Brug og vedligeholdelse af luftfugter til CPAP-apparat

Vejledning af brug og vedligeholdelse af luftfugter til CPAP-apparat.

Kort om vejledningen

Du har fået udleveret en luftfugter til dit CPAP-apparat. Luftfugteren skal forhindre, at du får tørre slimhinder af behandlingen.

Sådan gør du

Tilslutning af fugteren

Fugteren kobles sammen med CPAP-apparatet ved at fjerne slangen, klikke fugteren på  apparatet og sætte slangen på fugteren.

Stil ikke luftfugteren på brændbare materialer

Luftfugteren må ikke anbringes direkte oven på et tæppe, tøj eller andre letantændelige materialer.

Undgå vand i CPAP-apparatet

Du bør undgå, at der kommer vand i CPAPapparatet, da det derved kan gå i stykker. Vi fraråder derfor også at transportere CPAPapparatet med vand i vandbeholderen.

Sådan bruger du luftfugteren

  1. Fyld vandbeholderen med destilleret vand, flaskevand eller kogt afkølet vand til den afmærkede streg.
  2. Stil befugtningsgraden på 2 eller 3 og øg det, hvis det ikke fugter nok.
  3. Når maskinen er tændt og fugteren er tilsluttet, vises befugtningsgraden i displayet som tre bølger og et tal. Befugtningsgraden kan ændres ved at dreje på den store knap og derefter trykke på den.
  4. CPAP-maskinen måler luftfugtigheden i dit soveværelse og tilfører vand svarende til den valgte befugtningsgrad. Fugteren vil derfor nogle nætter bruge meget vand og andre næsten intet.

Ved brug af fugter er det vigtigt at overholde nedenstående vejledning, da bakterier trives godt i lunt vand:

Rengør vandbeholderen HVER dag

  1. Tøm og vask vandbeholderen med en opvaskebørste og uparfumeret rengøringsmiddel.
  2. Skyl vandbeholderen grundigt og stil den til tørre.
  3. Når vandbeholderen er taget ud af fugteren, skal låget til fugteren stå åbent, så det kan tørre.
  4. Vandbeholdere til hvide fugtere kan tåle opvaskemaskine én gang ugentligt.

Vandbeholderen bør afkalkes efter behov med fortyndet eddikesyre, eddike eller afkalker på samme måde som ved afkalkning af elkedel.

Hvis du overholder vejledningen, kan du bruge fugteren uden risiko.

Redaktør