Forstoppelse (obstipation) betyder: Forsinket eller ufuldstændig afgang af abnorm fast afføring.
Forstoppelse er:
- Hyppig komplikation hos CF patienter
- Det kan være nødvendigt at behandle denne komplikation før andre fordøjelsesproblemer kan løses
- Det seje sekret sammen med ufuldstændigt fordøjet fødebidrager til denne tilstand, som kan være livstruende, hvis ikke erkendt og behandlet
- Både for høje, men som regel for lave doser af bugspytkirtelenzymer bidrager til forstoppelse
CF patienter har ofte afføring 2-3 gange dagligt. Hvis det normale afføringsmønster ændrer sig, skal du straks kontakte CFafdelingen.
Årsager til forstoppelse i selve tarmen:
- Abnorm sejt sekret i tarmen
- Nedsat eller manglende sekretion fra bugspytkirtlen og galdeveje
- Længere passagetid
Ydre årsager til forstoppelse:
- Utilstrækkelig væskeindtag
- Utilstrækkelig enzymindtag
- Indtag af opioider (morfin)
- Operation
- Manglende fysisk aktivitet/mobilisering
- Vanddrivende behandling
Undersøgelser til at påvise forstoppelse:
- Oversigt over maven
- Tarmpassage
- Kirurgisk tilsyn
Behandlingsprincipper
Lidt træg mave:
- Mucomyst eller Movicol eller Lactulose
Lettere forstoppelse:
- Mucomyst 30 ml x 2-3 daglig
- Laktulose med Picolondråber eller Movicol
Forstoppelse:
- Moviprep x 1 daglig, max. i 3 dage
- Mucomyst 30 ml x 3 daglig
- Laktulose med Picolondråber
- Lavement med fosfatklyx x 1 daglig i max. 3 dage
- Lavement med Mucomyst 30 ml i 500 Nacl x 2 daglig
Afføringsmidlerne virker på følgende måde:
Laktulose, Movicol, Moviprep, Mucomyst virker på tarmindholdet.
Picolondråber virker på tarmbevægelserne.
Fosfatklyx blødgør afføringen i endetarmen og stimulerer tarmbevægelserne.
Andre årsager til fordøjelsesproblemer
- Tilbageløb af mavesekret fra mavesækken til spiserør
- Langsom tømning af mavesækken
- Manglende bugspytkirtelenzymer
- For meget syre i tolvfingertarmen og nedsat virkning af fordøjelsesenzymer
- Utilstrækkelig udskillelse af galdesalte
- Sejt sekret
- Bakterie overvækst
Vigtigt:
Forstoppelse kan være livstruende, hvis den ikke bliver erkendt og behandlet.
Ofte stillede spørgsmål
Spørgsmål:
Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg ikke har haft afføring, som jeg plejer?
Svar:
Altid CF- afdelingen
Spørgsmål:
Hvordan sikrer jeg mig, at jeg får det rette antal enzymer?
Svar:
Hvis dit afføringsmønster er uændret, afføringens konsistens og mængde er den samme, du trives vægtmæssigt og ikke har ondt eller store mængder luft i maven, så får du det rette antal enzymer. Hvis du oplever nogle af de ovennævnte problemer, så skal du snakke med din CF-læge/sygeplejerske/diætist.
Spørgsmål:
Hvad kan jeg selv gøre for at undgå forstoppelse?
Svar:
Du skal dyrke motion, drikke rigeligt væske og tage det antal enzymer til alle måltider, som du har aftalt med CF lægen.