Operationen
Når bedøvelsen virker, lægger vi et snit øverst i lysken og et snit længere nede ad benet. Pulsårerne i lysken og på underbenet frilægges, og vi laver en omkørsel uden om de forsnævrede pulsårer. Vi bruger enten en af dine egne blodårer eller en kunstig åre til at lave omkørslen. Inden sårene lukkes, kontrollerer vi, at blodet løber, som det skal, i den nye omkørsel. Til sidst lukkes sårene med tråd eller klips.
Operationen varer som regel 2-3 timer, men kan tage længere tid.