Genetisk rådgivning

Information om genetisk rådgivning i forbindelse med mistanke om arvelig brystkræft.

ved ikke øget risiko for brystkræft

Introduktion

Denne informationspjece omhandler genetisk rådgivning i forbindelse med mistanke om arvelig brystkræft. Endvidere er proceduren for regelmæssig brystundersøgelse kort beskrevet. Pjecen er tænkt som et supplement til den genetiske rådgivning, som du og måske andre familiemedlemmer har modtaget.

Baggrund

Du er blevet henvist til genetisk rådgivning på baggrund af mistanke om arvelig
brystkræft. Mistanken kan skyldes flere tilfælde af brystkræft (især i ung alder) i den nære familie.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og omkring hver 10. kvinde i Danmark vil udvikle brystkræft i løbet af livet, men oftest efter 50 års alderen. Kun en mindre del af brystkræft tilfældene er arveligt betinget.

Genetisk rådgivning

Den genetiske vurdering af din familie tyder ikke på, at der forekommer arvelig brystkræft i din familie. Det betyder, at du ud fra stamtræet ikke har øget risiko for brystkræft. Det er vigtigt at huske, at din risiko for brystkræft er den samme risiko, som gælder for den kvindelige del af befolkningen.

Hvis andre slægtninge får kræft senere

Vi vil opfordre dig til at kontakte os, hvis andre slægtninge udvikler kræft, efter den genetiske rådgivning er afsluttet. Det drejer sig primært om kræft i bryst og underliv (især æggestok/æggeleder). Det kan nemlig have betydning for hvem i familien, der kan tilbydes kontrol, og også for hvilket kontrolprogram, der tilbydes.

Regelmæssige undersøgelser for brystkræft

Alle kvinder i Danmark tilbydes regelmæssige brystundersøgelser fra 50-69 års alderen i form af mammografi hvert 2. år, og du opfordres til at tage imod dette tilbud.

Ved mammografi vil man nogle gange finde forandringer, som kræver nærmere undersøgelse, og som så viser sig at være fuldstændig harmløse. Til gengæld er det også vigtigt at huske, at ikke alle brystkræftknuder kan findes ved mammografi, og at man derfor skal kontakte sin praktiserende læge, hvis man opdager forandringer i brystet, uanset om man lige har været til mammografi.

Regelmæssige brystundersøgelser forebygger ikke brystkræft, men tilbydes i håb om, at eventuelle kræftknuder opdages så tidligt, at sygdommen kan kureres. Selv om brystkræft opdages tidligt, vil det dog oftest medføre både operation og efterbehandling med kemoterapi og/eller strålebehandling.

Forsikringsforhold

Forsikringsselskaber i Danmark har ikke lov til at bede om eller få udleveret resultater af genetiske undersøgelser eller oplysninger om arvelig sygdom.

Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har mange forskellige tilbud til kræftpatienter og pårørende.
www.cancer.dk
Tlf. 35 25 75 00

Adresseliste til andre klinisk genetiske afdelinger

Odense Universitetshospital
Klinisk Genetisk afdeling
Sdr. Boulevard 29, indgang 24
5000 Odense C
Tlf. 65 41 17 25
www.ouh.dk/wm290661

Sygehus Lillebælt, Vejle
Klinisk Genetisk Afdeling
Kabbeltoft 25
7100 Vejle
Tlf. 79 40 65 56
www.sygehuslillebaelt.dk/wm242537

Aarhus Universitetshospital
Klinisk Genetisk Afdeling
Brendstrupgårdsvej 21 C
8200 Aarhus N
Tlf. 78 45 55 10
www.kga.auh.dk

Aalborg Universitetshospital
Klinisk Genetisk Afdeling
Ladegårdsgade 5, 5. sal
9000 Aalborg
Tlf. 97 66 49 99
www.aalborguh.rn.dk

Afdeling for Genetik, Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100 København Ø
Telefon: 35 45 40 62

eller

Gamle Landevej 7
2600 Glostrup
Telefon: 43 26 01 00

Redaktør