Bagstrengsstimulator - implantation

Bagstrengsstimulatoren indopereres for at afhjælpe kroniske smerter.

Velkommen til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Her modtager vi patienter til pleje, observation og behandling af sygdomme i hjerne og nerver. Ofte melder mange tanker sig i forløbet og vi håber, at pjecen kan besvare nogle af dine spørgsmål. Skriv gerne andre spørgsmål ned, så du får bevaret det som du finder vigtigt.
Er du efterfølgende i tvivl om noget angående tiden før, under og efter operationen, er du og dine pårørende velkomne til at kontakte os. Kontaktinformation finder du sidst i pjecen. 

Sygdom og behandling

Kroniske smerter i arme, ben eller ryg, kan af og til behandles med implantation af en bagstrengsstimulator. Bagstrengsstimulatoren kan bruges ved flere kroniske smertetilstande:

  • Smerter til arme eller ben efter operation for diskusprolaps, forsnævringer i nervekanaler eller efter nervelæsioner
  • Kausalgi/neuropati efter beskadigelse af perifer nerve efter skader og/eller operationer
  • Refleks-dystrofi i arme eller ben efter skader eller operationer
  • Fantomsmerter til amputerede arme, ben eller legemsdele på disse

Forberedelser inden du møder på hospitalet

Noget medicin kan betyde, at din operation bliver udsat

Det er vigtigt, at du læser pjecen ”Vigtig information om medicin og kosttilskud”. Din operation kan blive udsat, hvis du har taget medicin, der påvirker dit blods evne til at størkne.

Pak en taske med det mest nødvendige

Medbring gerne medicin i originalpakninger, toiletsager, hjemmesko, blødt/behageligt tøj og underholdning for eksempel læsestof, PC eller tablet. Husk opladere. Lad gerne dine smykker og andre værdigenstande blive hjemme. 

Du skal gå i bad

Inden din operation skal du tage et bad, vaske dit hår og tage rent tøj på. Du må gerne tage badet inden du går i seng aftenen før, hvis det er mest praktisk. Af hensyn til hygiejnen og vores mulighed for at observere dig, må du ikke have make-up eller creme i ansigtet. Neglelak, kunstige negle, piercinger og smykker skal du fjerne inden operationen.

Du skal faste inden operationen

  • 6 timer før din operation skal du stoppe med at spise. Det gælder også tyggegummi, bolsjer og pastiller.
  • 6 timer før din operation skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i kaffe eller te. 
  • 2 timer før operationen skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Som det sidste er det en gode ide at drikke 1-2 glas sød saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed både før og efter operationen. 
  • 2 timer før skal du stoppe med at ryge, da rygning giver mavesyre.

For at mindske risikoen for opkastning under bedøvelsen, er det vigtigt at mavesækken er tom.

På hospitalet

Du får anvist en stue og får udleveret hospitalstøj – af hygiejniske årsager kan du ikke have dit eget tøj eller undertøj på til operationen. Der kan være behov for supplerende blodprøver, og du skal have målt blodtryk osv. Inden operationen taler du med din kirurg.

Du bliver fulgt til operationsafsnittet af en portør. Du bestemmer selv om du vil gå ned til operationsafsnittet eller om du vil blive kørt i sengen. Én af dine pårørende må gerne følge med dig ned til operationsafsnittet. 
Der er ikke toilet i operationsafsnittet, hvorfor det er hensigtsmæssigt, at du klarer toiletbesøg, inden du bliver hentet.

Operationen

I operationsafsnittet bliver du modtaget af det personale som skal være med ved din operation. Du får lagt et drop og operationen foregår i lokalbedøvelse og med dig liggende på maven. Vi bruger god tid på at finde en stilling som du kan holde ud at ligge i, så længe operationen varer. Længden af operationen varierer meget, men vil typisk vare 1-2 timer. Indledningsvis får du forebyggende antibiotisk behandling. 
 

Der skal implanteres en elektrode og et batteri

Under operationen skal vi at lokalisere de områder, hvor du har smerter. Når vi aktiverer elektroden (sætter strøm til) vil der komme en snurren. Det er vigtigt, at dette område dækker det område, hvor der er smerter. Det kan betyde, at vi skal prøve flere placeringer før det lykkes. Undervejs i operationen bliver der anvendt røntgenstråler.

