Tillykke
Denne information er skrevet i håb om, at I finder svar på noget af det, I måske er i tvivl om den første tid efter fødslen.
Venlig hilsen personalet i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel
Fødselsanmeldelse
Fødselsanmeldelsen sendes elektronisk og bliver sendt direkte fra fødegangen.
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen for jeres barn, kan I erklære dette ved at gå ind på hjemmesiden: www.personregistrering.dk og udskrive blanketten: ”Omsorgs- og ansvarserklæring”. Denne erklæring sendes til det sogn, hvor I bor. I kan finde adressen på www.sogn.dk.
Barsel
Nedenfor beskrives de forskellige barseltilbud efter fødslen. Vores barselstilbud afhænger af, om graviditeten og fødslen har været ukompliceret.
Hjemmefødsel
Har I født hjemme, er der tilbud om et besøg i hjemmet, dagen efter fødslen. På tredjedagen efter fødslen, tilbydes I et besøg i Efterfødselsklinik 7044. Ved dette besøg taler I med en jordemoder om amning, barnets trivsel, gulsot mv. Der tilbydes PKU og hørescreening på barnet. Bor I mere end 15 km fra Rigshospitalet, får I tilbudt besøg i Efterfødselsklinik 7044 dagen efter og på tredjedagen efter fødslen.
Ambulant fødsel
Alle kvinder, som er sunde og raske, som føder uden komplikationer og føder et barn, som ikke har behov for pleje og behandling på hospitalet efter fødslen, føder ambulant. Ved en ambulant fødsel kan I blive på fødeafdelingen i ca. 4 timer efter fødslen, og derefter tager I hjem.
Tilbud til førstegangsfødende
Efter ambulant fødsel, er der tilbud om et besøg i hjemmet dagen efter fødslen. På tredjedagen efter fødslen tilbydes I et besøg i Efterfødselsklinik 7044. Ved dette besøg taler I med en jordemoder om amning, barnets trivsel, gulsot mv. Der tilbydes PKU og hørescreening på barnet. Bor I mere end 15 km fra Rigshospitalet, får I tilbudt besøg i Efterfødselsklinik 7044 dagen efter og på
tredjedagen efter fødslen.
Tilbud til flergangsfødende
Efter ambulant fødsel, bliver I ringet op af en jordemoder dagen efter fødslen. Her høres til hvordan det går med mor, barn og familien, og hvis I ønsker det aftales en tid i Efterfødselsklinik 7044 på tredjedagen efter fødslen. Ved dette
besøg taler I med en jordemoder om amning, trivsel, gulsot mv. Der tilbydes PKU og hørescreening på barnet.
Barselsophold på en af Rigshospitalets barselsafdelinger
Hvis der har været komplikationer under graviditeten eller under fødslen, eller hvis der er andre forhold, der gør, at der er brug for indlæggelse, sker det på Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, sengeafsnit 4021 eller 5033/34.
Besøg i hjemmet af sundhedsplejersken
Hvis I samtykker til det, informerer jordemoderen jeres sundhedsplejerske om fødslen, og I vil blive kontaktet af sundhedsplejersken om, hvornår hun kan
komme på besøg. I kan også selv kontakte sundhedsplejersken via kommunen.
Efterfødselssamtale med jordemoder
Efterfødselssamtalen er et tilbud om en uddybende samtale, som tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse i forbindelse med graviditeten,
fødslen og barslen. I samtalen gennemgår vi fødselsforløbet og jeres oplevelser undervejs. I kan få svar på eventuelle spørgsmål om denne fødsel og hele forløbet. Efterfødselssamtalen foregår sammen med en jordemoder med stor erfaring. Hvis der efter samtalen er ubesvarede spørgsmål eller brug for yderligere opfølgning, sørger vi for, at der bliver etableret kontakt til den jordemoder eller læge, der var til stede under fødslen. Behovet
for en efterfødselssamtale kan opstå længe efter fødslen, så I har altid mulighed for at kontakte os og få en tid til en efterfødselssamtale.
Kontakt os på tlf. 35 45 37 75, på hverdage fra kl. 8.30-11.00.
Praktiserende læge
8 uger efter fødslen, er der et tilbud til dig om en gynækologisk undersøgelse og en samtale om prævention hos praktiserende læge.
