DHAP - behandling med

Patientvejledning

Indledning

Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet DHAP, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede dig på forløbet og de gener, der kan opstå. 

Behandlingens indhold

Behandlingen DHAP varer 4 dage, og består af flere forskellige stoffer, der virker mod din sygdom på forskellige måder.

Navnet DHAP kommer af de stoffer, der indgår i behandlingen:

D    = Dexamethason (binyrebarkhormon)
HA = Højdosis Arabine/Cytarabin (kemoterapi)
P    = Platinum (Cisplatin)(kemoterapi)

Derudover skal du have væskebehandling i 3 dage for at beskytte dine nyrer.

DHAP kombineres ofte med antistoffet Rituximab, som er beskrevet i en selvstændig pjece.

Til denne behandling skal du have anlagt et centralt venekateter (CVK). Information om CVK-anlæggelse er beskrevet i en selvstændig pjece. CVK anlægges typisk den første dag i første behandlingsserie eller forud for den første behandling.

For at forebygge bivirkninger til behandlingen får du forskellige former for understøttende behandling.

Kemoterapi

Kemoterapi er cellegifte, som primært rammer og ødelægger celler, der deler sig hurtigt. Stofferne virker ved at beskadige cellernes arveanlæg (DNA) og forhindrer dermed celledeling. Celler, der deler sig hyppigt eller som ikke kan reparere skadet DNA, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika. Kemoterapi udgør derfor en vigtig del af din behandling.

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon i store doser bremser lymfekræft. Det virker også kvalmestillende. 

Behandlingsforløbet

Behandlingsforløbet består af flere behandlingsserier. Du får typisk 3 serier DHAP med 2-3 uger imellem hver serie. Det præcise antal behandlinger afgør lægen ud fra netop din sygdom. Behandlingen kan du få på bærbar pumpe i hjemmet eller under indlæggelse i sengeafdelingen.

Hver serie er ens. Du får infusion med kemoterapi de første 2 dage samtidig med væsketerapi, således at du får væske døgnet rundt i 3 dage. Den sidste dag består behandlingen af tabletter og indsprøjtning med vækstfaktor.

Du bliver undervejs i behandlingsforløbet kontrolleret med scanning og blodprøver, for at se hvor godt din sygdom reagerer på behandlingen. Du skal være forberedt på, at en behandling kan udskydes, hvis din tilstand eller blodprøver ikke tillader ny behandling. Dette tager din læge stilling til fra gang til gang.

Blodprøver

Mellem behandlingerne skal du have taget blodprøver tre gange om ugen.

Inden hver behandling

Du skal have taget blodprøver forud for hver behandling. Derudover skal du have lavet en nyrefunktionsundersøgelse (EDTA-clearance) for at se, hvor godt dine nyrer fungerer. Dette har betydning for, om du kan tåle behandlingen.

Sådan gives behandlingen

Dag 1

• Du skal starte væskebehandling 6 timer før kemoterapien og det fortsætter i 3 døgn. Væsken bliver koblet til dit CVK med en bærbar pumpe og skiftes ca. hver 10. time.
• Væsken består af saltvand. For at sikre at du også kommer af med væsken igen skal du måle, hvor meget du tisser de første 6 timer. Du skal tisse mindst 400 ml i løbet af de første 6 timer.
• Hvis du skal have behandling med antistof (f.eks. rituximab), får du dette før kemoterapien enten før eller samtidig med, at du får væske.
• Cisplatin (kemoterapi) skal løbe ind samtidig med væsken og starter 6 timer efter væsken er opstartet. Cisplatin skal løbe ind over 24 timer og bliver koblet til dit CVK med en bærbar pumpe.
• Når væske og kemoterapi er koblet til dit CVK, kan du fortsætte behandlingen hjemme, hvis du føler dig tryg ved dette. Du skal selv skifte poserne med væske derhjemme ca. hver 10. time. Her følger du en vejledning, som du får udleveret og gennemgået af sygeplejersken, inden du går hjem.
• Hvis du går hjem, får du udleveret en medicinliste og tabletter, som du skal tage derhjemme.

