Dissemineret sklerose med glatiramer acetat (Copaxone), behandling

Information til patienter om behandling af dissemineret sklerose med glatiramer acetat (Copaxone).

Information til patienter

Glatiramer acetat (Copaxone) anvendes til behandling af attakvis dissemineret sklerose. Stoffet fremstilles syntetisk, og er sammensat af fire forskellige aminosyrer bundet sammen i lange kæder i tilfældig orden (aminosyrer er byggesten i alle æggehvidestoffer). Glatiramer påvirker hvide blodlegemers funktion, således at risikoen for skleroseattakker nedsættes.

Attakvis dissemineret sklerose

Der er to typer sygdomsaktivitet ved dissemineret sklerose: 

  1. attakker (sygdomsangreb) og 
  2. progression (gradvis forværring). 

Ved attakker forstås relativt pludseligt opståede eller forværrede symptomer, der ofte igen aftager i løbet af dage, uger eller måneder. Symptomer efter attakker kan især i begyndelsen af sygdommen forsvinde helt. Hvis man har haft flere attakker, eller har haft et enkelt attak men tegn på at der er fortsat sygdomsaktivitet sygdom på en MR-scanning, kan man stille diagnosen attakvis dissemineret sklerose.

I nogle tilfælde har en patient haft gener, der meget vel kan være et første attak af sklerose, uden at der er tilstrækkelige tegn på sygdomsaktivitet til at man kan stille en egentlig sklerosediagnose. Her taler man om et klinisk isoleret syndrom. Undertiden startes behandling med Copaxone allerede efter et klinisk isoleret syndrom. Formålet er i dette tilfælde at nedsætte risikoen for at udvikle egentlig dissemineret sklerose.

Ved langsomt fremadskridende sygdom med forværring af tilstanden fra år til år, og hvor der tidligere har været eller fortsat er attakker, taler man om et sekundær progressivt sygdomsforløb. Er sygdommen langsomt fremadskridende, uden at der har været attakker, taler man om primær progressiv sklerose.

Hvordan påvirker glatiramer acetat sygdommen? 

  • Nedsættelse af antallet af attakker med ca. 30 % 
  • Mindskning af attakkernes sværhedsgrad 
  • Mindskning af de ardannelser, der ses i hjernen ved MR-skanning af skleroseramte Forsinkelse af udviklingen af varige symptomer.

Derimod kan Copaxone hverken standse eller helbrede dissemineret sklerose, og allerede erhvervede, kroniske symptomer bedres ikke af behandlingen.

Hos patienter med et klinisk isoleret syndrom, hvor MR-scanning tyder på en høj risiko for senere at udvikle sklerose kan behandling med Copaxone nedsætte risikoen for at udvikle sklerose med op mod 50 %.

Hvem tilbydes behandling?

Behandling med Copaxone ved attakvis dissemineret sklerose er forbeholdt patienter, hvor diagnosen er stillet med fuld sikkerhed, og hvor der er tegn på aktivitet i sygdommen visende sig ved, at der har været mindst to sikre attakker, og at det seneste attak har fundet sted inden for de sidste 12 måneder. Desuden kan behandlingen tilbydes patienter efter et klinisk isoleret syndrom, hvor der udfra en MR-scanning vurderes at være høj risiko for at udvikle sklerose.

Ikke alle tilfælde af symptomforværring er attakker. F.eks. er symptomforværring i forbindelse med infektion eller symptomforværring af mindre end 24 timers varighed ikke attakker. Det samme gælder de svingninger i tilstanden fra dag til dag eller uge til uge, som mange patienter oplever. Sådanne tilfælde er ikke udtryk for igangværende sygdomsaktivitet, og giver ikke i sig selv anledning til ændring af behandlingen.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandling med Copaxone igangsættes og følges i Skleroseklinikken 16, hvorfra medicinen bliver udleveret. Man skal således ikke selv betale for medicinen.

Medicinen tages som indsprøjtning under huden, - for eksempel på lårene. Patienten eller en pårørende oplæres i selv at foretage indsprøjtninger, og kun sjældent er der brug for hjælpe fra en hjemmesygeplejerske. 

De behandlede patienter kommer sædvanligvis til kontrol hos lægen og sygeplejersken efter tre og seks måneder og derefter hver 6. måned. 

Hos lægen bliver man adspurgt om symptomer, attakker og evt. bivirkninger, og tilstanden bliver bedømt ved en kort neurologisk undersøgelse, og der bliver taget blodprøver.

Bivirkninger og forsigtighedsregler

Bivirkninger til behandling med Copaxone er hyppigst irritation, rødme eller eventuelt smerte på injektionsstederne. 

I nogle tilfælde kan man efter nogen tid få ømme knuder i huden på injektionsstederne. Nogle patienter kan opleve at få pludselige smerter i brystkassen, og rødme, hjertebanken eller åndenød i forbindelse med injektionerne. Det kan være skræmmende, men er harmløst, og forsvinder efter højst et kvarter. Denne bivirkning skyldes, at man tilfældigt kommer til at injicere sig i en blodåre, hvilket kun sker meget sjældent.

Graviditet og amning

Det vides ikke, om glatiramer acetat kan give fosterskader. Der savnes også erfaring vedrørende amning, og det frarådes indtil videre. Behandlingen bør kun undtagelsesvis gives til gravide, ligesom kvinder i den fødedygtige alder bør anvende sikker prævention (p-piller, spiral, kondom eller pessar med sæddræbende creme eller pause/ophør af seksualliv) eller være steriliserede. Hvis disse forhold ændrer sig undervejs hos en kvinde i behandling, skal hun straks underrette den behandlede læge.

Hvornår bør behandlingen ophøre?

Glatiramer acetat virker ikke på alle sklerosepatienter, og behandlingen bør ophøre, hvis sygdomsaktiviteten forværres kraftigt, eller hvis man kommer ind i et kronisk, fremskredent stadium af sygdommen, hvor fortsat behandling er nytteløs. 

Behandlingen bør også ophøre, hvis der opstår alvorlige bivirkninger. 

Hvis en patient gentagne gange undlader at møde op til kontrol, blodprøvetagning m.v. eller ikke tager medicinen regelmæssigt som foreskrevet, vil behandlingen blive standset og medicinudleveringen ophøre.

Præparater

  • Copaxone® - Glatiramer acetat fra Teva. 20 mg dagligt ved insprøjtning under huden.
Redaktør