Prævention
Der er mulighed for at få råd og vejledning om svangerskabsforebyggende metoder hos:
Foreningen Sex og Samfund
Lergravsvej 57-59, 2. sal
2300 København S
Telefon: 33 13 91 13
www.sexogsamfund.dk
Enheden for Svangerskabsforebyggelse
Herlev Hospital
Pavillon B, 1. sal
2730 Herlev
Tlf.: 44 88 32 52
Undersøgelser:
Hælblodprøve på barnet (PKU), 48 - 72 timer efter fødslen
Vi anbefaler, at alle børn får taget en PKU, hvor der primært undersøges for to stofskiftesygdomme:
- Føllings syge – Phenylketonuri, (PKU)
- Myxødem – for lavt stofskifte
Blodprøven undersøges også for flere andre sjældne stofskiftesygdomme. Blodprøven skal tages fra barnets hæl 48 - 72 timer efter fødslen. Det er hurtigt overstået og I kan være til stede hele tiden. Har du/I født ambulant tages PKU i
Efterfødselsklinik 7044. Har mor og barn været indlagt på et af vores barselsafsnit, tages PKU enten i forbindelse med indlæggelsen eller I går
hjem med en aftale om at komme tilbage på tredjedagen efter fødslen.
Hørescreening
Alle forældre får tilbudt at få deres barn hørescreenet. Det kan gøres på tredjedagen efter fødslen eller inden barnet er to måneder. Hørescreeningen foretages i Efterfødselsklinik 7044. Se evt. mere i hørescreeningspjecen.
Børneundersøgelse
Den første børneundersøgelse finder sted hos den praktiserende læge, når barnet er 5 uger gammelt. I skal selv bestille tid hos lægen.
Trivsel
Alle forældre ønsker det bedste for deres barn, og tvivlen om, hvorvidt barnet nu trives, kan nemt opstå.
Gode tegn på trivsel den første måned er, at:
- Barnet har en sund og naturlig farve.
- Barnet har afføring hver dag, flere gange dagligt.
- Barnet har våde bleer.
- Barnet vågner og er interesseret i at sutte.
- Barnet er opmærksomt og veltilpas, når det er vågent.
- Barnet dier mindst 8 gange i døgnet.
Amning
En af de vigtigste forudsætninger for en vellykket amning er, at du ønsker at amme.
Barnets behov
I de første dage får barnet råmælk, når det dier. Der er ikke så meget, men råmælken er koncentreret og rig på antistoffer, så barnet får netop,
hvad det har brug for.
Læg barnet til brystet, når det har brug for at blive ammet. Dine brystvorter kan være ømme i starten af en amning, indtil de har vænnet sig til, at du ammer. Måske vil du få mange råd fra familie og veninder omkring amning. Det kan
være svært, fordi rådene ofte er forskellige, og der findes mange skrøner om amning. Stol på, at du selv og dit barn finder den rytme, der passer til jer, og brug vores personale både pr. telefon og under indlæggelsen.
Hvis du allerede har besluttet dig for, at du ikke ønsker at amme, eller hvis du ikke har mulighed for at amme, kan du tale med personalet om, hvad du skal gøre i forhold til barnets ernæring. Et spædbarns behov for mad, kropskontakt og nærhed kan også opfyldes, uden at det bliver ammet.
Sutteteknik og amning
Sørg for at sidde eller ligge afslappet og behageligt. Få eventuelt støtte af puder.
Hjælp barnet hen til brystet, og læg det tæt ind til dig, så det har sin mave vendt mod din mave. På den måde skal det ikke dreje hovedet for at få fat i brystvorten og du får ikke så let sår og revner. Ammer du liggende, skal barnet også ligge tæt ind til dig med sin mave vendt mod din.
Det første døgn sover de fleste børn meget. Det er normalt. Derefter bør barnet sutte mindst 8 gange i døgnet. Nogle gange kan det være med få timers/kort interval – andre gange med lidt længere interval. Det er normalt at bruge en stor
del af døgnet på at amme i den første tid. Hvis barnet sutter mindre end 8 gode måltider i døgnet, bør du kontakte Efterfødselsklinik 7044. Hvis jeres barn er mere end en uge gammel, er det sundhedsplejersken, I skal kontakte.
Sådan kan du se, om barnet ligger rigtigt og sutter godt
- Barnet lægger hovedet lidt bagover, så næsen bliver fri.
