Colchicin - behandling med Colchicin

Colchicin er et mildt immundæmpende lægemiddel og anvendes til børn og voksne med febersyndromer, gigt- og bindevævssygdomme.

Colchicin er et mildt immundæmpende lægemiddel og anvendes til børn og voksne med febersyndromer, gigt- og bindevævssygdomme.

Indtagelse

Colchicin indtages som piller 1–2 gange i døgnet. 

Virkning

Ved febersyndromer, gigt og bindevævssygdomme er dele af immunsystemet overaktiveret. Colchicin dæmper immunsystemet ved at hæmme nogle af de immunaktive celler, så de ikke overaktiverer immunsystemet. Effekt af behandlingen indtræder efter nogle uger, men fuld effekt ses først efter 3 måneder.

Bivirkninger

De fleste bivirkninger er relateret til mavetarmsystemet; diarré, kvalme, opkastning og lejlighedsvise mavekramper kan mindskes med en laktosefri diæt. Bivirkninger svinder normalt ved en dosisreduktion. 

Knoglemarven kan blive påvirket med fald i de hvide blodlegemer samt i blodpladerne. Ved pludselige hudblødninger (røde/blå pletter), blødning fra tandkødet ved tandbørstning etc., skal ambulatoriet kontaktes, da det kan være tegn på lave blodplader. 

Colchicin-behandling til Familiær Middelhavs Feber kan fortsættes under en graviditet efter rådgivning fra en gynækolog.

Kontrol

Regelmæssig klinisk kontrol, blodprøvekontrol og urinprøve er nødvendig, for at opdage eventuelle bivirkninger til medicinen. 

For en mere detaljeret information henvises til www.min.medicin.dk.

Redaktør