DHAP - behandling med

Behandlingen DHAP består af flere forskellige præparater, der virker mod din sygdom på forskellige måder.

Patientvejledning

Indledning

Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling kaldet DHAP, og hvordan behandlingen kan påvirke dig. Denne viden kan forberede dig på forløbet og de gener, der kan opstå. Vejledningen danner udgangspunkt for samtaler mellem dig og personalet her i afdelingen om dit behandlingsforløb.  

Behandlingens virkning på din sygdom

Behandlingen DHAP består af flere forskellige præparater, der virker mod din sygdom på forskellige måder. Nedenfor gennemgås præparaterne. Navnet DHAP stammer fra forbogstaverne på de præparater, der indgår:
DH =  Dexamethason(binyrebarkhormon)
A   = Arabine (Cytarabin/Cytosar/Ara-C)(kemoterapi)
P   = Platinum (Cisplatin)(kemoterapi)
Ofte gives DHAP sammen med antistoffet Rituximab (MabThera®), som er beskrevet i en selvstændig folder. Udover en behandling rettet direkte mod lymfekræften vil du også få understøttende behandling. Dette beskrives i afsnittet ”Supplerende behandling”.

Kemoterapi

Cellegifte (kemoterapi) rammer og ødelægger celler, der deler sig. Stofferne virker ved at beskadige cellers arveanlæg (DNA) og dermed forhindre celledeling. Celler der deler sig hyppigt, eller som ikke kan reparere skadet DNA, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse karakteristika. Kemoterapi udgør derfor en betydningsfuld del af din behandling.

Binyrebarkhormon

Binyrebarkhormon i store doser bremser lymfekræft. Det virker også kvalmestillende. 

Behandlingsforløbet

Behandlingsforløbet består af flere behandlingsserier. Se skitsen over et muligt behandlingsforløb nednfor. Der er to - tre uger imellem hver serie, og hver serie er ens. Du får lavet scanning (PETCT eller CT) og knoglemarvsprøve, før du starter behandling, for at se hvor udbredt din sygdom er. Der gives ofte tre serier. 

Det præcise antal og med hvor mange ugers mellemrum afgøres af lægen ud fra din lymfekræfttype, din alder, din sygdoms udbredelse, din almentilstand, og hvor godt sygdommen reagerer på kemoterapien. Du taler med en læge før hver behandling. 

Du vil undervejs i behandlingsforløbet blive scannet og eventuelt få lavet en knoglemarvsundersøgelse for at følge med i hvor godt behandlingen virker. Scanningerne gentages efter afsluttet behandling. Knoglemarvsundersøgelser bliver kun foretaget, hvis der fra begyndelsen har været kræftceller i knoglemarven.
 

Skitse af muligt behandlingsforløb med DHAP

Skitse af muligt behandlingsforløb

Inden hver behandling

Du skal have taget blodprøver enten en - to dage forinden eller samme dag. Derudover skal du have lavet en nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearance), for at se hvor meget kemoterapi du kan tåle. Du vil få en vejledning om denne undersøgelse udleveret. 

Hvis din nyrefunktion er nedsat, skal du efterfølgende have taget flere blodprøver. Nyreundersøgelsen kan enten laves kort tid inden, eller samme dag som du skal have behandling.

Mellem behandlingerne skal du have taget blodprøver tre gange om ugen.

Andre forberedelser

Når du ankommer til afdelingen vil sygeplejersken måle blodtryk, puls og temperatur og lægge to små plastikslanger i blodårer over håndleddet (perifere venekatetre). 

Hvis du har CVK (centralt venekateter) anvendes dette, og du vil naturligvis ikke få anlagt perifere venekatetre.
Når lægen har set blodprøverne og talt med dig, bestilles kemoterapien på apoteket. Kemoterapien bliver blandet i sterile saltvandsposer. 

Sådan gives behandlingen

Behandling med DHAP gives under indlæggelse. En serie består af fem dage med behandling. Du får infusioner i fire dage, og i fem dage skal du tage tablet Dexamethason. Se oversigten over en serie DHAP nedenfor. 