- Barnet har hele brystvorten og en del af det brune område omkring brystvorten inde i munden.
- Barnets underkæbe og musklerne langs øret er aktive, når barnet sutter.
- I kan høre synkelyde, når mælken er løbet til.
Brystspænding ”mælken løber til”
Det er forskelligt, hvornår mælken løber til. Oftest sker det på 2. - 4. dagen. For nogle kvinder er det en glidende overgang, for andre er det et døgn, der er præget af, at brystet føles ømt, hårdt og spændt.
Brystspænding kommer hos mange, men opleves forskelligt. Området omkring brystvorten kan være så spændt, at barnet kan have svært ved at få fat på brystvorten.
Gode råd:
Her er nogle forskellige gode råd, du kan forsøge dig med, hvis du har brystspænding:
Tag et varmt bad
Hvis du har mulighed for det, kan du tage et langt, varmt bad. Lad det varme vand fra bruseren massere dine bryster og massér blidt med hænderne med bevægelser ud mod brystvorten. Tryk forsigtigt omkring vorten, så der kommer
mælk ud. På den måde bliver området lidt blødere, og det bliver lettere for barnet at få fat.
Lad barnet sutte
Lad barnet sutte så længe og så hyppigt, det har lyst til. Det kan lindre, og brystspændingen vil aftage.
Varme håndklæder
Det kan lindre at lægge et varmt håndklæde på brystet.
Massage
Samtidig med, at barnet sutter, kan du massere brystet let. Hvis du har hårde, spændte områder på brystet efter amning, kan du prøve at massere disse områder, indtil de føles bløde og ikke er ømme.
Varme
For at forebygge mælkeknuder og tilstoppede mælkegange, bør du undgå træk, holde fødderne varme og holde brysterne varme – eventuelt med uldne indlæg i BH’en.
Feber og brystspænding
Hvis du får feber (over 38,5° C), eller der er røde afgrænsede områder på brystet, så kontakt efterfødselsklinikken, sundhedsplejersken eller din
praktiserende læge.
Lad barnet sutte færdigt
Når mælken er løbet til, vil mælkens sammensætning ændre sig. I begyndelsen af et ammemåltid vil mælken være tyndere end i slutningen af måltidet. Den sidste del af mælken indeholder meget protein og fedtstof, og det er dét, der gør barnet mæt. Derfor er det vigtigt, at barnet sutter færdigt ved det ene bryst, før det får tilbudt det andet. Hvis du skifter bryst flere gange under en amning, får barnet kun den ”tynde” mælk, og det bliver derfor hurtigt sultent igen.
Narresut
Det er en god ide, at I venter med en narresut og sutteflaske, til amningen fungerer godt, og mælken er løbet til. Vælger I at bruge en narresut
inden, skal I være opmærksomme på, at barnet kan springe måltider over, da sutten kan give en mæthedsfornemmelse.
Vandladning og afføring
Det nyfødte barn tisser ikke ret meget det første døgn, men skal dog tisse inden for de første 24 timer, som et tegn på, at nyrerne fungerer. Når barnet spiser mere, vil det tisse mange gange i døgnet. Det er normalt med små rødlige krystaller i bleen. Det kaldes urat og er et affaldsstof fra nyrerne, der kan ligne lyst blod. Det stopper i løbet af nogle døgn.
Den første afføring kommer inden for ca. 36 - 48 timer efter fødslen. I de første døgn, hvor mælken endnu ikke er løbet til, er afføringen grønlig/sort og klæbrig. I løbet af 2 - 4 døgn ændres afføringen til en gullig, grynet, blød afføring som tegn på, at mælken er løbet til, og at barnet spiser godt. Børn, der kun får ammemælk, skal have afføring hver dag den første måned. Derefter ændrer mønstret sig.
Kønsorganer
Nyfødte piger kan bløde lidt fra skeden og der kan komme lidt slim. Det er helt naturligt og skyldes hormonpåvirkning fra moderen.
Nogle drenge har ved fødslen, og i tiden efter, en rød, hævet pung. Det er helt normalt og skyldes væske. Hævelsen forsvinder af sig selv.
Både piger og drenges bryster kan være hævede og der kan også komme lidt væske ud. Det kaldes heksemælk. Det skyldes hormonpåvirkning fra moderen og forsvinder igen af sig selv.
