Blodpladesygdomme - værd at vide om

Blodpladesygdomme er tilstande, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt og derfor har man øget blødningstendens.

Patientvejledning

I denne pjece kan du læse om blodpladesygdomme, undersøgelser og behandling

Hvad er blodpladesygdomme?

De mindste celler i blodet kaldes blodplader (trombocytter), og disse cellers vigtigste funktion er at reparere små skader på blodkarrene. Blodpladesygdomme er tilstande, hvor blodpladerne ikke fungerer normalt og derfor har man øget blødningstendens.  Der kan både være tale om medfødte eller erhvervede fejl ved blodpladerne (syge blodplader: trombocytopati) eller et unormalt antal blodplader i blodet (nedsat antal: trombocytopeni; øget antal: trombocytose). Normalt indeholder blodet 150-400 milliarder blodplader per liter blod.

Årsager 

Dårligt fungerende blodplader

(trombocytopati)
Der findes talrige medfødte årsager til nedsat blodpladefunktion. I de fleste tilfælde er der tale om beskedne blodpladeforandringer, som kan medføre en let øget tendens til blå mærker og blødninger fra slimhinderne. Der findes også medfødte blodpladesygdomme, som kan være forbundet med sværere blødningstendens, men disse sygdomme er meget sjældne. I en lille andel af tilfældene, kan arvelig blodplademangel være forbundet med andre sygdomme. 

En almindelig årsag til nedsat blodpladefunktion er behandling med blodpladehæmmende lægemidler som f. eks. acetylsalicylsyre, Clopidogrel, NSAID (anti-inflammatoriske midler, der bruges til behandling af smerter og gigtsygdomme),kodymagnyl eller indtagelse af fiskeolie.
Nedsat antal blodplader (trombocytopeni) Nedsat antal blodplader skyldes enten nedsat produktion af blodpladerne i knoglemarven, øget forbrug eller for hurtig fjernelse af blodpladerne fra kredsløbet. Nedsat dannelse af blodplader i knoglemarven kan være arvelig eller skyldes erhvervede tilstande så som leversygdom, medicinbivirkning, blodsygdom, anden knoglemarvssygdom eller infektion med virus.  

For hurtig fjernelse af blodpladerne fra blodet skyldes dannelse af unormale antistoffer, der sætter sig på blodpladerne (kaldes ITP). Antistofbundne blodplader vil i leveren og milten blive fjernet fra blodet. Disse unormale antistoffer kan forekomme i forbindelse med sygdomme samt hos gravide kvinder og som bivirkning ved behandling med visse lægemidler. I de fleste tilfælde kan man dog ikke finde nogen forklaring på antistoffernes opståen. Antistoffer, der opstår i forbindelse med graviditet, infektionssygdomme eller som bivirkning ved medicinsk behandling, forsvinder normalt i løbet af uger eller måneder, hvorefter blodpladetallet bliver normalt igen. Andre tilfælde kan have mere langvarigt forløb. 

Øget antal blodplader (trombocytose)

I forbindelse med infektionssygdomme, kraftig blødning, kirurgi, jernmangel eller anden betændelsestilstand i kroppen, kan blodpladetallet blive unormalt højt. Når den underliggende sygdom behandles, vil blodpladetallet normaliseres. Højt blodpladetal kan også skyldes en blodsygdom, hvor knoglemarven producerer unormalt mange blodplader pga. mutationer i stamcellerne. De mange muterede blodplader medfører øget risiko for blodpropsygdom, men ved blodpladetal større end 1500 fungerer blodpladerne ofte så dårligt, at der også kan være blødningstendens.

Symptomer på blodpladesygdom

Typisk ses blødningstendens i form af hyppigt forekommende ”blå mærker” i huden, tendens til tandkødsblødning ved tandbørstning, langvarig blødning fra sår og eventuelt hyppigt næseblod. Kvinder har ofte kraftige menstruationsblødninger. 

Undersøgelser

Antallet af blodplader i en blodprøve bestemmes i en tællemaskine. Nogle gange klumper blodpladerne sammen i glasset og skal tages om i et ”citratglas”, hvor blodpladetallet undertiden ses normalt. 
Ved mistanke om en arvelig blodpladesygdom, kan der blive tilbudt en genetisk undersøgelse. Ved påvisning af en genetisk defekt, vil denne blive karakteriseret nærmere med højt specialiseret laboratorieundersøgelser, hvis muligt. Ved unormalt blodpladetal kan man undersøge knoglemarven. Det sker ved, at man i lokal bedøvelse med en kanyle udtager lidt knoglevæv og væske fra bækkenknoglen til mikroskopi. 

Der findes ikke nogen velegnet test for antistofudløst blodplademangel (ITP) og derfor stilles denne diagnose som oftest ved at udelukke andre årsager til blodplademangel.

Behandling

Behandlingen afhænger af sværhedsgraden af blodpladesygdommen og årsagen til sygdommen. Lette forstyrrelser i blodpladefunktionen kræver ingen fast behandling, men patienten bør undgå at indtage medicin, som kan hæmme blodpladerne og dermed forværre blødningstendensen. 

Ved traumer, kirurgi, fødsler samt kraftige slimhindeblødninger, er der ofte behov for medicinsk behandling med lægemidler, som forbedrer blodets størkningsevne, f.eks, Tranexamsyre eller Desmopressin. Behandling af kraftig blødning kan evt. suppleres med blodpladetransfusioner, men disse har dog yderst kortvarig effekt ved antistof-udløst blodplademangel.

Patienter, der danner antistoffer mod egne blodplader, kan behandles med medicin, der undertrykker immunsystemet eller medicin der virker som vækstfator for produktionen af blodplader i knoglemarven. Sjældent er det ved manglende effekt af medicin, nødvendigt at fjerne milten.

Redaktør