Behandling med DHAP

Dag 1 i en serie

  • Du får udleveret kvalmestillende medicin og Dexamethason tabletter, som du skal tage efter anvisning.
  • Du skal veje dig kl. 12, 18 og 24.
  • Du skal have ekstra væske i blodåren i forbindelse med behandlingen. Det er for at skåne dine nyrer, og det er vigtigt, at du tisser meget. Mindst 100 ml i gennemsnit per time. Væsken gives i drop. Den opstartes 6 timer før, du skal have kemoterapi – og gives kontinuerligt i 72 timer.
  • Hvis du skal have behandling med antistof (f.eks. Mabthera®), vil du få dette før kemoterapien og samtidig med, at du får væske.
  • I forbindelse med væsketerapien kan du ophobe væske i kroppen, og det kan være nødvendigt at give dig vanddrivende medicin. Derfor skal du veje dig om morgenen og aftenen under indlæggelsen.
  • Efter ca. 6 timer slutter sygeplejersken også kemoterapi til dit perifere venekateter med en dropslange.
  • Kemoterapi (Cisplatin) skal løbe samtidig med væsken.
  • Inden du får kemoterapien vil sygeplejersken sikre sig, at dit venekateter er velfungerende og ligger korrekt i en vene, inden du får poserne med kemoterapi.

Når kemoterapien bliver givet i en blodåre, må den ikke løbe ud under huden. Hvis du får kemoterapien via perifere venekatetre, er det vigtigt at holde armen i ro, så er risikoen for at medicinen kommer ud i vævet meget lille.

  • Fortæl sygeplejersken, hvis du får svie eller smerter ved det anlagte perifere venekateter. Sygeplejersken vil stoppe infusionen med det samme.

Dag 2 i en serie

  • Du får kemoterapi (Ara-C)om aftenen. Den løber ind over 3 timer.
  • Du skal veje dig kl. 6, 12, 18 og 24.
  • Hydreringsvæsken pågår hele dag 2.

Dag 3 i en serie

  • Du får kemoterapi (Ara-C) om morgenen. Den løber ind over 3 timer.
  • Du skal veje dig kl. 6, 12, 18 og 24.
  • Hydreringsvæsken pågår hele dag 3.
  • Om aftenen skal du have en indsprøjtning med vækstfaktor G-CSF (f.eks. Neulasta®) i underhuden. 

Dag 4 i en serie

  • Væsketerapien afsluttes omkring kl. 14, og så kan du som oftest udskrives.
  • Du skal veje dig kl. 6 og 12.
  • Du får udleveret kvalmestillende og Dexamethason tabletter. Du får en medicinoversigt, og hvis du skal have andre tabletter som led i behandlingen, får du også dem med hjem.
  • De perifere venekatetre bliver fjernet af sygeplejersken, inden du tager hjem.

Blodprøver

Mellem behandlingerne skal du have taget blodprøver to - tre gange om ugen. Vi laver aftale om dette, inden du bliver udskrevet.

Supplerende behandling

For at modvirke bivirkningerne ved kemoterapi får du forskellige former for understøttende medicin. Det er vigtigt, at du tager dine tabletter som foreskrevet, da det er en del af den medicinske kræftbehandling.

Tablet Ondansetron (Zofran®) og evt GastroTimelets® virker mod kvalme. 

Injektion G-CSF (f.eks. Pegfilgrastim/Neulasta®)

G-CSF stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer, så du hurtigere får gendannet dit immunforsvar. G-CSF bliver typisk givet én gang i hver serie som en indsprøjtning i huden, f. eks i maveskindet, men kan også gives flere dage i træk i hver serie. Hvis du skal have din indsprøjtning derhjemme, kan du eller din pårørende oplæres i at tage den selv, ellers arrangerer afdelingen, at en hjemmesygeplejerske giver dig den.

Bivirkninger og komplikationer til behandlingen

Bivirkninger er ikke tilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger er hyppige men ikke alvorlige. Andre er sjældne men kan være alvorlige. Det er almindelig kendt, at kemoterapi giver bivirkninger. Nogle bivirkninger kan forebygges med medicin, mens andre er uundgåelige. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt på disse.