Pleje af barnet:
Navlen
Der kan komme lidt lugt, blod eller væske fra navlen, hvilket er normalt. Som udgangspunkt skal navlen ikke renses, men holdes tør. Men hvis navlen væsker eller lugter meget, kan du vaske den med afkølet, kogt vand en gang i døgnet. Det gør ikke ondt på barnet at få renset navlen. Navlestumpen tørrer ind og falder af i løbet af 1-2 uger. Hvis der kommer rødme omkring navlen, skal du kontakte sundhedsplejersken eller din praktiserende læge.
Øjne
Barnets øjenlåg kan være lidt hævede de første dage. Er der lidt ”søvn” i øjnene, kan I vaske det af med afkølet, kogt vand. Brug et nyt stykke vat til hvert øje, så eventuelle bakterier ikke flyttes fra det ene øje til det andet. Hvis der stadig er
gult eller grønt pus i øjnene efter et døgn, eller selve øjet er rødt, skal du kontakte din praktiserende læge.
Huden
Barnet kan få forskellige slags knopper. Nogle opstår, fordi barnet har det for varmt, andre kommer uden, at der er en forklaring på det, og de
forsvinder hurtigt.
Hvis knopperne ligner store bumser med gult pus i, og ikke ændrer udseende over et par døgn, så kontakt din praktiserende læge, sundhedsplejersken
eller barselsambulatoriet, hvis det er inden for barnets første 8 levedage.
Mange børns hud reagerer, efter de er blevet født. De kan få meget tør hud, der skaller af, fordi de har ligget i fostervandet og nu er kommet ud i luften og har fået tøj på. Ofte begynder det ved anklerne, håndleddene og på maven. Det er for det meste ikke nødvendigt at gøre noget ved det. Tal med din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.
Nogle børns hudfarve er rødlig de første dage efter fødslen, andre børn er mere lyse i huden. Begge dele er normalt. Hænder og fødder kan være blålige og føles køligere end resten af kroppen. Det er normalt og skyldes, at blodtilførslen
koncentreres om de centrale dele af kroppen i begyndelsen.
Bad
Det er ikke nødvendigt at bade barnet mere end 1-2 gange om ugen. Når I bader barnet, bør det ske på et tidspunkt, hvor barnet er veltilpas. Vask barnet fra hovedet og nedefter. Det er ikke nødvendigt at bruge sæbe. Sørg for at få tørret vandet fra alle de små folder, så huden ikke bliver rød og irriteret.
Temperatur
Det nyfødte barns temperatur påvirkes let af omgivelserne. Det betyder, at barnet hurtigt afkøles, men også let opvarmes. Hvis barnet ligger tæt ind til dig med tøj og dyne på, kan det blive for varmt. Spædbørn afgiver varme gennem hovedbunden, som derfor bliver fugtig, når barnet har det for varmt. Det er en god idé at mærke på barnets hud under tøjet, om temperaturen føles passende. Mærk med en finger ind under undertrøjen. Føles huden tilpas, det vil sige hverken kølig eller fugtigt varm, er barnets temperatur tilpas. Det er ikke nødvendigt at give barnet hue på indenfor, men ofte en god idé udenfor.
I kan godt gå en tur med barnet i barnevogn. Start med korte ture og mærk på barnet, hvordan det holder temperaturen. Afhængigt af årstiderne og vejret, kan turene være af kortere eller længere varighed.
Spørg sundhedsplejersken, hvis I er i tvivl.
Feber
Hvis barnet har feber, mere end 37,5º målt i numsen, men ellers virker veltilpas, så prøv at tage noget af barnets tøj af og mål temperaturen ½-1 time senere. Hvis barnet fortsat har mere end 37,5º eller virker slapt, meget grædende og
uinteresseret i at blive ammet, så kontakt jeres praktiserende læge eller sundhedsplejersken.
Gulsot
Det er almindeligt, at et nyfødt barn et par dage efter fødslen får gulsot og bliver gult i huden. Det er normalt og skyldes blandt andet et affaldsstof, der dannes i barnet i de første dage efter fødslen. Dette stof farver huden gul, men det udskilles normalt i løbet af den første leveuge, når barnet får mælk at drikke. Nogle børn bliver sløve og vil ikke spise på grund af gulsoten. Det er derfor nødvendigt at vække barnet ca. hver 3.-4. time for at lægge det til brystet.
