Blodfortyndende medicin og Rygkirurgi

Der er en række medicinske præparater og naturlægemidler, der kan have indflydelse på blodets evne til at størkne, og dette kan medføre blødningskomplikationer ved en operation.

Der er en række medicinske præparater og naturlægemidler der kan have indflydelse på blodets evne til at størkne, og dette kan medføre blødningskomplikationer ved en operation. Hvis du skal opereres, beder vi dig derfor være opmærksom på følgende medicin:

Hvis du tager Marevan®, skal du holde pause mindst 3-6 dage før operation, afhængig af marevan dosis. Spørg din rygkirurg, hvor mange dage du præcis skal holde pause med, og om du skal tage heparin indsprøjtninger, mens du holder pause med Marevan.

Marcoumar® skal du holde pause med 6 dage før operation. Spørg din rygkirurg, om du skal tage heparin indsprøjtninger, mens du holder pause med Marcoumar.

Pradaxa® skal du holde pause med 3-4 dage før operation, afhængig af din nyrefunktion. Spørg din rygkirurg.

Eliquis® skal du holde pause med 2-3 dage før operation, afhængig af din nyrefunktion.

Xarelto® skal du holde pause med 2-3 dage før operation, afhængig af din nyrefunktion. Spørg din rygkirurg.

Hjertemagnyl® (75 - 150 mg) skal du holde pause med 3 dage før operation.

Clopidogrel (Plavix®) skal du holde pause med 5 dage før operation.

Brilique® skal du holde pause med 5 dage før operation.

Efient® skal du holde pause med 5-7 dage før operation. Spørg din rygkirurg, hvor mange dage du præcis skal holde pause med.

Persantin® behøver du ikke holde pause med før operation.

Naturlægemidler

Naturlægemidler kan øge risiko for blødning under operationen. Du skal derfor holde pause med disse minimum 7 dage før operation. De mest hyppigst anvendte er listet nedenunder. Nogle præparater skal dog pauseres i lidt flere dage (se antal dages pause i parentesen). Ginkgo Biloba, Hvidløgspræparater, Ginsing, Ingefær, Glucosamin, Baldrian og Fiskeoliekapsler (2 uger)

Acetylsalicylsyreholdig medicin

Acetylsalicylsyre findes i almindeligt smertestillende håndkøbsmedicin. Indtagelse af acetylsalicylsyreholdig medicin skal ophøre 3 dage før operation. Se listen nedenunder. Nogle præparater skal dog kun pauseres i få dage (se antal dages pause i parentesen). Aspirin® Kodamid® Magnyl®, Asasantin® (3-5 dage), Kodimagnyl®, Treo®,

NSAID-holdige gigtmedicin

Indtagelse af gigt-medicin skal ophøre 1 dag før operation. Nogle præparater skal dog pauseres i lidt flere dage (se antal dages pause i parentesen). Se listen nedenunder. Vær særligt opmærksom på indholdsstoffet (står med tykt), da handelsnavnene (står i parentesen) kan ændre sig på markedet.

Celecoxib (Celebra®, Celebrex®, Celecoxib®) (ingen pause)

Dexibuprofen (Seractil®, Seractiv®)

Dexketoprofen (Dexketoprofen®, Ketesse®)

Diclofenac (Arthrotec®, Diclodan®, Diclofenac®, Diclofenac Rapid®, Diclofenacnatrium®, Diclon®, Dicuno®, Diklofenak®, Modifenac®, Solaraze® (gel), Voltaren®, Voltaren® (gel))

Etodolac (Etodolac®, Todolac®) (ingen pause) Flurbiprofen (Strefen®)

Ibuprofen (Brufen®, Ibuprofen®, Ibumax®, Ibumetin®, Ibutop®, Ipren®, Pedea®)

Indometacin (Confortid®) Lornoxicam (Xefo®)

Nabumeton (Relifex®) (5 dage)

Naproxen (Bonyl®) (3 dage) Phenylbutazon (Fenylbutazon®) (7 dage)

Piroxicam (Felden®, Pirom®) (5 dage)

Tiaprofensyre (Surgamyl®)

Hvis du ikke kan undvære smertestillende medicin af de nævnte præparater, skal du tale med din rygkirurg om at få et andet præparat. Såfremt du har spørgsmål til din blodfortyndende eller smertestillende medicin, er du altid velkommen til at kontakte Rygkirurgi, klinik 51 i rygseminaret.

Redaktør