I dit behandlingsforløb kan der tilstøde komplikationer, f.eks. infektioner, som kan være alvorlige og livstruende. Endvidere kan der opstå senfølger, som er bivirkninger, der viser sig efter, at behandlingen er afsluttet, eventuelt flere år efter. I de følgende afsnit beskrives de almindeligt forekommende bivirkninger og de enkelte præparaters mere specifikke bivirkninger, herunder evt. senfølger. Vi kan anbefale at du også kigger i den generelle informationspjece ”Medicinsk kræftbehandling”.

Hvis du ønsker uddybende information, er du i øvrigt altid velkommen til at spørge personalet. Du kan også selv opsøge information om medicinen på internettet, f.eks. på: www.indlaegsseddel.dk eller www.medicin. dk.

Kvalme, opkastning m.m.

Du vil få forebyggende medicin mod kvalme i forbindelse med kemoterapien, og du får udleveret kvalmestillende tabletter, som du skal tage derhjemme de første dage. Almen utilpashed samt appetitløshed og smagsændringer forekommer hyppigt i dagene efter behandlingen.
Dexamethason tabletterne, som du får i forbindelse med DHAP, virker kvalmestillende, og det er derfor ikke sikkert, at problemet bliver så stort for dig.
Hvis du får kvalme, starter den som regel nogle timer efter, at du har fået behandlingen. Kvalmen kan vare fra nogle få timer til flere døgn. 

Det er vigtigt, at du i den aftalte periode fortsætter med at tage din medicin mod kvalme. 

Tal med sygeplejersken eller lægen om din kvalme, da det kan være nødvendigt at ændre på den kvalmestillende medicin.

Hvad du selv kan gøre, for at modvirke kvalme:

  • Spis, når du føler dig sulten, gerne mange små måltider i løbet af dagen.
  • Drik rigeligt
  • Sid op, når du spiser
  • Spis let fordøjelig mad, f.eks. frugt, desserter, kiks og lignende.
  • Anret maden pænt; få eventuelt en anden til at anrette den for dig.

Nogle har mere tendens til kvalme end andre. Hos enkelte er kvalmen også psykologisk betinget, dvs. at kvalme kan opstå bare ved tanken om kemoterapien (såkaldt ”forventningskvalme”). Nogle vil i den situation have gavn af beroligende medicin på forhånd.

Hårtab

Kemoterapien bevirker, at du taber håret på hovedet, evt. også andre steder på kroppen. Hårtabet begynder typisk ca. to - fire uger efter, at du er startet behandling. Hårtabet kan være meget individuelt. Nogle bevarer en smule hår eller små dun i hovedbunden, ligesom enkelte kan opleve, at håret begynder at vokse frem igen et stykke inde i behandlingsforløbet. Håret vokser ud igen, når hele behand-lingsforløbet er afsluttet. 

Det nye hår kan være lidt ændret i farven eller have en anden struktur i forhold til tidligere, for eksempel være kraftigere eller mere krøllet eller glat. Men indenfor et halvt års tid bliver håret stort set altid, som det var før behandling.

Du kan få tilskud til paryk, tørklæde eller kasket, hvis du taber håret som følge af din behandling.

  • Brug altid solcreme med høj faktor for at beskytte hovedbunden, når du går med bart hoved.
  • Beskyt hovedet mod kulde med en hue eller et tørklæde.
  • Smør hovedbunden ind med en fed, uparfumeret creme, hvis huden er tør eller klør.

Hud og negle

Kemoterapien kan give forandringer af huden og neglene. Din hud kan blive tør og i enkelte tilfælde blive meget hård og skalle af, især på hænder og fødder. Forandringerne forsvinder med tiden, når behandlingen er slut.
Du kan under og efter handlingsforløbet få øget pigmentering i huden (brune pletter) og lettere blive skoldet, når huden bliver udsat for sollys. Du vil have øget risiko for hudkræft efter at have fået behandlingen. I sjældne tilfælde kan du få udslæt på grund af kemoterapien eller anden medicin, du bliver behandlet med.

