Cystisk Fibrose (CF) - Mad og enzymer

Patienter med Cystisk Fibrose har særlige ernæringsmæssige behov, som kræver en særlig diæt med øget fedt- og protein-indhold. De fleste CF-patienter har behov for enzymer til maden. Her er også inspiration til mad- og drikkevarer.

Råd og vejledning om mad og enzymer til patienter med CF

Hvis du har CF, er der er særlige ernæringsmæssige behov at tage hensyn til. Vi anbefaler i udgangspunktet, at du spiser en så sund mad som muligt med basis i kostanbefalingerne til raske, som beskrevet i Fødevarestyrelsens ”otte kostråd”.

Mad er ikke kun et spørgsmål om at få dækket behov for energi, protein mm. Maden er også socialt samvær og en vigtig del af livet. Det skal gerne være en glæde at spise, og maden skal indgå som en naturlig del af hverdagen.

CF-patienter har øget behov for energi

Når du har CF, har du et øget energibehov – op til 120 - 150 % mere end andre børn og voksne uden CF. Det øgede behov for energi skyldes dels, malabsorption, dvs. at du som CF-patient ofte har en nedsat optagelse af maden, og et øget energiforbrug pga. infektioner mm.

Appetitten kan også være mindre i perioder. Det kræver derfor en meget energitæt kost; dvs. mange kalorier i en lille mængde mad. Det får du lettest ved at spise mere fedtholdig mad og mindre af det, der fylder og mætter for meget. Der er også behov for, at du får masser af proteiner til bl.a. at bygge musklerne op. 

Dekorativt billede

Proteinrig og energitæt kost

Fedtholdig mad

Fedt er kroppens største energikilde og giver dobbelt så meget energi pr. 100 g. som protein og kulhydrat.

Fedt findes især i:

  • Olier, smør og margarine
  • Fede mejeriprodukter
  • Fede fisk og kød
  • Nødder og mandler
  • Chokolade, kage og chips.

Proterinrig mad

Protein findes især i:

  • Kød og fisk
  • Æg, især æggeblomme
  • Mælkeprodukter, især ymer, ylette og kvark/skyr samt ost.

Du kan øge madens indhold af protein og energi ved at:

  • Bruge smør på brødet, på grøden og i kartoffelmosen
  • Bruge piskefløde på øllebrød, grød og i sovsen og olie/smør på pasta, ris og kartofler
  • Blande crème fraiche 38 % i yoghurt, A38 m.m.
  • Spise flødeis, fromager og andre desserter
  • Bruge mayonnaise og mayonnaisesalater på smørrebrødet
  • Drikke mælk, saft, juice, sodavand eller kakaomælk m.m. til maden i stedet for vand
  • Spise kage og kiks, chokolade og slik samt tørret frugt, nødder og chips.

Eksempler på retter til inspiration

  • Avocado med rejer og mayonnaise
  • Bagt laks med flødesovs og pasta
  • Dip som pesto, oliventapenade, aioli mm.
  • Drikkeyoghurt med lidt piskefløde
  • Flødeis, fromage, budding og mousse
  • Franskbrød/grovbrød med smør og ost / leverpostej
  • Frugtgrød med piskefløde
  • Havregrød kogt på sødmælk med smør og sukker eller rosiner
  • Henkogt frugt med vaniljecreme
  • Kakaomælk med flødeis
  • Kartoffelmos med smør, fløde og evt. pasteuriseret æggeblomme
  • Kartoffelretter som flødekartofler, kartoffelbåde stegt i olie, bagt kartoffel med smør mm
  • Kiks f.eks. digestive med smør og ost
  • Kogte farsretter, f.eks. boller i karry med ris
  • Kærnemælk eller sødmælk med piskefløde og juice/saft
  • Købekoldskål tilsat pasteuriseret æggeblomme, lidt kvark/skyr og piskefløde
  • Legeret suppe med fløde
  • Minipizza med fyld
  • Minipirogger med fyld f.eks. feta, laks, hakket kød m.v.
  • Muslibar
  • Nødder og tørret frugt
  • Ostegratinerede retter, f.eks. lasagne, mac’n’cheese
  • (Pasta)salat med dressing, tørret frugt, feta, nødder eller kerner
  • Pastaretter med flødesovs, evt. pasteuriseret æggeblomme
  • Pizza, shawarma, friturestegte retter og andet fastfood.
  • Pølsehorn
  • Risengrød kogt på sødmælk med smør og kanelsukker
  • Røget makrel med kartofler i persilleflødesovs
  • Sammenkogte retter med fløde, f.eks. gullasch
  • Små madtærter med bacon og ost
  • Smørstegte eller flødestuvede grøntsager
  • Stegte ris med rejer og grønt
  • Tarteletter med høns i asparges eller fiskeboller og rejer
  • Tortilla/wrap med kødfyld, cremefraiche, tomatsalsa og revet ost
  • Tunmousse, laksemousse, makrelsalat
  • Udskåret frisk frugt med flødeskum
  • Varm kakao med flødeskum
  • Yoghurt eller ymer med lidt creme fraiche 18% eller 38 %
  • Æggeretter som omelet, røræg mm
  • Øllebrød med flødeskum.

