Epidural smertebehandling

Epidural smertebehandling lindrer smerterne, fordi medicinen kan gives tæt på nerve-banerne, hvor det har stor effekt.

Vi bruger epidural smertebehandling – også kaldet rygbedøvelse – til børn, der kan få stærke smerter efter større operationer i bryst, mave, bækken eller ben. Dit barns anæstesilæge og kirurg beslutter dagen før operationen, om barnet vil have gavn af en epidural smertebehandling.

Sådan virker epidural smertebehandling

Epidural smertebehandling lindrer smerterne, fordi medicinen kan gives tæt på nerve-banerne, hvor det har stor effekt – og uden at vi behøver at ”stikke” dit barn hver gang.

I forbindelse med operationen får barnet lagt en tynd plastslange (kateter) ind langs nervebanerne nederst i rygsøjlen (kaldet epiduralrummet). Katetret lægges ind af anæstesilægen inden selve operationen, men først når dit barn er helt bedøvet.

Når operationen er overstået, kobles epiduralkatetret til en pumpe med smertestillende medicin i form af et lokalbedøvende middel, som blokerer smerteimpulserne. Medicinen blokerer de nerver, der sender smertebeskeder op til barnets hjerne, og afhjælper på denne måde smerterne.

Daglig smertestuegang

Anæstesilægen ordinerer det første døgns smertestillende behandling. Herefter vurderer vi virkningen på den daglige smertestuegang. Alt efter dit barns behov, øges eller nedsættes dosis. Det første døgn måler sygeplejerskerne barnets blodtryk med jævne mellemrum for at sikre, at dit barn har det godt.

Når dit barn ikke længere har smerter – eller cirka 3 dage efter operationen, fjernes epiduralkatetret. Det gør ikke ondt på barnet at have epiduralkateter. Når det skal fjernes, er det mest ubehagelige at få fjernet det lange plaster, som kateteret sidder fast på ryggen med.

Bivirkninger

Barnet kan få kvalme og eventuelt hudkløe. Hvis det sker, kan vi give medicin, som fjerner kvalmen eller kløen, uden at vi behøver at stoppe
behandlingen.

Den lokalbedøvende medicin kan få barnets ben til at føles, som om de sover. Hvis dette er tilfældet, ændrer vi lidt på behandlingen.

Som følge af operationen og den lokalbedøvende medicin, vil mange børn have behov for et blærekateter.

Ofte stillede spørgsmål

Kan mit barn komme ud af sengen?

Epiduralkatetret er sat fast på barnets ryg med plaster, og det falder ikke let ud. Derfor forhindrer katetret ikke barnet i at komme ud af sengen eller blive taget op. Hvis kirurgen, der har opereret barnet, vurderer, at dit barn må røre sig, er der således intet i vejen for, at barnet kommer ud af sengen.

Hvornår skal jeg tilkalde sygeplejersken?

Du skal tilkalde hjælp, hvis dit barn:

  • har smerter eller virker meget sløvt
  • klager over kløe eller kvalme
  • synes, at benene sover

eller hvis der opstår fare for, at epiduralkatetret falder ud.

Rigshospitalet – ”smertefrit område”

Smerter efter operation eller ved sygdom gør ingen gavn. Derfor forsøger vi så vidt muligt at komme smerterne i forkøbet og at give børn den bedst mulige behandling, hvis de får ondt.

Vores erfaring er, at medicin mod smerter er vigtigt, når børn har ondt i forbindelse med sygdom og eventuel operation. Når barnet bliver fri for smerter, kan det hurtigere komme i gang igen og blive rask.

På Rigshospitalet har vi en smerteenhed med anæstesilæger og en smertesygeplejerske, som er specielt uddannet til at behandle smerter hos børn, der har særlige problemer med smerter. Smertesygeplejersken eller anæstesilægen kommer hver dag på stuegang hos de børn, der har særlige problemer med smerter.

Redaktør