Hvad du selv kan gøre:

  • Anvend dagligt en fed uparfumeret fugtighedscreme.
  • Brug solcreme med høj faktor (gerne +50) og beskyt huden med tøj og hat ved ophold i stærkt sollys. Vær ikke i solen mellem kl. 12 og 15 .
  • Kontakt afdelingen, hvis du får udslæt, så lægen kan vurdere, om du skal have medicin for udslættet, og om der eventuelt skal ændres i din behandling.

Neglene fornyer sig normalt i takt med, at de bliver slidt. Mens du får behandling kan de blive fortykkede, få striber, blive skøre og flossede med afstødning af neglens yderste lag. I nogle tilfælde kan neglene også løsne sig. Det kan tage ½-1 år inden neglene er normale igen.

Hvad kan du selv gøre:

  • Klip skøre og flossede negle tæt.
  • Forsegl eventuelt neglene med klar lak.

Træthed

Du skal forvente, at du oplever træthed i tiltagende omfang i løbet af behandlingerne.  Tal med personalet om trætheden, og hvad du evt. kan gøre for at afhjælpe den.

Påvirkning af blodcellerne

De forskellige blodceller, som dannes i knoglemarven, udgøres af:

  • De røde blodlegemer (”blodprocenten”, målt ved indholdet af hæmoglobin), som transporterer ilt til vævene
  • De hvide blodlegemer (leukocytter) er en vigtig del af immunforsvaret.
  • Blodpladerne (trombocytter) er med til at standse blødninger.

Disse blodceller bliver påvirket af kemoterapien, og mellem 5 og 18 dage efter start på hver behandlingsserie, er antallet af celler nedsat. Som oftest vil antallet af blodceller være normaliseret inden start på næste serie, men det er ikke sjældent at man i forløbet må supplere med blodtransfusion og thrombocyt-transfusion i behandlingsforløbet. Efter hver serie kemoterapi bliver der givet indsprøjtning med vækstfaktoren G-CSF, som stimulerer dannelsen af de hvide blodlegemer. På den måde bliver perioden, hvor antallet af hvide blodlegemer er lavt, så kort som muligt.

Infektioner 

Du har især risiko for at få infektioner i de perioder af din behandling, hvor antallet af de hvide blodlegemer er lavest.
Hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen. Lægen vurderer, om du skal indlægges og behandles med antibiotika i en blodåre, eller om du kan være hjemme og få antibiotika som tabletter.

Hvilke symptomer skal du især være opmærksom på:

  • Temperatur over 38,3 ˚C
  • Almen utilpashed og kulderystelser.

Hold dagligt øje med, om du har:

  • belægninger i munden eller synkesmerter
  • hoste eller åndenød
  • svie ved vandladningen
  • smerter eller rifter ved endetarmen
  • sår med tegn på betændelse i huden 
  • herpes (forkølelsessår) eller andet udslæt på huden.

Hvad du selv kan gøre for at undgå infektioner:

  • God håndhygiejne efter toiletbesøg og før måltider.
  • Undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

Blodmangel (lavt hæmoglobin)

Du kan have øget risiko for blodmangel i perioder af din behandling. Blodmangel kan give unaturlig bleghed, hovedpine, svimmelhed, hævede ben, og gøre dig kuldskær. Hvis blodmanglen er udtalt kan du få åndenød og hjertebanken. Hvis du får de symptomer, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen, så du evt. kan få blodtransfusion. 

  • Åndenød  
  • Hjertebanken.

Hvad du selv kan gøre for at mindske generne ved blodmangel:

  • Undgå større fysisk anstrengelse 
  • Rejs dig forsigtigt, så du ikke falder.

Blødning

På grund af nedsat antal blodplader, kan du have øget risiko for at få blødning i perioder af behandlingen. 

Hvis du får et eller flere af de symptomer, der er nævnt nedenfor, skal du kontakte afdelingen, da du måske skal have transfusion med blodplader. 

  • Blødning fra næse eller mund (ved tandbørstning)
  • Blod i afføring eller urin
  • Mange blå mærker, eller blårøde prikker på underbenene.

