Donorer til ægdonation, Behandlingsvejledning

Information til kvinder, som ønsker at donere æg. Information om fremgangsmåden for ægdonation, lovmæssige krav, og mulige risici.

Behandlingsvejledning til kvinder, som ønsker at donere æg
 

Baggrund – hvem har brug for donoræg?

Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet tilbyder ægdonation til barnløse par, hvor kvinden ikke selv modner æg i æggestokkene – f.eks. på grund af ”for tidlig overgangsalder”, tidligere behandling for kræft,  fordi æggestokkene er fjernet ved en operation, eller fordi kvinden er født uden æganlæg. Disse pars eneste mulighed for at opnå en graviditet er ved, at en anden kvinde donerer ubefrugtede æg. 

Danske regler om donation af ubefrugtede æg

  • Som ægdonor vil du aldrig kunne dømmes som mor til et barn, som er udviklet fra det donerede æg
  • Ægdonation er frivilligt, og du kan når som helst i behandlingsforløbet trække dit tilbud tilbage. Det vil i praksis sige til og med æg-udtagningen. Når du dertil, at æggene er taget ud, og du fortryder, vil æggene blive destrueret og kasseret
  • Ægdonation skal foregå vederlagsfrit. Det er således ifølge §12 i lov om assisteret reproduktion ikke tilladt at sælge eller formidle salg af menneskelige æg. Det er dog per 1.juli 2016 blevet tilladt at give dig en kompensation på 7000 kr til dækning af transport og tabt arbejdsfortjeneste. Denne kompensation opgives som B-indkomst 

Donationsformer: Anonym eller Ikke-anonym donor 

Med lovændringen, der trådte i kraft 1.oktober 2012, er der kommet valgfrihed med hensyn til donationsform både for donor, og for det par / den kvinde, der ønsker behandling med donerede æg.  Som udgangspunkt skal du vælge, om du vil være anonym donor eller ikke-anonym donor. Dette bliver beskrevet nedenfor, og det er vigtigt, at du inden din donation har besluttet dig for, hvilken type donor,  du ønsker at være. Det er nemlig ikke muligt senere at ændre dit valg, da modtagerparret er bestemt  efter hvilken type donation, du har besluttet dig for.  Du vil med din underskrift bekræfte dit valg af donationsform.

  • Anonym donor: Modtagerparret vil kun blive informeret om basisprofil, og det vil i praksis  sige din alder, din hår-, hud- og øjenfarve samt din højde og vægt og evt. din blodtype. Anonymiteten er gensidig - forstået på den måde, at du som donor ikke kan få oplysning om modtagerparret og et evt. barn, som måtte blive født.
  • Ikke-anonym donor: Her er det muligt for dig at give flere oplysninger til modtagerparret end dem, der er indeholdt i basisprofilen, og du er således donor med udvidet profil. Du har også  mulighed for at tillade, at modtagerparret og et evt. barn må kontakte dig på et af dig nærmere fastsat tidspunkt, som hovedregel efter at barnet er fyldt 18 år, og du er således åben donor. Slutteligt er der mulighed for, at du kender modtagerparret på forhånd, og I har lavet en aftale om ægdonation. I den situation er du kendt donor. Disse tre former for ikke-anonym donation beskrives mere detaljeret nedenfor; 
  • Donor med udvidet profil: Ud over basisprofilen giver du tilladelse til, at modtagerparret får ekstra oplysninger om dig som f.eks. erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, og lignende. Når du giver denne tilladelse, er donationen i lovens forstand ikke-anonym, selvom du aldrig møder modtagerparret. Det er vigtigt at pointere, at det er dig, der bestemmer, hvilke ekstra oplysninger du vil give. Du skal også være opmærksom på, at de ekstra oplysninger du giver, kan medføre at et evt. barn vil kunne spore din identitet via internet og lignende.
  • Åben donor: Ved åben donation er din identitet ikke kendt af modtagerparret på donationstidspunktet, men du har aftalt med Afdeling for Fertilitet, at på et af dig fastlagt tidspunkt, vil det være muligt at få oplyst din identitet. Disse oplysninger skal modtagerparret eller barnet indhente ved at henvende sig til Rigshospitalets Afdeling for Fertilitet. En udbredt form for åben donation er donation, hvor det er aftalt, at barnet som den eneste kan få oplyst din identitet, når det fylder 18 år.
  • Kendt donor: Ved denne donationsform donerer du æg til et par, hvis identitet du kender på donationstidspunktet. 