Bliver jeres barn gult i huden, skal I kontakte egen læge eller barselstelefonen.
Sovestilling
Mange forældre er bekymrede for vuggedød. Sundhedsstyrelsen giver tre gode råd til at forebygge pludselig, uventet spædbarnsdød:
- Læg altid barnet til at sove på ryggen. Så snart barnet selv kan vende sig, er der ingen grund til at bekymre sig, hvis det sover på maven.
- Undgå, at barnet udsættes for tobaksrøg.
- Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover. Barnet skal være varmt, men ikke svedigt. Hvis barnet føles svedigt i nakken eller på brystet, har det det for varmt. Barnet bør ikke sove indenfor på et lammeskind. Rumtemperaturen skal være 18-20 grader. Klæd altid barnet af når I kommer inden døre. Det er for varmt for barnet at sove med overtøj inden døre. Er dit barn sygt eller har feber, skal det kun have ganske let tøj på og kun sove med et lagen over sig, så det kan komme af med varmen.
Det sikreste sted at sove for et spædbarn er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Sundhedsstyrelsen fraråder, at man sover med sit barn, hvis den ene eller begge forældre:
- Er rygere.
- Har indtaget alkohol.
- Er svært overvægtige.
- Tager sløvende medicin.
- Endvidere frarådes det at sove med barnet i vandseng, på sofa eller i sovesofa.
Hvis barnet lægges til at sove i forældrenes seng, anbefales det at:
- Barnet ikke ligger mellem jer.
- Barnet ikke har en hovedpude.
- Barnet har en let babydyne.
- Der ikke ryges i rummet.
- Madrassen ikke er blød.
- Der ikke er kæledyr og løse tæpper i sengen.
- Der ikke er for varmt.
Det anbefales desuden, at barnet, hvis det ligger i sengen hos forældrene, har sin egen dyne på, lægges i hovedenden af sengen og lægges til at sove på ryggen på et fast underlag.
Læs eventuelt mere i Sundhedsstyrelsens pjece, ”Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved”.
Hovedstilling
Nogle børn kan bedst lide at ligge med hovedet til den samme side. Det kan betyde, at barnets hoved bliver skævt, og halsens muskler bliver stramme på den ene side.
Her er fire gode råd til at undgå dette:
- Når jeres barn sover, er det en god idé, at sørge for, at det ikke altid ligger med hovedet drejet til samme side.
- Når I bærer barnet ind mod maven, så vær opmærksom på, at det ikke altid har hovedet vendt til samme side.
- Når I pusler barnet, så vær opmærksom på, at barnet ikke kun kigger til den ene side.
- Hvis barnet altid vil kigge til den ene side, så prøv at få barnet til at vende hovedet til den anden side, eventuelt ved at tale fra den anden side til barnet. Hvis der er behov for yderlige tiltag, findes der kiropraktorer med speciale i spædbørn, som evt. kan kontaktes.
Familien:
Rygning
Spædbørn er meget følsomme over for røg i lungerne. Hvis du ryger, har dit barn 5 gange større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og andre infektioner i luftvejene, end hvis du ikke ryger. Nikotin udskilles i modermælken. Hvis du/I ryger, anbefaler vi, at I undgår at ryge, hvor barnet opholder sig. Gå udenfor i stedet.
Søskende
At få en baby i huset er en stor omvæltning for hele familien. Alle har glædet sig, og ikke mindst storebror eller storesøster har ventet meget længe på den nye status. Derfor kan det nogle gange være svært, når den nye baby får megen opmærksomhed.
Her er nogle råd:
- Vær opmærksom på at give storebror/storesøster positiv opmærksomhed.
- Lyt altid til det store barn og tag det alvorligt, hvis han/hun udtrykker jalousi.
- Lad storebrors eller storesøsters dagligdag fortsætte, som den var, før babyen kom, ved eksempelvis at gå i vuggestue eller børnehave, og gøre ting sammen, som I plejede.
- Husk også at være forældre for den store.
- Bed venner og familie, om at give det store barn opmærksomhed ved barselbesøg.
- Tænk på storebror eller storesøster ved indkøb af barselgave.
- Forvent ikke, at storebror eller storesøster elsker babyen hele tiden. Det kan være en skuffelse for den store at finde ud af, hvor meget tid mor og far bruger på babyen og at opdage, at en baby ikke er en legekammerat.
