Introduktion
Jeres barn skal undersøges for sen pubertet, som på fagsprog hedder pubertas tarda.
Hvad er pubertet?
Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder, og drenge til mænd. Puberteten sættes i gang, når kroppen begynder at danne stigende mængder af de overordnede kønshormoner (LH og FSH). Disse hormoner produceres i hypofysen, som er en lille kirtel i hjernen. Hormonerne sendes med blodet rundt i kroppen, hvor det når æggestokkene hos piger og testiklerne hos drenge. Når ægggestokkene og testiklerne begynder at modnes, dannes kønshormonerne. Disse er med til at igangsætte vækstspurten, brystudviklingen, væksten af penis og testikler og kropsbehåringen.
For sen pubertet
Når puberteten går for sent i gang, begynder adskillelsen af kønshormoner hos piger efter at de er fyldt 13 år og hos drenge efter, at de er fyldt 14 år. Barnet udvikler sig dermed senere end jævnaldrende kammerater. Hvis der er tegn til, at et barn ikke starter sin pubertet, er det hensigsmæssigt at barnet bliver undersøgt, da der kan ligge en sygdaom tilgrund for den manglende pubertets start.
Sen pubertet ses oftest hos drenge.
Særlige psykiske forhold ved for sen pubertet
Når børn aldersmæssigt nærmer sig puberteten, begynder de at sammenligne deres egen kropsudvikling med andre kammeraters. Nogle er udsat for drillerier, fordi de ikke vokser i højden og allerede på det punkt skiller sig ud. Kønsudviklingen vil ligeledes mangle og i situationer, hvor børnene ser hinanden uden tøj på, vil blikke ofte falde på barnet, som ikke har en alderssvarende udvikling. Nogle børn er flove over deres krop og ønsker ikke at deltage i fx. svømning og idræt, hvor de skal ses uden tøj på. Nogle børn føler sig isolerede og udenfor fællesskabet med andre jævnalderende. Nogle finder kammerater, som er yngre end dem selv, som de føler sig mere lige med.
Årsag til sen pubertetsudvikling
Den hyppigste årsag til sen pubertetsudvikling er, at kirtlerne i hjernen, af ukendte årsager, begynder at udskille kønshomoner senere end normal, og hermed forsinkes pubertetens start. Den forsatte udvikling af kroppen og funktionen af kønshormonerne er helt normal og derfor er det kun tidspunktet for pubertets start, der er unormalt.
I nogle familier er der en arvelig tendens til at gå sent i pubertet.
Børn, der udsætter kroppen for fysisk hård træning og som følge heraf har en lav kropsvægt, har risiko for at undertrykke dannelsen af kønshomoner. Det betyder, at puberteten kan udeblive eller forsinkes.
En lav kropsvægt er generalt ikke sundt for kroppen, og hos de børn, der har nervøs spisevægring, anorexia nervosa, er der stor risiko for, at puberteten ikke går i gang af sig selv.
Sen pubertetsudvikling kan også skyldes sygdom nær ved eller i hypofysen. Det kan også være følger efter meningitis eller forøget væsketryk. I sjældne tilfælde kan årsagen være en svulst i hjernen.
I ganske få tilfælde kan barnet mangle de overerdnede kønshormoner, der sætter puberteten i gang. Barnet vil være født med den manglende udvikling, men fordi der først er brug for kønshormoner nu, har man ikke kunnet forudse, at det ville blive et problem i puberteten.
Børn født med læbeganespalte har øget risiko for at gå senere i pubertet . De kan have en defekt i hypofysen, der ligger på linje lige over, hvor ganespalten er lokaliseret.
Udover problemer i de områder i hjernen, der styrer puberteten, kan der være sygdom i æggestokke eller testikler, som gør, at de overordnede kønshormoners påvirkning af æggestokke og testikler ikke fører til, at der bliver dannet kvindelige og mandlige kønshormoner. Den manglende påvirkning vil gøre, at puberteten ikke starter . Årsagerne til dette kan fx. være en kromoson fejl, som ses hos piger med Turner syndrom.
Hos drenge, der er behandlet for testikelkræft enten strålebehandling eller operation, kan testiklerne være holdt op med at fungere.