Hvad du selv kan gøre for at undgå blødning:

  • Brug en blød tandbørste. 
  • Undgå ”gigtpiller” (Ipren®, Todolac ® o. lign.) og smertestillende medicin, der indeholder acetylsalisylsyre (Kodimagnyl®, Treo®), da de øger risikoen for blødninger.
  • Undgå meget kraftig fysisk anstrengelse.
  • Undgå alkohol i større mængder mens du får behandling. Alkohol kan forstærke blødningstendensen.
  • Undgå forstoppelse.

Bivirkninger til de enkelte stoffer

Cisplatin (Platinum®) Nyreskade

Cisplatin kan forårsage nyresvigt, derfor kontrollerer vi din nyrefunktion, inden du får stoffet. Hvis din nyrefunktion er nedsat, vil du få en mindre mængde Cisplatin. Bivirkningerne kan være afhængige af hvor mange behandlinger, du har fået. Det er vigtigt, at du får megen væske (mindst 3 liter per døgn), så længe Cisplatin omsættes i kroppen, fordi væsken er med til at beskytte dine nyrer.

Høreskade

Cisplatin kan også give hørenedsættelse (i værste fald tab af hørelsen), tinnitus (hylende lyd i øret) og svimmelhed. Generne er ofte forbigående, men kan også være varige. Andre almindelige bivirkninger er: feber, udslæt, hudkløe og forstyrrelser i hjerterytmen. Du kan få nedsat følsomhed i hænder og fødder. I meget sjældne tilfælde kan Cisplatin påvirke synsnerven og i værste fald medføre blindhed. 

Når du har fået Cisplatin bør du så vidt muligt undgå at få antibiotika, der indeholder aminoglykosider, idet det kan påvirke dine nyrer. Sygeplejersken vil udlevere et lille kort til dig, hvor på ovenstående er beskrevet. 

Cytosar (Ara-C/Arabine®) Nerveskade

Ara-C® kan påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, fx problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær.
Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer efter, at du er begyndt med Ara-C®, er det vigtigt, at du siger det til personalet. Symptomerne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

Øjenbetændelse

Ara-C® kan give gener i øjnene. Binyrebarkhormonholdige øjendråber og binyrebarkhormon tabletter afhjælper som oftest denne bivirkning.

Hjertepåvirkning

Der kan (sjældent) forekomme hjerterytmeforstyrrelse i forbindelse med infusion. Hjertets muskulatur kan blive skadet og pumpekraften vil i så fald svækkes. Denne sjældne, men meget alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen. Fortæl lægen hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben. Andre almindelige bivirkninger er: feber, udslæt, hudkløe og påvirkning af vejrtrækningen. 

Dexamethason - Binyrebarkhormon 

Binyrebarkhormon kan give en række bivirkninger. Disse nævnes her kort. Skulle du få nogle af bivirkningerne uddyber læge og plejepersonalet, hvordan de afhjælpes.

  • Rastløshed, søvnløshed, øget appetit
  • Væskeophobning
  • Svedtendens
  • Stigning i blodsukkeret og dermed udvikling af en forbigående sukkersyge eller midlertidig forværring af en sukkersyge, som du har i forvejen.  Du vil blive instrueret i, hvordan du skal  forholde dig til forhøjet blodsukker.  Det kan blive nødvendigt at give dig insulin.
  • Humørforandringer: opstemthed, depression, psykose, mani, forværring af psykisk sygdom.
  • Synsforstyrrelser.

For at undgå gener som f.eks. søvnløshed får du tabletterne om morgenen. Tal med din læge, hvis du har behov for sovemedicin. Enkelte bliver utilpasse, når behandlingen med binyrebarkhormon stopper. Hvis det er tilfældet for dig, kan lægen evt. planlægge nedtrapning af medicinen over to - tre dage. 

Bivirkninger til den supplerende behandling

Ondansetron (Zofran®)

  • Forstoppelse
  • Hovedpine
  • Leverpåvirkning
  • Meget sjældent: forstyrrelse af hjerterytmen og brystsmerter.

