Bløddelskræft med lokal kemoterapi - information om behandling

Bløddelskræft i arm eller ben kan i nogle tilfælde behandles med lokal kemoterapi. Behandlingen kaldes også Hyperterm Regional Perfusion.

Med denne pjece vil vi gerne informere dig om dit indlæggelsesforløb, hvor du skal have lokal (regional) kemoterapi.

Bløddelskræft (bløddelssarkom) i arm eller ben kan i nogle tilfælde behandles med lokal kemoterapi. Behandlingen kaldes også Hyperterm Regional Perfusion (HRP). 

Hyperterm Regional Perfusion gives som en engangsbehandling, der foregår i fuld bedøvelse og den varer ca. 6 - 8 timer. Behandlingen blev udviklet i 1960’erne i USA og foretages her i Danmark kun på Rigshospitalet.
Kemoterapien er regional, idet den kun gives i det ben eller den arm, hvor du har bløddelskræft. Behandlingen gives som regel som forbehandling efterfulgt af kirurgisk færdigbehandling nogle måneder senere. Ved at forbehandle bløddelskræften med lokal kemoterapi kan kræftsvulsten mindskes. Ved Hyperterm Regional Perfusion isoleres blodomløbet i armen/benet fra resten af kroppen. Armen/benet kobles til en hjerte-lungemaskine, der cirkulerer blodet, som opvarmes til 38-39 grader (hyperterm). Armen/benet tilsættes en stor mængde kemoterapi, der virker ved at slå de aktive kræftceller ihjel. Erfaringerne viser, at behandlingen har effekt hos ca. 80 % af behandlede patienter.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen foregår som en operation i fuld bedøvelse. Lægen lægger et kirurgisk snit i armhulen eller lysken. Blodkarrene til armen/benet fritlægges og forbindes via plastikslanger med en hjertelungemaskine. Derefter indsprøjtes opvarmet cellegift og immunaktivt stof, og det cirkulerer i armen/benet i 1-1½ time. Når behandlingen er færdig, skylles armen/benet efter med saltvand og det mistede blod erstattes med blod fra blodbanken. Til sidst fjernes slangerne og det kirurgiske snit syes sammen. Under operationen vil der blive anvendt et radioaktivt sporstof. Det radioaktive sporstof anvendes til at kontrollere om cellegiften slipper udenfor den behandlede arm/ben, hvilket der er en lille risiko for. Hvis dette sker, må behandlingen stoppes med det samme. Det radioaktive stof gives i en lille dosis og er hurtigt ude af kroppen igen, så det er ikke forbundet med nogen sundhedsrisiko.

Hvad skal der ske dagen inden behandlingen?

  • Lægen der skal operere dig vil komme og informere dig om operationen. 
  • Du må ikke spise fra kl. 24.00 aftenen før operationen – Se venligst uddybende information om dette i pjecen ”Anæstesi/Bedøvelse.” 

Hvordan forløber behandlingsdagen?

  • For at forebygge infektion er det vigtigt, at du tager et brusebad om morgenen. Se badevejledningen i baderummet.
  • Du får beroligende medicin inden operationen, hvis du har aftalt det med anæstesilægen.
  • En portør vil køre dig til operationsgangen, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske.
  • Under operationen får du lagt et kateter ind i en blodåre. Som regel lægges det på halsen. 

Via katetret vil du få tilført væske, både under operationen og de første dage efter. Desuden vil plejepersonalet tage blodprøver fra katetret i de første fem døgn efter operationen.

Hvad sker der efter behandlingen?

