Attak

Et attak er et pludseligt opstået sygdomsangreb, hvor symptomerne har varet minimum 24 timer.

Har jeg et attak - og hvad gør jeg?

Et attak er et pludseligt opstået sygdomsangreb, hvor symptomerne har varet minimum 24 timer.

Symptomer på et attak kan være:

  • Synsforstyrrelser
  • Føleforstyrrelser
  • Smerter
  • Nedsat muskelkraft
  • Lammelser
  • Svimmelhed
  • Mere træthed end normalt
  • Balanceproblemer
  • Kognitive problemer
  • Blære- eller afføringsproblemer ud over det vanlige
  • Eventuelt andre ændringer

Symptomerne skal være konstante og vare minimum 24 timer, da nogle symptomer kan svinge fra dag til dag, uden at der er tale om et attak.
Attakker er sjældent akut behandlingskrævende, så det kan være en god idé at se tiden lidt an, inden du søger lægehjælp. Selvfølgelig kan du ringe, hvis du er usikker eller bange.

Hvor henvender jeg mig?

Feber eller infektioner kan give opblussen eller tidligere symptomer, og derfor skal du i første omgang henvende dig til din egen læge, der vil finde ud af, om du har en infektion.
Hvis du fortsat har symptomer, når feberen eller infektionen er væk, skal du henvende dig til Skleroseklinikken for at få en attakvurdering hos vores læger.

Hvis attakket har varet mere end 24 timer, og du ikke har feber eller infektioner, kan du ringe til os på telefon 38 63 30 45

Her kan du tale med en sygeplejerske.

Når du møder i klinikken, kan der desværre være flere timers ventetid, da den vagthavende læge tilser alle akutte, neurologiske patienter.

Uden for klinikkens åbningstid kan du kontakte

  • egen læge
  • Akut-telefonen 1813 ved akut attak
  • Lægevagten for Region Hovedstaden telefon 38 69 38 69

Hvad sker der til attakvurdering?

Når du ankommer til klinikken, beder vi dig gøre følgende:

  • Henvend dig hos sekretæren ved skranken, så vi ved, at du er kommet.
  • Gå på toilettet og aflever en urinprøve i et af de hvide plastikkrus. Skriv navn på kruset og lad det stå på toilethylden.
  • Tag plads i Skleroseklinikkens venteområde og vent på lægen.

Ved lægesamtalen vil du blive spurgt om dine symptomer samt varigheden og intensiteten af dem.

Afhængigt af dine symptomer vil der være følgende muligheder, som lægen kan anbefale:

  • Se tiden an - måske fordi du har en infektion eller det vurderes, at der alligevel ikke er tale om et attak
  • Behandling med enten medicin indgivet i en blodåre eller som tabletbehandling

Hvor og hvordan foregår den medicinske behandling?

Foto: Dorthe S. Rasmussen

I Skleroseklinikken på Rigshospitalet har vi to muligheder for medicinsk behandling af et attak med steroidbehandling (Medrol/Solu-Medrol). Oftest ordinerer lægen tabletbehandling 500 mg Medrol over fem dage, som du tager derhjemme.

Lægen kan også ordinere 1 g Solu-Medrol, der gives i en blodåre over to timer i tre på hinanden følgende dage. Denne behandling kan eventuelt efterfølges af en firedages tabletbehandling med Medrol.

Foto: Dorthe S. Rasmussen

Virkning

Virkningen af den medicinske behandling er, at dine attaksymptomer forsvinder hurtigere end uden behandling. Det er mere usikkert om den endelige opheling efter attakket også bedres.
Hos nogle patienter virker medicinen allerede under behandlingen, men hos andre kommer virkningen senere. I enkelte tilfælde hjælper steroidbehandlingen ikke, og lægen vil så drøfte med dig, hvad der kan gøres.

Bivirkninger

Bivirkninger ved behandlingen med Solu-Medrol er primært indre uro og rastløshed.
De fleste har svært ved at sove om natten, og vi udleverer eller udskriver indslumringstabletter til de dage, behandlingen varer. Nogle oplever, at de taler meget, andre at deres ansigt, hals og bryst blusser op. Du kan opleve at få ubehag på grund af øget mavesyre, men det kan afhjælpes med nogle tabletter.

Nogle oplever, at de har meget energi og foretager fx hovedrengøring derhjemme, men efterfølgende bliver de meget trætte i op til en uge efter behandlingen. Mange vælger derfor at sygemelde sig i de dage, hvor behandlingen gives, og nogle dage efter.

Medicinen giver en metalagtig smag i munden hos de fleste, så det kan være en god idé at spise fx lakridser eller stærke bolcher under behandlingen.

Risikoen for afkalkning af knoglerne i forbindelse med korttidsbehandling med steroider er minimal. For en sikkerheds skyld skal du dog have en DEXA-skanning* samt behandlng med D-vitamin og kalk efterfølgende.

* En DEXA-skanning er en skanning, som viser knogletætheden.
Den kan typisk foregå på lokalsygehus
.

Redaktør