Vækstfaktor G-CSF (f.eks Pegfilgrastin (Neulasta®)

G-CSF minder om de stoffer i kroppen, der frigives, når vi har en infektion i kroppen og kan derfor give de samme symptomer.

  • Knoglesmerter, rygsmerter og muskelsmerter
  • Hovedpine
  • Reaktion på indstiksstedet
  • Leverpåvirkning
  • Meget sjældent: væske i lungerne.

Senfølger

Påvirkning af kønshormoner (fertilitet)

Din evne til at få børn kan blive nedsat i en periode eller måske varigt. 
Hvis du er mand, kan du vælge at deponere sæd, inden din behandling starter, så du senere har mulighed for at få børn. Hvis du er kvinde, så tal med lægen om udtagning af æggestok eller hormonbehandling. Se pjecen ”Medicinsk kræftbehandling” for mere information.

Øget risiko for anden kræftsygdom

Der er en let øget risiko for at få en anden kræftsygdom, herunder leukæmi eller forstadie hertil, når man har fået medicinsk kræftbehandling.

Svækket hjertepumpefunktion

Cytarabine (Cytosar, Ara-C®) kan i sjældne tilfælde give senfølger mange år efter behandling, i form af svækket hjerte.  Det kan betyde, at hjertet ikke kan pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen, hvilket bl.a. kan give dig åndenød og hævede ben.

Tiden hjemme imellem behandlingerne

DHAP behandlingen er intensiv og anstrengende. De fleste vil have brug for sygemelding og måske også hjælp derhjemme i behandlingsperioden.

  • Spis og drik, så du får god og næringsrig mad og drikke. Det er ikke tiden til slankekur, så længe du bliver behandlet for din sygdom.
  • Sørg for frisk luft og daglig motion f.eks. gåture.
  • Sørg for god nattesøvn og tag gerne en middagslur.
  • Bed venner og familie om hjælp til det praktiske.

Ordliste

Scanning (PET-CT)

PET-CT er en undersøgelse, hvor kroppen scannes efter, at der er indsprøjtet og indtaget (drukket) et svagt radioaktivt sukkerstof. Sporstoffet optages især af kræftcellerne. Hvis der er kræftceller i kroppen vil de altså kunne spores ved hjælp af det radioaktive sukkerstof. Med computerteknik vil sporstoffet kunne aftegnes på scanningsbilleder (PET). Disse billeder lægges sammen med almindelige CT billeder, hvorefter man kan få indtryk af kræftknudernes udbredelse og størrelse. 

Infusion

Ved en infusion er medicinen blandet i en pose med væske og tilsluttet en plastikslange med dråbekammer (drop-sæt), eller blandet med væske i en sprøjte. Opblandingen bliver givet i blodbanen via et drop (perifert venekateter), der bliver lagt i en blodåre (vene), ofte på underarmen.

Knoglemarvsundersøgelse

Ved knoglemarvsundersøgelse får du først lagt lokalbedøvelse. Herefter fører lægen en nål ind i knoglen ved hoftekammen. Herfra suges en lille mængde af den flydende knoglemarv ud. I nogle tilfælde tages også et lille stykke af selve knoglen med ud.

Kontakt altid Afdeling for Blodsygdomme ved:

  • Temperaturstigning over 38,3 ˚C eller gentagne målinger med temperatur over 38,0 ˚C 
  • (målingerne foretages med 1 times interval)
  • Blødning som ikke standser af sig selv
  • Stærke smerter
  • Synsforstyrrelser og stærk hovedpine
  • Åndenød eller stakåndethed
  • Smerter i brystet eller ved vejrtrækning
  • Føleforstyrrelser eller sovende fornemmelser i tæer, fødder eller fingre
  • Udslæt
  • Forstoppelse gennem flere dage 
  • Diarré som rækker ud over en - to dage.
  • Vedvarende opkastninger i mere end ca. en - to dage
  • Hvis du har glemt at tage medicin, du får som behandling af din kræftsygdom.
  • Hvis du ikke er i stand til at tage din medicin f.eks. på grund af kvalme.

Udarbejdet af NHP-gruppen under Hæm DMCG og Dansk Hæmatologisk Selskab.

Redaktør