Komplikationer og risici

  • Komplikationerne til operationen er ret få, specielt sker beskadigelse af nerverne overordentligt sjældent
  • Sårinfektion – forekommer ved ca. 1 % af operationerne. Risikoen kan være større ved sukkersyge eller andre tilstande med nedsat immunforsvar
  • At det ikke er muligt at placere elektroden
  • Migration af elektroden. Det vil sige at elektroden flytter sig efter operationen. Derfor er det vigtigt at du ikke vrider i ryggen i tre måneder efter operationen
  • Manglende eller ringe effekt optræder hos 8-10 % af de opererede, og vi anbefaler så, at systemet fjernes igen

Efter operationen

Du kommer direkte tilbage til sengeafsnittet efter operationen. 

Dagene efter operationen 

Undgå vrid i ryggen når du skifter stilling. Det er vigtigt, at du ikke vrider og drejer i ryggen, da elektroden kan flytte sig inden for de første 6 uger efter operationen. Du vil blive tilset af vores fysioterapeut og ergoterapeuter med henblik på at afklare, om du har behov for hjælpemidler i hjemmet i den periode du ikke må vride eller bukke ryggen. Kirurgen vil tilse og informere dig om operationens forløb efter operationen. 

For at forebygge komplikationer opfordrer vi til, at du kommer ud af sengen allerede på operationsdagen. Første gang skal du ledsages af personale. Herefter anbefaler vi, at du i det omfang det er muligt, er ude af sengen. Sæt dig gerne i stolen eller gå små ture på afsnittet. Det har stor betydning for hvor hurtigt du kommer dig efter operationen.

Husk, at vi har mad tilgængeligt døgnet rundt. Det er vigtigt, at du kommer godt i gang med at spise og drikke efter operation. Både for at tilføre kroppen den nødvendige næring, og fordi det er gavnligt for din mave- og tarmfunktion. 

Sig til, hvis du har gener 

Hvis du oplever gener efter operationen, kan det påvirke din lyst til at spise og bevæge dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med sygeplejersken med henblik på at generne afhjælpes. Det er således især vigtigt, at du siger til, hvis du har smerter eller kvalme. Du kan få ekstra medicin, hvis du har behov for det. 

Almindelige gener du kan opleve efter operationen

  • At have smerter i operationssårene (et fra elektroden og et fra batteriet). Det kan og bør afhjælpes med medicin i de timer/ dage, det er nødvendigt.
  • At du kan få føleforstyrrelser i huden omkring såret. Det skyldes, at der bliver skåret små nervetråde over under operationen. Dette vil hos mange være varigt.

Du kan gå i bad dagen efter operationen

Du må tage et almindeligt brusebad 24 timer efter operationen er afsluttet, hvis såret er tørt. 

Oplæring i brug af systemet

Vi vil lære dig, hvordan systemet kan indstilles og anvendes. Nedenfor ses den lille bærbare computer som du skal anvende. De fleste skal bruge 3-4 dage til at lære systemet at kende.

Udskrivelse

Hvis du er oppegående og velbefindende, vil du typisk blive udskrevet en uges tid efter operationen. Tidspunktet er afhængigt af hvordan det går med din oplæring af systemet.

Medicin/smertebehandling

Mange får meget smertestillende medicin før operationen. Aftrapning af din smertestillende medicin skal ske sammen med den læge som har givet dig medicinen.

I gang igen 

Efter operationen må du genoptage normal fysisk aktivitet.
Det er positivt, hvis du er fysisk aktiv efter operationen. Du skal dog finde en balance og lytte til din krop. Sørg for at hvile når du har brug for det, uden at det går ud over din døgnrytme.

Ambulant opfølgning

Du vil få en ambulant tid til kontrol 3 måneder efter operationen. Herefter 1 gang om året. Husk at du skal medbringe din eksterne enhed ved fremtidige batteriskift.

Sygemelding

Principielt kan du starte på dit arbejde når som helst efter udskrivelsen. De fleste behøver dog ca. 1 uges sygemelding. Tal med din egen læge ved behov for længere sygemelding.

QR-kode - link til film om patientforløbet i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi

Tilgå også filmen om patientforløb via hjemmesiden rigshospitalet.dk/hnk

Redaktør