Dag 2

• Væskebehandlingen fortsætter hele dag 2.
• Hvis du har været hjemme, skal du møde ind til skift af pumpe med kemoterapi, når den er færdig (efter 24 timer).
• Du får koblet en pose med to doser Arabine/cytarabin (kemoterapi) til dit CVK. Den første dosis løber ind over 3 timer. Herefter stopper pumpen, men forbliver koblet til, da anden dosis gives dag 3.

Dag 3

• Du får anden dosis Arabine/cytarabin (kemoterapi) 12 timer efter den første dosis startede. Den løber ind over 3 timer. Herefter skal pumpen slukkes.
• Væskebehandlingen fortsætter hele dag 3.
• Hvis du får behandlingen hjemme, kan du blive hjemme hele dagen og fortsat selv skifte poserne med væske.

Dag 4

• Væskebehandlingen slutter omkring kl. 14 (3 døgn efter den startede), og så kan du som oftest udskrives.
• Hvis du har været hjemme, skal du komme ind på afdelingen til blodprøver og frakobling af de bærbare infusionspumper.
• Du skal have en indsprøjtning med vækstfaktor (filgrastim) i mavenskindet eller i låret. Du kan få indsprøtningen i sengeafdelingen eller selv tage den der hjemme.

Du skal alle dagene veje dig 2 gange daglig, morgen og aften, da der er risiko for væskeophobning på grund af hydreringsvæsken. Du får udleveret vanddrivende tabletter, som du kan tage ved behov, typisk hvis du har taget mere end 2-3 kg. på.

Understøttende behandling

For at forebygge bivirkninger ved kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da de er en del af den medicinske kræftbehandling.

Kvalmestillende

Du får forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien. Du vil oftest få en kombination af flere slags kvalmestillende tabletter. De virker på hver deres måde, og det er derfor vigtigt, at du tager dem som foreskrevet. Vær opmærksom på at meget af den kvalmestillende medicin kan give forstoppelse og hovedpine. Sig det til personalet, hvis du alligevel oplever kvalme.

Vanddrivende

I forbindelse med væskebehandlingen kan du ophobe væske i kroppen. Derfor får du vanddrivende medicin.

Mineraler

Du får tilskud af magnesium og kalium, som er vigtige mineraler, under din behandling, Det er nødvendigt pga. væskebehandlingen og behandlingen med vanddrivende medicin.

Sulfametoxazol med trimetoprim

Får du forebyggende mod en bestemt atypisk lungebetændelse kaldet pneumocyste pneumoni (PCP). Du har risiko for at få PCP, når du er i behandling med kemoterapi. Det gives som tablet én gang daglig og tabletten bør indtages sammen med et måltid. Typiske bivirkninger er mavesmerter, diarre, kvalme og opkastning. Der kan også forekomme hudkløe og hududslæt.

Aciclovir

Får du forebyggende mod herpes virus. Når dit  immunforsvar bliver svækket på grund af kemoterapi, er der stor risiko for opblussen af herpes infektion, derfor får du aciclovir. Typiske bivirkninger er kvalme, hudkløe eller hududslæt.

Indsprøjtning med vækstfaktor (filgrastim)

Vækstfaktor stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. Vækstfaktor bliver typisk givet én gang i hver serie som en indsprøjtning i huden, f. eks i maveskindet eller i låret.

Det kan dog også gives flere dage i træk, hvis du f.eks. skal have høstet dine stamceller. Hvis du skal have din indsprøjtning der hjemme, kan du eller din pårørende oplæres i at tage den selv ellers arrangerer afdelingen, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.

Vækstfaktor kan give dig influenzalignende gener, såsom muskel- og ledsmerter, let forhøjet temperatur og der kan komme reaktion fra indstiksstedet.

Bivirkninger og komplikationer til behandlingen

Bivirkninger er ikke-tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige. Det er almindelig kendt, at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter, at behandlingen er afsluttet nogle gange flere år efter endt behandling.

