Grå stær - efter operationen

Heri findes information om grå stær efter operationen.

Øjendrypning

Efter operationen skal det opererede øje dryppes i 3 uger.

Medicin

Voltabak

Morgen

1 dråbe

Middag  

1 dråbe 

Aften

1 dråbe    

Øjendråberne forebygger betændelsesreaktion i det opererede øje. Husk god håndhygiejne inden øjendrypningen.

Du selv eller dine pårørende drypper dit øje ja / nej

Køb nye øjendråber, hvis 2. øje også skal opereres - øjendråberne kan udleveres 5 gange fra recepten der er lagt på apotekets server.

Der skal således bruges separate flasker til henholdsvis højre og venstre øje.

  • Hvis du allerede drypper øjnene grundet grøn stær, skal dette fortsætte uden pause

Normalt i dagene efter operationen

  • Det kan klø i øjet
  • Det kan føles som om der er grus i øjet
  • Øjet kan være let rødt og løbe i vand
  • Nogle ser klart efter operationen, andre har tågesyn nogle dage
  • Enkelte får lette smerter og kløe i øjet, når bedøvelsen holder op med at virke. Du kan evt. tage smertestillende tabletter, f.eks. Paracetamol (Pinex, Panodil eller Pamol.

Lige efter operationen må du:

  • Se TV og læse
  • Arbejde i støvfri omgivelser uden løft (kontorarbejde og genoptræning)
  • Blive vaccineret
  • Bukke dig, købe ind, lave mad og gøre rent
  • Cykle og køre med offentlig transport
  • Gå i brusebad og vaske hår med lukkede øjne
  • Bruge dine gamle briller, hvis du synes, du har glæde af dem
  • Bruge solbriller, hvis du synes det er behageligt
  • Rejse med fly (obs. tjek dog med dit forsikringsselskab)


 En uge efter operationen må du:

  • Lave fysisk anstrengende arbejde, arbejde der støver og arbejde hvor der er risiko for infektion/smitte (ex. håndværker, børnehavepædagog)
  • Dyrke sport og lave gymnastik og have sex

To uger etter operationen må du:

  • Gå til tandlæge
  • Gå i havbad, svømmehal og karbad
  • Anvende øjenmakeup

Kontrol efter operationen

Du skal selv bestille tid hos din praktiserende øjenlæge. Kontrollen bør ligge 1-3 uger efter sidste øje er opereret (maximalt 8 uger efter første øjes operation). Du skal ringe til din praktiserende øjenlæge, så snart du kender operationstiderne. Så får du en tid. Dette er en aftale mellem hospitalet og de praktiserende øjenlæger.

Du skal kontakte Afdeling for Øjensygdomme, hvis:

  • du får stærke smerter i øjet
  • øjet pludselig bliver meget rødt
  • synet pludselig bliver meget sløret efter at det har været godt
  • du får kvalme og opkastning.

Se kontakt sidst i denne patientinformation.

Redaktør