Hos nogle drenge er det ikke muligt at mærke testiklerne i pungen. Hvis testiklerne ikke bliver ført ned i pungen i barnealderen, er der risiko for, at testiklens funktion går til grunde og deres evne til at danne mandligt kønshormon og sædceller kan være nedsat.
Kan sen pubertet behandles?
Der tages udgangpunkt i, hvad årsagen til den sene pubertet er. Hvis de undersøgelser, der er foretaget er normale, og der blot er tale om en forsinket frigivelse af kønshormoner, kan der gøres to ting.
- Afhængig af den unges alder, og hvordan familien oplever situationen omkring den manglende pubertets start, kan behandling komme på tale.
- Nogle venter med at starte behandling for at se, om den normale pubertet kommer i gang af sig selv.
Behandling af drenge
Behandlingen med mandligt kønshormon er tabletter, der tages om aftenen i forbindelse med et måltid.
Behandlingen varer indtil drengens egen kønshormon produktion er gået i gang, hvilket kontroleres efterfølgende ved en blodprøve.
Vi har ikke erfaring for, at der er bivirkninger ved behandlingen. Drengene vil langsomt starte deres kønsudvikling fra dreng til mand med, de tilhøende psykiske forandringer. Udviklingen skal ikke ske for hurtig, da højdevæksten kan afslutte før den rigtige voksenhøjde er nået. Vi tilstræber, at en normal pubertetsudvikling vil ske ligesom, hvis puberteten var startet af sig selv.
Behandling af piger
Behandlingen med kvindeligt kønshormon er tabletter, der tages dagligt.
Behandlingen varer indtil pigens egen kønshormonproduktion er gået i gang, hvilket vil kunne kontrolleres ved en blodprøve.
Som hos drengene er der ikke erfaring for, at der er bivirkninger ved behandlingen. Udviklingen skal ikke ske for hurtig, da højdevæksten så afsluttes før den rigtige voksenhøjde er nået og det skal ikke ske hurtigere end en normal pubertetsudvikling.
Hvilke overvejelser skal man gøre sig og hvilke konsekvenser kan det have, når barnet går sent i pubertet?
Forældre og barn skal tage stilling om de ønsker at, starte behandling for at sætte gang i puberteten.
Hvis ikke behandlingen starter, hvordan har barnet det så psykisk og socialt?
Børn der går sent i pubertet vokser i længere tid end andre børn, da kønshormonerne, (der er med til at lukke vækstzonerne i knoglerne) ikke er tilstede til at modne knoglerne.
Hvad sker der hvis barnet ikke behandles for sen pubertetsudvikling?
Hos børn, hvor alle undersøgelser er normale og det er udskillelsen af overordnede kønshomoner, der blot er forsinket, er det kun et spørgsmål om at vente. Barnet vil på et eller andet tidspunkt starte sin pubertet og den vil forløbe normalt, bare senere i forhold til kammeraterne. Indtil puberteten går i gang, vil barnet have stort behov for støtte fra forældrene til at klare de problemer, der kan være, når kammeraterne er nået længere i deres udvikling.
Børn der går senere i pubertet vokser i højden i længere tid end hvis de var gået i pubertet til normal tid, men væksten foregår fortrinsvis i benene. Voksenhøjden vil ikke blive forøget hos barnet, der går senere i pubertet, måske snarere tværtimod.
Hvad sker der, når barnet har afsluttet behandlingen?
For de børn, der en kort overgang får tilskud med kønshormon for at sætte skub i puberteten, har vi ikke erfaring for, at der er bivirkninger, efter at behandlingen er afsluttet. Puberteten vil forløbe sig som vanligt.
Hvad sker der når puberteten går i gang?
De hormoner, som sætter puberteten i gang, styres overordnet fra hypothalamus, der ligger i hjernen. Lige under ligger hopofysen, som modtager signaler fra hypothalamus om at udskille hormoner. Hypofysen er en kirtel på størrelse med en ært, der udskiller homoner, som er nødvendige for kroppens funktion og udvikling, heriblandt de overordede kønshormoner.
De overordnede kønshormoner (FSH og LH) sendes via blodet til æggestokke hos piger og til testiklerne hos drenge. I æggestokke og testikler dannes kønshormoner, som sætter puberteten i gang.