At blive forældre
At blive mor og forældre er en stor forandring i tilværelsen, der kan gøre jer både sårbare og stærke. Når man deler oplevelser og ansvar for barnet, er der en god mulighed for, at jeres forhold bliver styrket.
Jeres ansvar og prioriteringerne i hverdagen er ikke de samme som før. Det kræver energi at klare omstillingen og den nye tilværelse.
Mænd kan ikke amme, men de kan så meget andet: gå eller sidde med barnet efter amning, trøste, skifte bleen, bade barnet, lege og vise barnet nye sider af verden. Barnet kender jeres stemmer og føler sig tryg hos jer, og I lærer efterhånden barnets signaler og behov at kende. Det er en proces at blive forældre, og gradvist bindes der følelsesmæssige bånd mellem jer og barnet.
Efterfødselsreaktioner
For nogle kan den nye tilværelse føles overvældende. Manglende søvn, et uroligt barn, det ’at være på’ i 24 timer, usikkerhed omkring amning eller bekymring for barnet, kan være medvirkende til, at I er mere følsomme og sårbare. Ca. 80 % af alle nybagte mødre oplever tudeture – såkaldt ”babyblues” i løbet af de første 1 - 2 uger efter fødslen, men som regel er de hurtigt overstået igen. Det er en helt normal reaktion. Allerbedst er det, hvis man kan tale med sine nærmeste om disse følelser.
Mænd kan også blive påvirket af den nye situation og have brug for at tale om de følelser, det vækker, at være blevet far.
Hvis en af jer i en længere periode føler sig trist, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, ikke har lyst til at spise, ikke kan sove og måske føler en uforklarlig angst, så kan det være tegn på en fødselsdepression. Fødselsdepressioner findes i alle sværhedsgrader og rammer både nybagte mødre og fædre. Tal med dine nærmeste, sundhedsplejersken eller din praktiserende læge. Man kan få hjælp til at komme igennem en fødselsdepression, så barselsperioden alligevel bliver en god tid. Din praktiserende læge kan også henvise til psykolog eller psykiater.
Søvn og hvile
En fødsel og amning kræver energi. Derfor er det vigtigt, at I får ro og hvile de første dage efter fødslen. Aftal eventuelt med familie og venner, hvornår og hvor længe I vil have besøg. Det er en god idé at få en middagslur eller et hvil hver dag.
Blødning
Efter fødslen vil du bløde mere end svarende til en kraftig menstruation. Efter et par dage vil blødningen skifte til blodigt udflåd med varierende udseende. Dit udflåd vil aftage i løbet af seks til otte uger. Der vil kunne komme små blodklumper de første døgn, hvilket er helt normalt. Så længe du har blodigt udflåd, er der stadig en sårflade i livmoderen, der hvor moderkagen sad fast, og på grund af risikoen for betændelse i livmoderen, frarådes derfor karbad, havbad og svømning i svømmehal. Af samme grund fraråder vi, at du anvender tamponer de første par måneder efter fødslen. Hvis du får smerter i underlivet,
hvis dit udflåd ændrer lugt, udseende eller mængde, eller hvis du får feber, skal du henvende dig til din praktiserende læge.
Syning
Måske er du blevet syet i forbindelse med fødslen. Trådene vil forsvinde af sig selv efter to-tre uger - for nogle få op til fem uger efter fødslen. Bristningen kan gøre ondt, svie eller klø de første dage. Er der efter en uge stærke smerter eller er stingene generende, kan du få din praktiserende læge til at se på dem og eventuelt få fjernet trådene. Se mere på www.gynzone.dk.
Her er et par gode råd, hvis du er øm forneden:
- En blød pude at sidde på. Det er ikke så godt at bruge en badering, fordi vævet presses sammen, og blodgennemstrømningen, og dermed sårhelingen, bliver dårlig.
- Kom et isbind på hævelsen (hæld vand på et hygiejnebind, læg det i en plastikpose og put det i fryseren.)
- Smertestillende tabletter - se afsnittet ’Efterveer’ nedenfor.
Personlig hygiejne
For at undgå betændelse i en eventuel syning og livmoderen, er det godt at skylle sig forneden efter hvert toiletbesøg. Hvis du ikke har en bruser, kan du anvende en kande lunkent vand. Skift bind mange gange dagligt de første dage.
