Gode råd om væskeindtag til dialysepatienter

Information til patienter og pårørende

Patientinformation

Du har fået ordineret et maksimalt dagligt væskeindtag (væskebegrænsning), fordi du har sparsom eller ingen urinproduktion (diurese) og eventuelt har for meget væske i kroppen (er overhydreret). 

Hvor meget kan jeg drikke?

I dialysen bruger vi begrebet ”tørvægt”. Det er den vægt, du har, når du ikke har for meget eller for lidt vand i kroppen. Det er den vægt, som du ville have, hvis du havde normal diurese. Tørvægten fortæller altså ikke, om du er overvægtig eller vejer for lidt. 

Hvor meget væske, du kan indtage afhænger af, hvor stor diurese du har. Jo mindre diurese du har, jo mindre væske kan du indtage. Hvis du slet ingen diurese har, må væskeindtagelsen begrænses til 1 liter i døgnet. 

Som væske skal du medregne alt hvad du indtager i flydende form. Skjulte væsker som f.eks. vand i frugt, grønt og mad som f.eks. suppe skal også regnes med i væskeregnskabet. 

Er det farligt at være overhydreret?

Der er både nogle kort- og langsigtede konsekvenser af, at være overhydreret.

For alle dialysepatienter gælder det, at overhydrering giver risiko for at få vejrtrækningsbesvær, hvis væsken trænger ud i lungerne. Desuden kan overhydrering give væske i benene, således at det gør ondt eller bliver besværligt at gå. 

For hæmodialyse patienter er de kortsigtede konsekvenser, at der er risiko for at få blodtryksfald, kvalme og muskelkramper, hvis du skal trække meget væske under dialysen. Generelt anbefaler vi, at du maksimalt bliver trukket 1 liter pr. time i dialysen, for at mindske risikoen for ovenstående. 

Den langsigtede konsekvens af overhydrering er, at dit hjerte bliver belastet, når du har for meget væske i kroppen, og der er risiko for, at dit hjerte kommer til at pumpe dårligere.

Symptomer ved for meget vand i kroppen kan være

  • Vægtstigning
  • Hævede fødder, ankler og fingre
  • Poser under øjnene
  • Hovedpine – som udtryk for forhøjet blodtryk
  • Åndenød – som udtryk for væske på lungerne

Hvordan kan jeg få hjælp?

For mange dialysepatienter er det svært at overholde væskebegrænsningen, fordi tørstfølelsen ofte er meget stærk. Der ligger en stor udfordring i, at lære at ”styre” sin egen væskeindtagelse.

Det kan sammenlignes med andre livsstilsændringer som f.eks. at holde op med at ryge eller at ændre på kosten i forhold til vægttab.

Du kan få gode råd hos både personalet og medpatienter. Desuden kan vi støtte dig i at finde metoder til at overholde det maksimale daglige væskeindtag.

Hvordan kan jeg kontrollerer min væskebegrænsning?

Her er nogle råd til, hvordan du kan overholde væskebegrænsningen:

  • Fyld den mængde væske, du må drikke, i en flaske og sæt den i køleskabet. Vand til kaffe og te tages også herfra. Når kanden er tom har du brugt din væskeration for den dag.
  • Køb mindre kopper og glas. Små mundfulde begrænser indtaget af væske.
  • Før væskeskema, hvor du skriver alt ned, du drikker.
  • Suppler med et par isterninger, når du er tørstig. Husk dog, at isterninger også er væske.
  • Undgå sukkerholdige drikke, vand slukker tørsten bedst. Put eventuelt lidt citron eller appelsin i vandet.
  • Tag et syrligt bolche eller tyggegummi (sukkerfri) i stedet for at drikke noget.
  • Tag en Xerostom (sugetablet der øger mængden af spyt). Købes på apoteket.
  • Brug kunstigt spyt på spray eller frisk mund spray eller blot almindelig vand på spray til at fugte munden med, når du er tørstig.
  • Børst tænder.
  • Jo mere salt du indtager, jo større vil din tørst blive. Undgå ekstra salt på maden. Spar på indtaget af fastfood og færdigretter, da disse er meget saltholdige.
Redaktør