjertet på anden måde er sygt, kan de være forløbere for mere alvorlige rytmeforstyrrelser og nødvendiggøre behandling.
Anfald af meget hurtig hjerterytme, paroxystisk takykardi, ses jævnligt hos ellers raske børn. Anfaldene skyldes ofte en lille ekstra ”ledning” i hjertets elektriske system.
 

Symptomer

Hjerteforstyrrelser hos børn kan være vanskelige at opdage, idet børnene kan have svært ved at beskrive, hvilke symptomer de har. Det gælder naturligvis især små børn med begrænset sprog. Typisk bliver de utilpasse, blege, klamtsvedende, får åndenød og kaster i nogle tilfælde op. Større børn fortæller, at hjertet banker hårdt og hurtigt og at det gør ondt i brystet.  Anfaldene varer fra få sekunder til mange timer. De fleste anfald går dog over af sig selv i løbet af få minutter.

Behandling

Hovedparten af børn med hjerterytmeforstyrrelser kan behandles effektivt og kan leve et normalt liv uden begrænsninger. Hvilken behandling, vi anbefaler, afhænger af barnets alder. Større børn kan i nogle tilfælde selv bryde anfaldene ved 

• at stikke en finger i halsen og fremkalde brækrefleks
• massere halspulsåren
• holde vejret og presse eller 
• ved at drikke isvand. 

Kortvarige anfald er ufarlige og kræver ikke indlæggelse. Varer anfaldene i længere tid ( >30 minutter), eller er dit barn meget påvirket, anbefales det at søge læge, for at få akut medicinsk behandling. 

Medicinsk behandling

Den akutte behandling består af medicin, som barnet får i en blodåre. Medicinen genskaber på få sekunder den normale hjerterytme. Efterfølgende får barnet  i nogle tilfælde forebyggende behandling i en længere periode. Ofte i form af  såkaldte betablokkere. De hyppigst anvendte betablokkere er ”Propranolol” og ”Metoprolol”. Medicinen gives til mindre børn som mikstur, der skal gives 1-4 gange i døgnet. Større børn, der kan sluge tabletter, kan nøjes med medicin 1-2 gange i døgnet. Behandlingen påbegyndes i nogle tilfælde under indlæggelse, hvor dosis øges gradvist over et par dage. Sygeplejerskerne vil observere dit barns vejrtrækning, hudtemperatur, blodtryk og puls. Når den rette dosis er opnået, kan I blive udskrevet og fortsætte med medicinen derhjemme. 

De fleste har få eller ingen bivirkninger til behandlingen med betablokker. De hyppigste bivirkninger er træthed, diarré, kvalme og svimmelhed pga. lavt blodtryk samt søvnforstyrrelser (marridt). 

Når behandlingen på et tidspunkt stoppes, sker det ved at trappe ned  over 1-2 uger. Efter udtrapningen kan barnet få tilbagefald af hurtig hjerterytme.

Ablationsbehandling

Hos større børn/unge kan det være hensigtsmæssigt at løse problemet permanent for derved at undgå den faste forebyggende medicin. Det gøres ved en såkaldt ablationsbehandling, hvor den ekstra ledning i hjertet opvarmes eller afkøles. Behandlingen foretages i fuld bedøvelse og kræver 1-2 dages indlæggelse.  Hvis dit barn skal have foretaget ablationsbehandling, vil I blive grundigt informeret om proceduren, og de risici behandlingen indebærer.