Den normale pubertetsudvikling
Den normale pubertetsudvikling starter for pigers vedkommende mellem ca. 8-13 år og for drengenes vodkommende mellem 9-14 år.
Piger
De første synlige tegn hos piger på, at puberteten er i gang, er brystudvikling samtidig med en øget højde tilvækst. Der kommer ofte bumser i ansigtet og der vil være øget svedlugt. Der kommer hår under arme samt kønsbehåring. Den første menstruation kommer typisk i 11-16 års alderen. Gennemsnitsalderen for danske piger er 13 år. Herefter vil væksthastigheden begynde at aftage, typisk vil piger nå deres sluthøjde når de er 15-17 år, hvor vækstzonerne i knoglerne er lukkede.
Drenge
De første synlige tegn hos drenge på at puberteten er i gang er at, testiklerne bliver større samt kønsbehåring og hår under armene.Der vil ofte komme uren hud og øget svedlugt. Skægvækst og dybere stemme optræder typisk mellem 13-16 år. Drengenes vækstspurt kommer ca. midvejs i puberteten i modsætning til pigerne, der kommer i begyndelsen af puberteten. Væksten vil typisk være afsluttet og vækstzonerne i knoglerne lukkede omkring 16-20 år.
Psykisk
I takt med at kroppens udseende ændrer sig, ændrer børnene sig også psykisk. De unge er i perioder følelsesmæssigt ustabile og har svært ved at finde et ståsted. Trangen til at være selvstændig melder sig, hvilket sjældent sker uden diskussioner med forældrene, samtidig er irritationstærklen lille, hvilket kan gå ud over omgivelserne. Puberteten er også tiden, hvor interessen for det modsatte køn intensiveres, og for nogle betyder det begyndende seksuel aktivitet.
Når puberteten starter til normal tid, vil langt de fleste børn være klar til den udvikling og forandring der sker.
Afhængig af den unges alder og hvordan familien oplever situationen omkring den manglende pubertet, kan behandling med kønshormon komme på tale. nogle venter med at starte behandling for at se, om puberteten starter af sig selv.
Undersøgelser
Det er vigtigt, at vi får så mange af barnets tidligere højde og vægtmålinger som muligt. Vi skal lave en vækstkurve, som er med til at danne et billede af barnets udvikling.
Alle børn bliver undersøgt for at finde ud af, hvilket stadie de er kommet til i deres pubertet. Dette gøres ved at vurdere brysternes udvikling hos pigerne og testikelstørrelsen hos drengene samt hvilket stadie de er kommet til med kønsbehåring.
For at finde ud af, hvor meget knoglerne er modnet i forhold til barnets alder, skal der tages et røntgenbillede af venstre hånd.
Yderligere undersøgelser
Hvis de første undersøgelser forsat giver mistanke om sen pubertet, er det nødvendigt at barnet får taget nogle blodprøver. Samt evt. en stimulationstest. Testen foregår ved at, der lægges et lille kateter i armen og der gives et eller flere præparater for at stimulere hypofysen. Testen varer ca. 3 timer og giver ingen ubehag eller bivirkninger.
Undersøgelse af kromosomerne
Der vil ofte være behov for en blodprøve, specielt hos pigerne, til undersøgelse af kromosomerne.
Ultralydsundersøgelse
Hos pigerne vil der ofte blive lavet en ultralydsundersøgelse af underlivet, som foregår uden på maven.
Man kan se om æggestokkene indeholder æg, hvilket svarer til at puberteten er i gang. Undersøgelsen er uden ubehag, men der skal drikkes meget i timerne op til undersøgelsen og barnet må først tisse når undersøgelsen er færdig.
CT/MR skanning
Hvis undersøgelsen viser, at puberteten ikke er gået i gang, og der ikke er nogen forklaring på den sene udvikling, kan det være nødvendt at foretage en CT- eller MR skanning, for at finde ud af om der er noget i eller nær hypofysen.
Når der laves en CT/MR skanning kan det være nødvendigt at bruge kontrastvæske, for Kontrastvæsken som er ufarlig sendes via blodbanen til hjernen og tydeliggøre billedet af hjernen.
Det er vigtigt at barnet ligger stille under hele undersøgelsen, og der er mulighed for at en voksen kan komme med barnet ind til undersøgelsen.