Behov for enzymer

De fleste med CF har behov for enzymer (Creon) til maden.

CF påvirker fordøjelsen, så de enzymer, der skal nedbryde maden, ikke kommer ud i tyndtarmen. Derfor optages store dele af madens indhold af fedt, stivelse og protein ikke. Det medfører bl.a. vægttab og dårlig vitaminstatus. Det er derfor nødvendigt, at du indtager enzymer ved især fedtholdige måltider.

Hvornår skal du tage enzymer?

Det er vigtigt at indtage enzymer ved alle måltider, der indeholder fedt f.eks. som:

  • Smør, olie, margarine
  • Mayonnaise, remoulade, dressing, pesto
  • Sødmælk, fløde, creme fraiche, ost, flødeis
  • Pølsepålæg, pålægssalater, leverpostej.
  • Kød, fisk, fjerkræ
  • Kiks, kage, chokolade, chips, peanuts, andre nødder
  • Fastfood m.m.

Tag enzymer ved starten af måltidet - de virker i ca. 30 min.
Tag vitamintilskud sammen med mad og enzymer
Husk, at tendens til forstoppelse kan forværres af utilstrækkeligt enzymindtag
.

Hvornår skal du ikke tage enzymer?

Når du spiser/drikker saft, sodavand, juice, æblemost, frugt, grøntsager, sukker, marmelade, vingummi, bolsjer, sodavandsis, sorbetis, alkohol.

CF og diabetes

Som udgangspunkt prioriteres kostprincipper for CF højere end kostprincipper for diabetes for at stabilisere blodsukkeret, da der ellers kan være risiko for vægttab, tab af lungefunktion mm.

Hvis der er mulighed for det, kan du forsøge, at:

  • Undgå stort indtag af sukker
  • Undgå flydende kulhydrater som juice, saft, sodavand mm.
  • Fordele måltiderne over dagen og spise mellemmåltider
  • Spise groft brød og fiberholdige grøntsager (rodfrugter, kåltyper og bælgfrugter)
  • Spise fuldkornspasta og -ris.

Ernæringsdrikke

Ernæringsdrikke kan supplere måltidet eller fungere som mellemmåltid. Du vælger drikken ud fra energi- og proteinbehov, men især hvilken smag, du kan lide.

Du kan vælge færdige drikke, der ordineres på en grøn recept. Der gives derved 60 % tilskud til betaling. Restbeløbet på 40 % kan du søge om at få dækket hos din kommune. Spørg evt. diætisten om dette.

Der er også mulighed for, at du selv laver drikke; få evt. opskrifter af diætisten.

Husk, at du skal tage enzymer til ernæringsdrikke - typisk halvdelen af den mængde, du tager til et hovedmåltid.

Sondeernæring

Sondeernæring kan gives i løbet af dagen som supplement efter et måltid eller som mellemmåltid evt. inden sengetid. Det kan også gives kontinuerligt med en ernæringspumpe i løbet af natten. Sondeernæring er oftest via PEG/Mickeyknap, hvis du behov for det i en længere periode.

Husk, at der skal tages enzymer til sondeernæring. Diætisten aftaler med dig, hvor meget sondeernæring, der skal gives og hvor meget enzym, der skal til, samt hvordan bestilling hjem til dig foregår. 

Redaktør