Bevacizumab, behandling

Information om behandling med Bevacizumab (Avastin) i ny dosis.

Patientinformation

Ændret dosis Bevacizumab

Du er for tiden i behandling med Bevacizumab. I forbindelse med, at Region Hovedstaden og Region Sjælland indfører den nye Sundhedsplatform, har vi ensrettet doseringen af Bevacizumab til 15 mg pr. kg, hver 3. uge. Før var vores standarddosis 7,5 mg pr. kg, hver 3. uge.

Ingen forskel på virkning

Der er ikke påvist nogen sikker forskel på virkning af 7,5 mg eller 15 mg Bevacizumab og der er heller ikke forskel på bivirkningerne. Vi har indført ændringen, fordi en dosis på 15 mg pr. kg, hver 3. uge er godkendt af de europæiske og danske lægemiddelstyrelser. Ligesom de fleste undersøgelser af Bevacizumab er udført med denne dosis.
Med en dosis på 15 mg pr. kg, hver 3. uge følger vi den dosis, som hovedparten af vores internationale samarbejdspartnere bruger. Den nye dosis gælder både for patienter, der for nylig er blevet opereret for æggestokkræft og for patienter, der bliver behandlet for tilbagefald af æggestokkræft.

Ændringen slår igennem nu

Ændringen slår igennem nu på Rigshospitalet, hvor den nye dosis er bygget ind i behandlingsplanerne i Sundhedsplatformen. På Rigshospitalet har vi gennem længere tid behandlet nogle patienter med 15 mg pr. kg, hver 3. uge.

En del danske patienter deltog i undersøgelsen om æggestokkræft ved navn ICON-7 undersøgelsen. Her brugte man en dosis på 7,5 mg pr. kg, hver 3. uge. Derfor har den dosis været den mest almindelige i Danmark. 

Redaktør