Feberkramper

Information om feberkramper hos børn, samt hvordan man skal forholde sig, hvis barnet får feberkramper.

Information til forældre om feberkramper hos børn.

 

Som forælder kan det være en voldsom oplevelse, når ens barn får feberkramper, også selvom man har oplevet det før. Vi håber, at denne patientinformation kan give dig svarene på de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med feberkramper. Nederst finder du en enkel vejledning til at håndtere feber og/eller feberkramper i hjemmet.

To typer feberkramper

Feberkramper kategoriseres som enten ’simple’ eller ’komplicerede’

Simple feberkramper varer mindre end 10 min, omfatter hele kroppen og optræder kun én gang per døgn.

Komplicerede feberkramper varer mere end 10 min og/eller omfatter kun en del af kroppen og/eller optræder flere gange i løbet af ét døgn.

Er feberkramper farlige?

Nej. feberkramper er ikke farlige.

Stopper mit barn med at trække vejret?

Nej. Imens barnet kramper, kan vejrtrækningen blive påvirket, men den stopper ikke. Når anfaldet er overstået, vil dit barn trække vejret som normalt.

Kan krampeanfaldet give varige skader?

Nej. Feberkramper giver ikke skader på hjernen eller resten af kroppen. De forsinker heller ikke dit barns udvikling.

Hvorfor opstår feberkramper?

Vi kender ikke den præcise årsag til, at nogle børn får kramper ved feber. Det hænger formentligt sammen med, at små børns hjerner ikke er færdigudviklede.

Feberkramper udløses oftest af ufarlige infektioner som luftvejs- eller maveinfektioner. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor meget feber der skal til for at udløse kramperne. Ofte ses feberkramper ved hurtigt stigende temperatur, og kramperne er nogle gange det første tegn på, at barnet er blevet
sygt. Andre gange opstår feberkramper, efter at barnet har været syg i timer til dage.

Hvem får feberkramper?

Feberkramper ses hos ca. 3 % af børn i alderen seks måneder til seks år. Feberkramper er for nogle børn arvelige, men den præcise arvegang kendes ikke.

Hvad sker der efter krampeanfaldet?

Efter et krampeanfald vil de fleste børn være trætte og kan være kortvarigt forvirrede.

Får mit barn flere anfald af feberkramper?

To tredjedele af de børn, der har haft feberkramper, får aldrig anfald igen. Risikoen for at få nye anfald afhænger bl.a. af barnets alder, og om forældre eller søskende har haft feberkramper.

Skal mit barn have flere undersøgelser?

Børn med simple feberkramper behøver ikke at få lavet yderligere undersøgelser eller opfølgning.

Skal mit barn have medicin mod kramper?

I nogle tilfælde kan lægen udskrive krampebrydende medicin, som barnet kan få under anfald i hjemmet. Der er fordele og ulemper ved denne behandling. Lægen vil rådgive dig ud fra en samlet vurdering af risikoen for nye krampeanfald hos dit barn.

Er feberkramper et tegn på epilepsi?

Som udgangspunkt nej. Børn med simple feberkramper har ikke øget risiko for at udvikle epilepsi. Børn med komplicerede feberkramper har en let øget risiko for at udvikle epilepsi, men den er stadig meget lille.

Hvis dit barn har feber

Feber hos børn kan have mange forskellige årsager. Feber er som udgangspunkt ufarligt.

I kan starte med at gøre følgende derhjemme:

  • Mål barnets temperatur med et termometer. Den måles mest præcist i endetarmen. Hvis barnets tilstand ikke ændres, behøver du ikke at måle ofte. Der er normalt, at temperaturen kan variere.
  • Sørg for, at barnet kan komme af med varmen. Det må ikke være klædt for varmt eller være for tildækket. Sørg gerne for kølige omgivelser (dog ikke træk).
  • Tilbyd barnet rigeligt med væske. Evt. små portioner ad gangen men hyppigt.
  • Giv gerne barnet paracetamol, hvis det har ubehag.
  • Børn med feber bør tilses mindst en gang om natten.
  • Det er normalt, at børn med feber er trætte, har lettere til gråd og har nedsat appetit

Hvornår skal jeg kontakte lægen?

Nogle børn med feber skal undersøges af en læge og evt. behandles. Som forælder kan det være svært at vide hvornår. Kontakt altid læge eller 1813, hvis du oplever nedenstående:

  • Feber hos børn under 3 måneder.
  • Feber, der varer mere end syv dage.
  • Hvis barnet bliver fjernt, slapt eller forvirret
  • Hvis barnet ikke har drukket i mere end 12 timer og/eller tisser mindre end to gange i døgnet.
  • Hvis barnet har røde pletter på huden, der ikke blegner, når du trykker på dem.
  • Hvis du er i tvivl eller bekymret for barnet af andre årsager.

Hvis dit barn får feberkramper

  1. Vær rolig. Anfaldet er ikke farligt for barnet, og går over af sig selv. Anfaldet gør ikke ondt.
  2. Læg barnet, så det ikke kan slå sig. F.eks. på gulvet eller en seng. Forsøg ikke at løfte eller bære barnet, imens det kramper. Læg barnet på siden, da det kan kaste op eller have meget spyt i munden.
  3. Lad være med at putte noget i munden på barnet. Forsøg ikke at ruske barnet, dunke det i ryggen eller give kunstigt åndedræt. Anfaldet stopper ikke hurtigere af den grund.
  4. Tag tid på krampeanfaldet. Kig på klokken. Start evt. et stopur på din telefon. Hvis lægen har udskrevet krampebrydende medicin, følg anvisningerne for hvornår den skal gives, oftest efter 4-5 minutter.
  5. Hvis anfaldet varer mere end 3 minutter, ring 112.
  6. Hvis anfaldet ophører inden 3 minutter, ring til egen læge eller 1813. En sundhedsprofessionel bør vurdere, om barnet skal ses af en læge eller kan observeres hjemme. 
Redaktør