  • Efter behandlingen bliver du observeret natten over på opvågningsafdelingen eller intensivafdelingen, inden du kommer tilbage til sengeafdelingen. Det betyder, at du tidligst er tilbage på afdelingen dagen efter behandlingen ca. kl. 12.00.
  • Det er almindeligt at have ondt efter operationen, og du vil derfor få smertestillende medicin flere gange i døgnet. Hvis du trods den smertestillende medicin fortsat har ondt, er det vigtigt, at du henvender dig til sygeplejersken for at få ekstra eller anden smertebehandling.
  • Det er almindeligt at have kvalme de første dage efter behandlingen på grund af kemoterapien, som er givet under behandlingen. Derfor får du medicin for at forebygge dette.
  • Du vil have 1-2 sugedræn i operationsområdet. Sugedrænene er tynde plastikslanger, som leder overskydende lymfevæske og blod fra operationsområdet ud i en lille plastikbeholder.
  • Du vil have et blærekateter, dvs. en gummislange, som via urinrøret ligger i blæren. De første døgn er det nødvendigt, at vi kan observere, hvor meget urin du udskiller for at se, om din væskebalance er i orden. Blærekatetret fjernes som regel et par dage efter behandlingen.
  • Aftenen efter operation får du en indsprøjtning med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Risikoen for at udvikle en blodprop i den behandlede arm/ben er ca. 5 %. Du får den blodfortyndende medicin én gang daglig under hele indlæggelsen.
  • Du får taget blodprøver dagligt de første 3 - 5 dage for bl.a. at kontrollere din blodprocent.          
  • I dagene efter behandlingen bliver armen/benet hævet og rødt. Det fortager sig gradvist over de følgende uger. Er behandlingen foretaget på dit ben, vil du og sygeplejersken sammen med lægen vurdere, om du skal bruge en støttestrømpe og hvor længe du eventuelt skal bruge den. Mange har brug for den i omkring tre måneder. Du må gerne tage strømpen af om natten, men benet skal ligge hævet på en pude. Du vil blive vejledt af en sygeplejerske om, hvad du selv kan gøre for at forebygge langvarig hævelse (lymfødem).
  • Den cellegift, du er blevet behandlet med, er ude af kroppen senest efter fem dage. Udskillelsen foregår igennem urin, afføring og sved. Plejepersonalet skal beskytte sig mod at optage disse stoffer. Derfor har de overtrækskitler eller forklæ-der på, når de skal hjælpe dig med personlig pleje, tømning af blærekateter, drænposer osv. 
    Dine besøgende skal ikke bruge overtrækskitler. 
  • Du skal regne med at være indlagt ca. 10 dage.

Kan der opstå komplikationer efter operationen?

Der er risiko for 

  • blivende hævelse som følge af væskeophobning i det behandlede arm/ben (ca. 20 % af alle behandlede patienter)
  • nedsat følesans i fingerspidserne/fodsålen, som følge af cellegiftens virkning på de tynde følenerver (ca. 20 %)
  • blodprop i armen/benet (5 %)
  • kroniske smerter i armen/benet (3-5 %). Endvidere er der risiko for stivhed og nedsat kraft i musklerne i armen/benet (3-5 %)
  • endelig er der risiko for at miste armen/benet som følge af komplikationer, hvilket skønnes at være 1 % ud fra erfaringer fra andre hospitaler.

Hvornår skal jeg komme til kontrol?

Trådene skal fjernes ca. 14 dage efter operationen hos egen læge eller i Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, klinik 7036. Inden du går hjem, får du tid til en scanning ca. en måned efter behandlingen for, at vi kan se hvordan behandlingen har virket på kræftsvulsten. Afhængigt af hvordan behandlingen har virket planlægges operation med fjernelse af det resterende kræftvæv. På 10. og 14. dagen efter operationen skal du have taget blodprøver for at kontrollere kemoterapiens bivirkninger på knoglemarven. Hvis du er blevet udskrevet inden da, skal du have taget prøverne hos din egen læge. Ved udskrivelsen vil du derfor få et brev med til din egen læge om blodprøverne. Efterfølgende kontroller vil foregå i Led og Knoglekirurgi og Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, klinik 7036, Opgang 6, 3. etage.

Hvad skal jeg være opmærksom på efter udskrivelsen?

  • Hvis behandlingen er foretaget i dit ben, er det er bedre for dig at gå lidt rundt end at stå for meget stille. Vi anbefaler, at du hviler dig tre gange dagligt med det opererede ben højt hævet - f.eks. med benet oppe på en stol.
  • Er du behandlet i din arm, er det vigtigt, at den ikke ’hænger’ ned langs siden af kroppen, så den hæver. Du anbefales derfor, at have armen i en slynge i ugerne efter behandlingen.
  • I ugen efter, at du er kommet hjem, skal du tage den med ro. Du må gerne gå små ture, lave mad og gå i brusebad.
  • To uger efter udskrivelsen kan du gradvist genoptage dine daglige aktiviteter
  • Du bør først dyrke motion en måned efter din udskrivelse.
  • Du må ikke køre bil, før du igen er i stand til at reagere normalt i alle situationer.
Redaktør