Generelle bivirkninger

De generelle bivirkninger til medicinsk kræftbehandling og til behandling med DHAP omfatter:

• kvalme, opkastning og nedsat appetit
• påvirkning af knoglemarvens funktion med risiko for infektioner og behov for blodtransfusioner
• hårtab
• forandringer af hud og negle
• mundgener
• træthed

Disse bivirkninger kan du læse om i pjecen ”Medicinsk kræftbehandling”.

I pjecen kan du også læse om senfølger til kræftbehandling, som kan omfatte både fysiske og psykiske senfølger. Mulige senfølger omfatter:

• nedsat evne til at få børn
• øget risiko for anden kræftsygdom
• svækket hjertepumpefunktion
• nerveskader, føleforstyrrelser
• risiko for angst og depression

Du kan også selv opsøge information om medicinen på internettet, f.eks. på: www.indlaegsseddel.dk eller www.medicin. dk.

Bivirkninger til de enkelte stoffer i DHAP

Cisplatin

Nyreskade

Cisplatin kan forårsage nyresvigt, derfor kontrollerer vi din nyrefunktion, inden du får stoffet. Bivirkningerne kan være afhængige af hvor mange behandlinger, du har fået. Når du har fået Cisplatin, må du ikke få antibiotika, der indeholder aminoglykosider, idet det kan på virke dine nyrer.

Høreskade

Cisplatin kan også give hørenedsættelse (i værste fald tab af hørelsen), tinnitus (hylende lyd i øret) og svimmelhed. Generne er ofte forbigående, men kan også være varige. Fortæl det altid til lægen, hvis du oplever tinnitus eller hørenedsættelse.

Andre almindelige bivirkninger er: feber, udslæt, hudkløe og forstyrrelser i hjerterytmen. Du kan få nedsat følsomhed i hænder og fødder. 

Cytarabin

Nerveskade

Cytarabin kan påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, f.eks. problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær.

Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer efter, at du er begyndt med Cytarabin, er det vigtigt, at du siger det til personalet. Generne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

Øjenbetændelse

Cytarabin kan give gener i øjnene. Binyrebarkhormonholdige øjendråber og binyrebarkhormon tabletter afhjælper som oftest disse gener.

Hjertepåvirkning

Hjertets muskulatur kan blive skadet og pumpekraften vil i så fald blive svækket. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen er afsluttet. Fortæl lægen hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben.

Andre almindelige bivirkninger er: feber, udslæt, hudkløe og påvirkning af vejrtrækningen. 

Dexamethason - Binyrebarkhormon 

Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. Disse nævnes her kort. Skulle du få nogle af bivirkningerne uddyber læge og plejepersonalet, hvordan de kan afhjælpes.

• Rastløshed, søvnløshed, øget appetit
• Væskeophobning
• Svedtendens
• Stigning i blodsukkeret og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen.  Du vil blive instrueret i, hvordan du skal  forholde dig til forhøjet blodsukker.  Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.
• Humørforandringer: opstemthed, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom.
• Synsforstyrrelser.

For at undgå gener som f.eks. søvnløshed får du tabletterne om morgenen. Tal med din læge, hvis du har behov for sovemedicin. Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med binyrebarkhormon stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen evt. planlægge nedtrapning af medicinen over 2-3 dage. 

Tiden hjemme imellem behandlingerne

DHAP er en intensiv og anstrengende behandling. De fleste vil have brug for sygemelding i perioder og måske også hjælp derhjemme i behandlingsperioden.

Hvad du selv kan gøre:

• Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke.
• Sørg for at få frisk luft og daglig motion f.eks. gåture.
• Sørg for at få en god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
• Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

Kontakt

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen.

Kontakt altid afdelingen ved:

• Temperaturstigning over 38,3 ^oC eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 ^oC (målingerne foretages med 1 times interval) eller du er alment påvirket
• Blødninger, som ikke standser af sig selv
• Stærke smerter
• Synsforstyrrelser og stærk hovedpine
• Åndenød eller stakåndethed
• Smerter i brystet eller ved vejrtrækning
• Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i fødder, tæer eller fingre
• Udslæt
• Forstoppelse gennem flere dage
• Diarré som varer mere end 1-2 dage
• Vedvarende opkastninger i mere end 1-2 dage
• Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom
• Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin f.eks. på grund af kvalme.