Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM) udført i eget hjem

Undersøgelsens formål er at måle din vejrtrækning og andre fysiologiske forhold under søvn. Undersøgelsen foretages med henblik på, om du har søvnapnø.

Undersøgelsens formål er at måle din vejrtrækning og andre fysiologiske forhold under søvn. Undersøgelsen foretages med henblik på, om du har søvnapnø.

Før undersøgelsen

Du bør tage et brusebad hjemmefra, da du ikke kan tage bad i forbindelse med undersøgelsen. Du må ikke smøre dig ind med cremer eller anden fedtstof på huden. Du bedes udfylde tilsendte spørgeskemaer og medbringe disse. Medbring gerne tynd T-shirt/top, som du kan sove i om natten.
Er du i behandling med CPAP-apparat, skal dette medbringes. Det skal muligvis anvendes i forbindelse med undersøgelsen. Ved tvivl kontakt sygeplejerskerne på Dansk Center for Søvnsygdomme, på telefon nummer 3863 4201 i telefontiden fra klokken 13-14, dog ikke onsdage.

Undersøgelsens forløb

Påsætning af udstyr varer cirka ½ time. Herefter tager du hjem, og du sover hjemme. Optagelsen starter efter aftale. Undersøgelsen varer til næste morgen, hvor du tager udstyret af og afleverer det på afdelingen mellem klokken 08:00 og 08:30. Det er ikke muligt at tage på arbejde med udstyret på. Du skal udfylde et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen. 
Du må ikke drikke kaffe, te, cola, energidrikke eller alkohol efter klokken 16:00. Du skal sove, som du plejer.

Bivirkninger

Undersøgelsen er ufarlig. Elektroderne og selve udstyret kan genere huden og bevægelsesfriheden, men derudover er der ingen bivirkninger.

Hvis du bliver forhindret

Hvis du udebliver fra undersøgelsen uden afbud, bliver du ikke tilbudt en ny tid, og din henvisning returneres. Du bedes i god tid give Dansk Center for Søvnsygdomme besked, hvis du bliver forhindret i at møde op til undersøgelsen, på telefon nummer 38 63 25 05 alle hverdage mellem klokken 08.00-15.00, så tiden kan bruges til en anden patient.

Svar

Vi sender svar på undersøgelsen til den læge/ afdeling, der har henvist dig. Vi bestræber os på, at der foreligger svar indenfor 5 uger, men der kan forekomme længere ventetid. Er der behov for yderligere udredning/behandling, vil du modtage en indkaldelse fra Dansk Center for Søvnsygdomme.
Du kan selv se svaret på minsundhedsplatform. dk og sundhed.dk.

Billedet ovenfor illustrerer, hvordan EKG elektroderne er placeret inden under T-shirten.
Billederne herover viser hvilket udstyr, du skal have på under en Cardio Respiratorisk Monitorering (CRM).
Redaktør