Lovmæssige helbredskrav til dig der ønsker at donere æg

  • At du højst er 35 år
  • At du er fysisk og psykisk rask, og at der ikke er kendte væsentlige arvelige sygdomme i din nærmeste familie (bedsteforældre, forældre, søskende og egne børn). Det gælder både fysiske sygdomme som psykiske sygdomme
  • At du er undersøgt for, om du kan smitte med leverbetændelse (hepatitis B og C), AIDS (HIV-virus) og syfilis. Disse ting undersøger vi ved en blodprøve

Andre ”krav”

  • At dit BMI (Body Mass Index) højst er 30
  • At du ikke tager p-piller eller minipiller i den måned, du donerer æg
  • At du anvender anden prævention i dagene omkring ægudtagningen
  • At du har regelmæssig menstruationscyklus

Hormonstimulering gør at du danner flere æg

I en normal menstruationscyklus udvikler kvinden et modent æg per måned. Hvis du ønsker at donere ubefrugtede æg, vil vi stimulere dannelsen af æg, så der i stedet for et æg udvikles 6-8 modne æg per måned. Måden hvorpå ægmodningen stimuleres er ved, at du stikker dig i maveskindet med en lille pen hver dag i ca. 7-10 dage. Ved ultralydsskanning kan vi se, hvornår æggene er modne – typisk vil det være efter 12-14 dage.

Ægdonation – hvordan er forløbet

Hvis du ønsker at donere æg, og uanset hvilken donationsform det drejer sig om, skal du først bestille tid til en samtale med en af lægerne i Afdeling for Fertilitet. Du behøver ingen henvisning fra din praktiserende læge.

Koordinerende sygeplejersker i Afdeling for Fertilitet:

Ring og bestil tid hverdage mellem kl. 9.00 og 10.00 eller mellem kl. 13.00 og 14.00 på telefon 35 45 69 82

Inden samtalen bedes du få taget en blodprøve, som giver os detaljer om din ægreserve. Blodprøven bestilles, når du bestiller tid.

Ved samtalen vil du blive informeret om alle forhold vedrørende donation af æg, og den hormonbehandling du skal have for at flere æg modnes i samme cyklus. Ved samtalen får du også mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, der måtte dukke op. Vi vil optage journal og foretage en ultralydsskanning gennem skeden af dine æggestokke. Vi skal diskutere donationsform. For så vidt angår kendt donation, vil vi bede om, at den kvinde/det par, du ønsker at hjælpe, ikke er med til samtalen.

Hvis du efter samtalen stadig ønsker at donere æg, aftaler du med os, hvilken måned der er den mest hensigtsmæssige for dig og for donationsforløbet. Når du får menstruation i den pågældende måned, vil vi bede dig ringe til vores koordinerende sygeplejerske i Afdeling for Fertilitet, så I kan aftale tid til en ultralydsskanning af dine æggestokke på din cyklusdag 3. Første dag (dag 1 i din cyklus) er den dag, hvor menstruationen er godt i gang, og du ’bløder rigtigt’. Får du menstruation i en weekend, skal du ringe om mandagen.

På din cyklusdag 3 vil én af lægerne i Afdeling for Fertilitet foretage en ultralydsskanning af din livmoder og æggestokke. Hvis alt ser fint ud, starter du på dagligt at stikke dig i maveskindet med pennen, som indeholder det ægblærestimulerende hormon FSH (Follikel Stimulerende Hormon). Sygeplejerskerne i Afdeling for Fertilitet giver dig en grundig instruktion i, hvordan du giver dig selv indsprøjtninger. Med denne metode vil du udvikle ca. 8-10 ægblærer. Samme dag vil vi i en blodprøve teste dig for leverbetændelse, HIV og syfililis. Næste skanning vil være 8 dage senere. Når blot én af ægblærerne er blevet 14 mm i diameter, skal du i tillæg også tage en indsprøjtning, der hæmmer, at du får ægløsning i utide. Den skal tages samtidig med pennen. Også her får du grundig instruktion af vores sygeplejersker. Regn med at der vil være ca. 4-5 skanninger inkl. ægudtagningen. Vi aftaler dato og tidspunkt med dig fra gang til gang. Tidspunkt for skanningerne vil ligge i tidsrummet ca. kl. 12-14.

Når ægblærerne ved en skanning viser sig at have den rette størrelse, skal du give dig selv en indsprøjtning med det ægløsende hormon. Indsprøjtningen skal tages kl. 22 om aftenen. Igen vil sygeplejerskerne giver dig en grundig instruktion i, hvordan du gør

Al medicin udleveres gratis til dig.

Udtagning af æg

Typisk finder ægudtagningen sted 12-14 dage efter din første menstruationsdag. På den aftalte dag møder du kl. 8.15 i Afdeling for Fertilitet. Du bliver modtaget af en sygeplejerske. Sygeplejersken lægger en lille plastikkanyle (et venflon) i din arm til smertestillende medicin i forbindelse med ægudtagningen. Endvidere vil du få lagt en lokalbedøvelse i toppen af skeden. 