Efterveer
Når du har født, skal livmoderen trække sig sammen. Disse sammentrækninger kaldes efterveer. Efterveer mærkes specielt, når du ammer, fordi der frigøres et hormon fra hypofysen i hjernen, når barnet sutter på brystet. Hormonet virker
sammentrækkende på muskelvævet omkring mælkekirtlerne og på livmoderens muskler. I de første dage kan det være nødvendigt at tage
smertelindrende tabletter, fx Pamol, Pinex eller Panodil. Følg brugsanvisningen på glasset. Tabletterne skader ikke dit barn.
Vandladning
Det første døgn efter fødslen kan det være svært at mærke, om urinblæren er fyldt. Du bør tisse senest 4 timer efter fødslen. Selv om du ikke føler trang, bør du gå på toilettet hver 4. - 5. time det første døgn, når du er vågen. Livmoderen trækker sig bedre sammen og blødningerne bliver mindre, når blæren er tom. Kontakt din praktiserende læge, hvis du ikke kan tisse eller har fornemmelse
af ikke at kunne tømme blæren.
Afføring
Hvis du har fået lavement i forbindelse med fødslen, er det normalt, at du ikke har afføring de første dage efter. I løbet af de efterfølgende dage kommer mave- og tarmfunktion som regel i gang af sig selv. Du kan forebygge hård mave ved at spise groft brød, rå grøntsager, svesker eller andet, du ved, får din mave til at fungere. Husk at drikke masser af væske. Du kan tage et mildt afføringsmiddel, hvis du fortsat har hård mave efter 4 - 5 dage. Afføringsmidler bør kun tages i kortere perioder, ellers vil din mave vænne sig til at skulle have hjælp. Fiberprodukter kan bruges til at forebygge hård eller træg mave. Det kan drysses på ymer eller yoghurt. Når man bruger fiberprodukter, skal man huske at drikke rigeligt med væske, fordi fibrene optager væske. Har du problemer med at holde på afføringen 1 uge efter fødslen, skal du kontakte egen læge.
Barselgymnastik
For at undgå nedsunken livmoder, vandladningsproblemer og problemer ved samleje, er det vigtigt, at du foretager knibeøvelser i bækkenbunden mange gange dagligt resten af livet. Ved undersøgelsen hos din praktiserende læge
8 uger efter fødslen, kan du bede lægen om at undersøge, om du bruger dine bækkenbundsmuskler rigtigt, når du kniber sammen.
Mad og drikke
Det er fortsat vigtigt, at du spiser varieret. Barnet bliver ikke generet af nogen form for mad, heller ikke krydret mad, hvis bare du spiser moderate mængder. Hvis du ikke spiser og drikker mælkeprodukter, bør du tage kalktabletter hver dag. Jerntilskud anbefales, hvis du har blødt meget under fødslen. Alkohol udskilles i modermælk, og det nyfødte barn har en større følsomhed over for
alkohol end en voksen. Derfor anbefaler vi, at du ikke intager alkohol, når du ammer.
Sex og samliv efter fødslen
Den første tid efter fødslen er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær som regel ikke stor, og det kan være en sårbar periode i jeres samliv. Barnet er den, der får mest opmærksomhed, og det er svært at forestille sig det store arbejde og ansvar, der følger med det at blive mor og far. Mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten, men tolerance, hengivenhed og ømhed er basis for at genoptage samlivet. I bør gå blidt og forsigtigt i gang. Der kan forekomme smerter ved bristninger, klip eller ar. Skeden kan være lidt øm og tør på grund af hormonforandringer. Vandbaseret glidecreme kan hjælpe på dette, samtidig
med, at det gør kondomet mere elastisk, så det ikke brister. Husk, at amning ikke beskytter mod graviditet. I ni måneder eller længere, har I ikke skullet tænke på prævention, men det skal I beslutte jer for nu.
Læs videre i pjecen ”Når 2 bliver til 3”, om seksuelt samliv efter fødslen, hvis I har lyst til at vide mere: se www.sexogsamfund.dk.
Adgang til din journal
Du kan læse din journal online. Log på www.sundhed.dk med MitID. Klik på ”Mine sundhedsdata" i menuen ”Min sundhed.dk”. Vælg ”Min e-journal” og klik på linket ”Forløb”.
Sundhedsplejen
I kan få fat i jeres lokale sundhedsplejerske via
kommunen, hvor I kan få oplyst telefonnummer.