Selve ægudtagningen foregår ved, at lægen gennem skeden via ultralydsskanneren indfører en tynd nål i æggestokken. Samtidig foretages en ultralydskanning, så lægen præcis kan se, hvor ægblærerne ligger i æggestokken. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved æggene suges ud af æggestokken. 

Du kan blive noget døsig af medicinen, men vil være vågen under hele indgrebet, hvor vi normalt taler sammen om, hvad der foregår. Det hele tager ca. 20-30 minutter. De fleste beskriver ubehag svarende til menstruationssmerter eller mindre. 

Efter ægudtagningen skal du hvile dig mindst en halv time. Du skal ikke regne med at kunne arbejde denne dag, og på grund af den smertestillende medicin, må du ikke selv køre bil. Du er meget velkommen til at medbringe din mand /en veninde / søster eller lignende til ægudtagningen. Hvis du får smerter i underlivet efter ægudtagningen, kan du tage Paracetamol (f.eks. Panodil, Pinex, Pamol). Dagen efter udtagningen vil en sygeplejerske kontakte dig pr. telefon og høre, hvordan du har det. 

Du kan forvente at modtage dit honorar inden for 14 dage.

Mulige ulemper og risici ved at være ægdonor

Hormonbehandlingen

Indsprøjtningerne stimulerer din egen hormondannelse, og du kan føle dig oppustet, få brystspænding og trykken i underlivet. En sjælden, men alvorlig komplikation, er overstimulation af æggestokkene. Hos ægdonorer gør vi alt for at undgå dette – bl.a. ved kun at give lav dosis hormonstimulerende medicin og
ved at inducere ægløsning på en måde, som modvirker overstimulering. Vi anslår, at risikoen for overstimulation er ca. 1:500. Symptomerne på overstimulering er smerter i maven, kvalme og opkastning. Behandlingen er normalt indlæggelse og væsketerapi. Ved at følge udviklingen af ægblærerne med tætte skanninger kan vi undgå denne sjældne komplikation ved at afbryde hormonbehandlingen.

Ægudtagningen

Stikket i skedeslimhinden gør, at du kan bløde lidt fra skeden umiddelbart efter ægudtagningen. Blødningen stilner typisk af inden for det første døgn. Hvis blødningen er kraftig, vil lægen oplægge gaze i skeden, så blødningen stopper. I sjældne tilfælde kan der komme en blødning indvendigt omkring æggestokkene, som kan nødvendiggøre en kortvarig indlæggelse. Selvom ægudtagningen foregår sterilt, kan der i ganske få tilfælde (ca. 1:500) opstå underlivsbetændelse omkring æggestokkene. Ved underlivsbetændelse får man smerter og feber, og du vil skulle behandles med antibiotika.

Ved tegn på komplikationer

Hvis der er tegn på komplikationer, skal du ringe til sygeplejerskerne i Afdeling for Fertilitet på enten telefon 3545 6982 hverdage mellem kl 9.00 og 10.00 og mellem kl 13.00 og 14.00 eller på 3545 4508 mellem kl. 9.00 og 10.00 / 13.30 og 14.00 og få en tid til kontrol ved afdelingens læger. Udenfor arbejdstid dvs. mellem kl. 15.00-8.00 må du kontakte 1813 eller Lægevagten.

Prævention

Det er vigtigt, at din partner bruger kondom i den periode, hvor du behandles med hormonstimulerende medicin – særligt i dagene omkring ægudtagningen. Selvom vi vil gøre vores bedste for at udtage alle de modne æg, kan det – for at skåne dig– være nødvendigt at efterlade nogle modne ægblærer. Disse modne æg vil nemt kunne befrugtes ved et ubeskyttet samleje i dagene omkring ægudtagningen. Da vi ydermere har modnet mere end et æg, er der også stor risiko for tvillinger eller trillinger. 

Hvor mange gange må jeg donere æg?

Har du mod på at donere æg mere end én gang, er dette bestemt en mulighed. Der skal blot være mindst en måneds pause imellem. I Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2015 er det anført, at en ægdonor maximalt bør donere 6 gange. Du må gerne ved tidligere lejlighed have doneret æg til andre afdelinger, blot det samlede antal gange ikke overstiger 6.

Kan jeg være uegnet som donor?

Ja, i enkelte tilfælde vurderer vi, at risikoen for dig ved at donere æg er for stor. Det kan f.eks. være fordi æggestokkene ligger svært tilgængelig for ægudtagning. Også af hensyn til din sikkerhed er det vigtig, at dit BMI (body mass index) er højst 30.

Hvornår er min cyklus tilbage efter ægdonation?

Din menstruation kommer allerede 7-10 dage efter ægudtagning, og så er du tilbage i din egen cyklus. Anvender du p-piller, kan du starte på dem igen på første menstruationsdag efter donationen, og du vil være beskyttet i den kommende måned.

Redaktør